Alba Schwartz

Alba Schwartz

Michael Ancher - Portræt af Alba Schwartz.png

Personlig information
Født9. december 1857 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død10. januar 1942 (84 år) Rediger på Wikidata
Skagen, Danmark Rediger på Wikidata
FarSøren Larsen Rediger på Wikidata
SøskendeSofus Larsen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOtto Schwartz (fra 1882) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDrachmannlegatet (1939) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sofie Albertine ”Alba” Schwartz (født Larsen 9. december 1857 i København, død 10. januar 1942 i Skagen) var en dansk forfatter. Hun var farmor til skuespilleren Malene Schwartz.

Alba Schwartz portrætteret af Michael Ancher omkring 1900-1901.

Alba Schwartz var datter af overlægen Søren Eskildsen Larsen (1802-1890) og Sophia Albertina Matzen (1815-1895) og det yngste barn i en søskendeflok på 14.[1] Blandt hendes søskende finder man bl.a. filologen Sofus Larsen.[1] Schwartz ønskede oprindeligt at blive skuespiller og fik undervisning hos Ludvig Phister på Det Kongelige Teater.[1] Hun afbrød dog uddannelsen i 1882 efter at være blevet gift med juristen Otto Georg Schwartz. Parret fik sønnerne Erik (1884-1895) og Walter (1889-1958). Familien flyttede til Skagen i 1899, fire år efter Eriks død, da Otto Schwartz blev borgmester i byen. Alba Schwartz blev en del af kulturlivet i Skagen og bidrog til at skildre dets historie i Skagen. Den svundne Tid i Sagn og Billeder (1912) og Skagen. Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk (1913).[1][2]

Schwartz fik sin debut som skønlitterær forfatter i 1907 med novellen Den døde Mand trykt i avisen Det ny Aarhundrede.[2] Hendes første skønlitterære bog, Overlægen, blev udgivet i 1932. Hun var da 75 år gammel og havde været enke i mange år.[2] Denne og de efterfølgende romaner Barnet (1935), Edith søger en Far (1938) og Skilsmissens Børn (1940) skildrer emner som ægte- og moderskab, kærlighed og familieliv.[2][1] Også emner som utroskab, både hos de mandlige og kvindelige hovedpersoner, samt skilsmisse og børn undenfor ægteskab er gentagende temaer i hendes forfatterskab.[2] Skilsmissens Børn blev filmatiseret i 1939 af Benjamin Christensen med Grethe Holmer som hovedrolleindehaver.[1]

Schwartz blev tildelt Drachmannlegatet i 1939.[3]

Bibliografi

  • Skagen. Den svundne Tid i Sagn og Billeder (1912)
  • Skagen. Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk (1913)
  • Overlægen (1932)
  • Barnet (1935)
  • Edith søger en Far (1938)
  • Skilsmissens Børn (1940)

Referenser

  1. ^ a b c d e f http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1216/origin/170/
  2. ^ a b c d e https://biografiskleksikon.lex.dk/Alba_Schwartz
  3. ^ http://www.litteraturpriser.dk/aut/SA.htm#SAlbaSchwartz

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Michael Ancher - Portræt af Alba Schwartz.png
Alba Schwartz, née Larsen (1857-1942) grew up in Copenhagen and married Otto Schwartz in 1882. In 1899 he became mayor of Skagen, and Alba Schartz became part of the circle of friends connected to the Skagen painters. Michael Ancher had gathered notes for a book about the history of Skagen, but he passed them on to Alba Schwartz, who used them as part of the material for her two books about Skagen, published in 1912 and 1913. There is a smaller (55 x 35 cm) version of this painting at Skagens Museum, dated 1901.