Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult
Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet
Vandalske kongerige omkring 455
Kongeriget Alanien omkring 1060

Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.[1][2][3][4][5]

Historie

Betegnelsen alan er en iransk dialektisk form af arier, et fælles endonym for indo-iranerne.[2] Muligvis relateret til massageterne er alanerne af moderne historikere, på baggrund af kinesiske og romerske kilder, blevet sammenkædet med det centralasiatiske folkeslag aroserne.[6] Efter at være migreret vestpå og blevet dominerende blandt sarmaterne på den pontiske slette, er de nævnt af persiske og romerske kilder i det 1. århundrede e.Kr.[1] På det tidspunkt, var alanerne bosat i området nord for Sortehavet, og angreb ofte Partherriget og Romerrigets kaukasiske provinser.[1] I 215-250 e.Kr. blev deres herredømme over den pontiske slette brudt af goterne.[4]

Efter goternes nederlag til hunnerne på den pontiske slette omkring 375 e.Kr., migrerede mange alanere vestpå sammen med germanske stammer. De krydsede Rhinen i 406 e.Kr. sammen med vandalerne og sveberne og bosatte sig i Orléans og Valence. Omkring 409 e.Kr. krydsede de Pyrenæerne sammen med vandalerne og sveberne på vej til den Iberiske halvø og bosatte sig i den romerske provins Lusitanien i Hispania.[7] De Iberiske alanere blev besejret af visigoterne under kong Wallia i 418 e.Kr., og sluttede sig til de hasdingske vandaler under kong Gunderik.[8] I 428 e.Kr. krydsede vandalerne og alanerne Gibraltarstrædet til Nordafrika, hvor de sammen med vandalerne under den vandalske konge Geiserik grundlagde en det stærke vandalske kongerige, som eksisterede indtil byzantinske kejser Justinian I erobring i det 6. århundrede e.Kr.[8]

Alanerne, der forblev underlagt hunnerne i sydøst Europa, grundlagde det stærke kongerige Alanien i det nordlige Kaukasus i middelalderen, der indtaget ved den mongolske invasioner i det 13. årh. e.Kr. Disse alanere er forfædrene til de moderne ossetere.[1]

Sprog

Alanerne talte et østiransk sprog, der var et skythisk sprog og som senere udviklede sig til moderne ossetisk.[2][9]

Noter

  1. ^ a b c d "Alani". Encyclopædia Britannica Online. Arkiveret fra originalen 4. november 2013. Hentet 1. januar 2015.
  2. ^ a b c "ALANS". Encyclopædia Iranica. Bibliotheca Persica Press. Hentet 16. maj 2015.
  3. ^ Waldman & Mason 2006, s. 12–14
  4. ^ a b Brzezinski & Mielczarek 2002, s. 10–11
  5. ^ Zadneprovskiy 1994, s. 467–468
  6. ^ Zadneprovskiy, s. 465–467
  7. ^ "Spain: Visigothic Spain to c. 500". Encyclopædia Britannica Online. Encyclopædia Britannica, Inc. Hentet 1. januar 2015.
  8. ^ a b "Vandal". Encyclopædia Britannica Online. Encyclopædia Britannica, Inc. Hentet 1. januar 2015.
  9. ^ Om ethnogenese, se Pohl, s. 13–24) (On-line tekst på engelsk (Webside ikke længere tilgængelig)).

Litteratur

  • Walter Pohl: "Conceptions of Ethnicity in Early Medieval Studies" Debating the Middle Ages: Issues and Readings, ed. Lester K. Little and Barbara H. Rosenwein, (Blackwell), 1998

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Caucasus 1060n map de.png
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Map of Caucasus Region around 1060 AD in German.
AD 0411 Iberia Partition DA.svg
Forfatter/Opretter: user:Rsteen, Licens: CC BY-SA 4.0
Dette er den danske version af filen Iberia 409-429.svg. Navnet er ændret så det er mere retvisende vedrørende årstal for bosættelserne, og i den oprindelige fil var der byttet om på de hasdingske og de silingske vandaler.
AD 0455 Greatest extent of the Vandal Kingdom DA.svg
Forfatter/Opretter: user:Rsteen, Licens: CC BY-SA 4.0
Det vandalske kongeriges største udstrækning (ca. 455-477). Baseret på kort i Torsten Cumberland Jacobsen: A History of the Vandals, Westholme Publishing 2012, side 184. Udgangspunkt for kort er filen: Blank Map - Mediterranean 1.svg af user:MapMaster
Pontic steppe region around 650 AD.png
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Briangotts at engelsk Wikipedia.
, Licens: CC BY-SA 3.0
The en:Pontic steppe region, c. 650 CE.