Aldgate Station

Aldgate Station
Aldgate-Station-Entrance.jpg
Stationsindgang
Overblik
LandStorbritannien
KommuneCity of London
JernbaneMetropolitan line, Circle line Rediger på Wikidata
NabostationerTower Hill Station, Liverpool Street tube station Rediger på Wikidata
Åbningsdato18. november 1876
Takstzone1
Perronspor4
Koordinater51°30′57.6″N 0°4′55.2″V / 51.516000°N 0.082000°V / 51.516000; -0.082000Koordinater: 51°30′57.6″N 0°4′55.2″V / 51.516000°N 0.082000°V / 51.516000; -0.082000
Transport
OperatørerLondon Underground
Passagertal
London Underground[1]
20075,572 mio.
20086,24 mio.
20095,974 mio.
20106,03 mio.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Aldgate Station er en London Underground-station beliggende i Aldgate i City of London.

Stationen er på Circle line mellem Tower Hill og Liverpool Street. Det er også den østlige endestation på Metropolitan line. Den er i takstzone 1.

Spor 1 og 4 på Aldgate er de eneste to perronspor i netværket, der udelukkende er betjent af Circle line. Der er dog 2 yderligere perronspor der primært benyttes af Circle line-tog: spor 2 på Gloucester Road og spor 2 på Edgware Road, men disse kan benyttes af District line-tog, hvis det er nødvendigt (fx i forbindelse med sporarbejde). Alle andre Circle line-perronspor er delt med District, Metropolitan og/eller Hammersmith & City lines. Syd for denne station, kan District line-tog ses, når de kører til Tower Hill eller Embankment. Mod nord kan Hammersmith & City line-tog ses, divergere væk for at tilslutte sig District line på Aldgate East.

Historie

Overblik over Aldgate Station.

Stationen blev åbnet den 18. november 1876, og den sydgående forlængelse til Tower Hill åbnede den 25. september 1882, hvilket færdiggjorde ringen, der dannes af Circle line. Tog fra Aldgate kørte oprindeligt meget længere mod vest end i dag, og nåede så langt væk som Richmond, og tog kørte også tidligere fra Aldgate til Hammersmith (nu kører Hammersmith & City line udenom stationen). Den blev først endestation for Metropolitan line i 1941. Førhen fortsatte Metropolitan-tog til den sydlige endestation på East London Line. Stationen blev slemt beskadiget af tyske bomber under 2. verdenskrig.

I 2005 blev en af de fire bomber i terrorangrebet i London detoneret kl. 8:49 af Shehzad Tanweer[2] på et Circle line-tog, der havde forladt Liverpool Street og var tæt på Aldgate. Syv pendlere[2] blev dræbt i eksplosionen: Anne Moffatt (46), Lee Baisden (34), Benedetta Ciaccia (30), Richard Ellery (22), Richard Gray (41), Carrie Louise Taylor (24) og Fiona Stevenson (29). Af de stationer, der var påvirket af bomberne, var Aldgate den første, der genåbnede, da politiet overgav kontrolen på stedet til London Underground efter den omfattende søgning for beviser. Da den beskadigede tunnel var blevet repareret af Metronet-ingeniører, blev banen genåbnet.

I litteraturen

Aldgate Station har en vigtig rolle i Sherlock Holmes-historien Bruce-Partington Planerne (udgivet i antologien His Last Bow).

Transportforbindelser

Aldgate Station ligger i gåafstand fra Fenchurch Street Station, der betjenes af tog kørt af c2c.

London buslinjerne 15, 25, 40, 42, 67, 78, 100, 115, 135, 205, 254 og natlinjerne N15, N253, 550 og 551 standser alle nær stationen.

Betjeningsmønster

  • 6 tog pr. time til Uxbridge (Metropolitan line)

Tog til Amersham, Chesham og Watford begynder kun fra Aldgate i myldretiderne. Udenfor myldretiderne afgår disse tog fra Baker Street.

  • 6 tog pr. time til Edgware Road via Embankment (Circle line)
  • 6 tog pr. time til Hammersmith via Liverpool Street (Circle line)

Tidligt om morgenen og sent om aftenen ender nogle Hammersmith & City line-tog her, hvorfra de kører tilbage til Hammersmith.

Referencer

  1. ^ "Customer metrics: entries and exits". London Underground performance update. Transport for London. 2003-2010. Arkiveret fra originalen 22. juli 2007. Hentet 8. maj 2011.
  2. ^ a b Trophy-rich athlete who turned to jihad, Guardian, 14 July 2005, retrieved on 08-30-2012
  • Butt, R.V.J. (1995). The Directory of Railway Stations: details every public and private passenger station, halt, platform and stopping place, past and present (1st udgave). Sparkford: Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-8526-0508-1. OCLC 60251199.
  • Jowett, Alan (marts 1989). Jowett's Railway Atlas of Great Britain and Ireland: From Pre-Grouping to the Present Day (1st udgave). Sparkford: Patrick Stephens Ltd. ISBN 1-8526-0086-1. OCLC 22311137.
  Foregående station   Underground no-text.svg London Underground   Efterfølgende station  
mod Uxbridge, Amersham,
Chesham eller Watford
Endestation

Medier brugt på denne side

Underground no-text.svg
London Underground roundel logo without text, optimized for usage at low resolutions
Underground (no text).svg
London Underground roundel logo without text, optimized for usage at low resolutions
Aldgate-Station-Entrance.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Aldgate station trains.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0