Aleksandr Vasilevskij

Aleksandr Vasilevskij
(c) Mil.ru, CC BY 4.0
Personlig information
Født	18. september 1895, 30. september 1895 Vitjuga, Ivanovo oblast, Rusland
Død	5. december 1977 Moskva, Rusland
Gravsted	Kremlmurens nekropolis
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruslands væbnede styrkers generalstabs militærakademi (1936-1937), Aleksejev militærskole (til 1915), Kostromas teologiske seminar (fra 1909)
Medlem af	Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti
Beskæftigelse	Selvbiograf, officer, politiker
Deltog i	20. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 19. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medaljen for forsvaret af Moskva, Medalje "For sejren over Japan", "For erobringen af Königsberg"-medaljen, storofficer af Æreslegionen (1944), Knight Grand Cross of the Order of the British Empire (1943) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Aleksandr Mikhajlovitj Vasiljevskij (russisk: Алекса́ндр Миха́йлович Василе́вский; født 30. september 1895 i Vitjuga, død 5. december 1977 i Moskva) var en russisk (sovjetisk) general (marskal fra 1943). Mest kendt for at være chef for den sovjetiske generalstab under 2. verdenskrig. Som stabschef var Vasiljevskij ansvarlig for planlægning og koordinering af næsten alle afgørende sovjetiske offensiver, fra slaget om Moskva i 1941 til angrebet på Østpreussen og Königsberg i 1945.

Karriere

Aleksandr Vasiljevskij begyndte sin militære karriere under 1. verdenskrig. I 1917 nåede han graden kaptajn. I begyndelsen af oktoberrevolutionen kom han til Den Røde Hær og deltog i borgerkrigen i Rusland og i den polsk-sovjetiske krig. Efter borgerkrigen steg han hurtigt i graderne og fik kommandoen over et regiment i 1930. I denne stilling viste han store kundskaber i organisation og træning af sine tropper. Vasiljevskijs evner blev der lagt mærke til, og derfor blev han i 1931 medlem af direktoratet for militær træning. I 1937 blev han forfremmet til medlem af generalstaben.

Ved Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 (Operation Barbarossa) arbejdede Vasilevskij med koordinering af Moskvas forsvar og med udførelsen af modangrebet i december 1941. Under krigen på østfronten var han aktiv i koordineringen og udførelsen af en række af de større sovjetiske felttog. I juli 1945 blev han udnævnt til øverstkommanderende for de sovjetiske styrker i Fjernøsten og var med til at modtage Japans kapitulation. Efter krigen blev han forsvarsminister, en stilling han beholdt til Stalins død i 1953. Ved Nikita Khrusjtjovs overtagelse af magten blev Vasilevskij forbigået og pensioneret.

Ved sin død blev han begravet ved Kreml som en anerkendelse af hans indsats for landet.

Aleksandr Vasiljevskij på frimærke fra 1980

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aleksandr Vasilevskij

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen