Alessandro Moreschi
| Alessandro Moreschi | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Angelo di Roma  |
| Født | 11. november 1858 Monte Compatri, Italien |
| Død | 21. april 1922 (63 år) Lugones, Spanien |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Gravsted | Campo Verano |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Gaetano Capocci |
| Beskæftigelse | Sanger, kastratsanger, operasanger, musiker |
| Genre | Opera, kirkemusik |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
 | Kastratsang Alessandro Moreschi synger en del af Eugenio Terzianis "Hostias et preces"' Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Alessandro Moreschi (11. november 1858 i landsbyen Monte Compatri - 21. april 1922) var en italiensk kastratsanger i bel canto-traditionen. Han var den eneste kastratsanger, der levede længe nok til at få sin stemme foreviget på lydoptagelser. En repræsentant fra Gramophone & Typewriter Company - forgænger til His Master’s Voice - blev sendt til Rom for at gøre optagelser af koret og pave Leo 13.s stemme, men blev fascineret af de ulige solostemmer. I årene 1902-04 indspillede Moreschi 18 numre, både som solist og korsang.[1]
Moreschi blev vistnok først kastreret som 7-årig efter at have pådraget sig brok. I folketroen kunne kastration bøde på ulige sygdomme.[2]
I 1871 blev han sendt til Rom for at gå i en skole for kordrenge ved kirken San Salvatore in Lauro på Marsmarken.[1] Den 13-årige Moreschi var skolens eneste kastrat, og må have følt sig meget forskellig fra de andre elever, selv om de fysiske tegn på kastration - fedtpuder over hofter og bryst - ikke var udprægede hos ham. Kastration af mennesker blev forbudt i Italien i 1870, og mangelen på kastratsangere skaffede Moreschi en kometkarriere ved Vatikanet. Hans stemmepragt gav ham tilnavnet l’Angelo di Roma ("Englen fra Rom").[3]
Da Moreschi blev optaget ved Det sixtinske kapels kor, var der kun seks andre kastratsangere i koret; de var alle ældre end ham, og ingen andre mestrede den krævende sopranstemme i Miserere, der fremføres årligt i den hellige uge.[4] En ulempe var dog at Moreschi, der havde fået smagen på berømmelse under sekulære forestillinger, havde lagt sig nogle diva-nykker til.[2] Efter en koncert kunne han finde på at spankulere rundt i mængden "som en påfugl" for at modtage hyldesten.[1]
I 1902 fik korets leder, Lorenzo Perosi, overtalt pave Leo 13. til ikke at tage flere kastratsangere ind. Perosi kaldte dem "abnorme mænd". Det var derfor overraskende, at netop Perosi holdt messen ved Moreschis begravelse i kirken San Lorenzo in Damaso i Rom.[5]
Moreschi er stedt til hvile på Roms kirkegård Cimitero del Verano,[2] hvor han deler grav med en anden kastratsanger, sin ven og kollega contralto'en Domenico Salvatori (1855-1910).[6]
Noter
- ^ a b c Reassessing Alessandro Moreschi & Friends | THE ART MUSIC LOUNGE
- ^ a b c "The 'Angel of Rome' Dazzled Europe With His Voice — But at What Cost? - OZY | A Modern Media Company". Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 23. december 2020.
- ^ Alessandro Moreschi, one of the last castrato singers, was the only one who had his voice recorded
- ^ https://medium.com/world-of-music/the-story-of-allegris-miserere-b4d21656798
- ^ Italy's castrati singers - Wanted in Rome
- ^ Domenico Salvatori (1855-1909) - Find A Grave Memorial
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Gnome?, Licens: GPL
SVG recreation of Gnome speakernotes.
Seated left to right: Alessandro Moreschi, Antonio Cotogni, Giovanni Cesari. Standing left to right: Gaetano Capocci, Filippo Mattoni, Domenico Salvatori.
Alessandro Moreschi (1858-1922), last surviving castrato of the Sistine Chapel's Choir.
Recording of "Hostias Et Preces" by Eugenio Terziani (1824-1889), sung by the last surviving castrato of the Pope's choir, Alessandro Moreschi (1858-1922). Duration of recording: 2 minutes 9 seconds