Alex Homberger
Alexander H. "Alex" Homberger (26. oktober 1912 - 15. april 2007) var en schweizisk roer og dobbelt olympisk medaljevinder fra Schaffhausen, bror til Hans Homberger.
Homberger deltog i hele tre forskellige discipliner ved OL 1936 i Berlin. Han var med i schweizernes firer med styrmand, der vandt en sølvmedalje, samt i firer uden styrmand, hvor det blev til en bronzemedalje. Homberger udgjorde sammen med sin bror Hans, Hermann Betschart og Karl Schmid roerne i begge bådene, mens Rolf Spring var styrmanden i fireren med styrmand.[1] Han var desuden en del af schweizernes otter ved de samme lege. Det var det eneste OL, han deltog i.
Homberger vandt desuden en EM-guldmedalje i firer uden styrmand i 1935.
OL-medaljer
- 1936: Sølv i firer med styrmand
- 1936: Bronze i firer uden styrmand
Referencer
- ^ "Sportsreference.com: Alex Homberger" (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. december 2008. Hentet 2019-09-25.
Eksterne henvisninger
- Alex Hombergers profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Alex Hombergers profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Alex Hombergers profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Alex Hombergers profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Alex Hombergers profil på FISA (engelsk)