Alan Parsons

Alan Parsons
2017
Information
Født20. december 1948 (74 år)
Willesden, Storbritannien Rediger på Wikidata
OprindelseEngland England
GenreProgressiv rock, poprock
BeskæftigelseLydtekniker, komponist, musiker, musikproducent
Aktive årSiden 1967
PladeselskabLegacy, Arista, Fox, Mercury
Associeret medThe Alan Parsons Project
Eksterne henvisninger
alanparsonsmusic.com

Alan Parsons (født 20. december 1948[1]) er en engelsk lydtekniker, musiker, komponist og pladeproducent. Han deltog i produktionen af flere succesrige albummer, blandt andre The Beatles' Abbey Road og Pink Floyds The Dark Side of the Moon, hvor sidstnævnte krediterer ham som en vigtig bidragyder. Parsons' egen gruppe, The Alan Parsons Project, foruden hans efterfølgende soloindspilninger, har også haft kommerciel succes.

Karriere

I oktober 1967, som 18-årig, begyndte Parsons at arbejde som assisterende tekniker ved Abbey Road Studios, hvor hans første kreditering var på Beatles' lp Abbey Road. Han arbejdede som tekniker på projekter som Paul McCartney & Wings' Wild Life og Red Rose Speedway, fem albummer af The Hollies, samt Pink Floyds The Dark Side of the Moon, for hvilken han første gang blev nomineret til en Grammy Award. Parsons var kendt for, at gøre mere end man normalt ville forvente hørte til inden for rammerne af en lydteknikers arbejde. Han betragtede sig selv som indspilningsinstruktør, og sammenlignede sine indspilningsbidrag med hvad Stanley Kubrick bidrog med til sine film. Det ses i hans arbejde med Al Stewarts Year of the Cat, hvor Parsons tilføjede saxofondelen og ændrede det oprindelige folkemusikkoncept til en jazzinspireret ballade, som fik Al Stewart ind på hitlisterne. Det er også Parsons' indflydelse man finder på Hollies’ He Ain't Heavy, He's My Brother og The Air That I Breathe, som afviger meget fra deres populære hits fra 1960'erne. Parsons var også kendt for at have byttet vagter under indspilningen af The Dark Side of the Moon, så han udelukkende kunne arbejde på projektet.

Parsons producerede også tre albummer af Pilot, en skotsk poprockgruppe bestående af Ian Bairnson på guitar, Stuart Tosh på trommer og David Paton som forsanger, på guitar og bas. Blandt deres hits er "January" og "Magic".

The Alan Parsons Project

I 1975 afslog han Pink Floyds opfordring til at vende tilbage og arbejde på opfølgeren til The Dark Side of the Moon, Wish You Were Here, og iværksatte i stedet The Alan Parsons Project sammen med producenten og sangskriveren (og lejlighedsvis sanger) Eric Woolfson, som han havde mødt i Abbey Road Studios. The Alan Parsons Project bestod af en skiftende gruppe studiemusikere og sangere, primært medlemmerne af Pilot (på det første album) og medlemmer af den amerikanske rockgruppe Ambrosia. I modsætning til de fleste rockgrupper, optrådte Alan Parsons Project aldrig live før begyndelsen af 1990'erne, selv om de udgav en række musikvideoer; eksempelvis sangen "Limelight", fra albummet Stereotomy (1985). Efter at have udgivet ti albummer, blev The Alan Parsons Project opløst efter 1987, og Parsons fortsatte med at udgive materiale under sit eget navn og i samarbejde med andre musikere. Parsons og hans grupper turnerer nu over store dele af verden.

Selv om han var en habil sanger, keyboardspiller, bassist, guitarist og fløjtenist, sang Parsons sjældent på sine albummer, mens hans keyboardspil var tydeligt på Alan Parsons Projects albummer, er der meget få optagelser med ham på fløjte. I slutningen af 1990'erne stod Parsons en kort overgang for driften af et pladestudie, ved siden af sine sædvanlige optrædener og indspilningsarbejde, foruden at han producerede for udvalgte andre grupper.

Guitaristen Ian Bairnson er den musiker, som længst har samarbejdet med Parsons, herunder på albummerne Try Anything Once, On Air og The Time Machine, udgivet efter opløsningen af The Alan Parsons Project.

The Alan Parsons Projects sang "Sirius" har i mange år været benyttet af sportshold så som Nebraska Cornhuskers, Pittsburgh Steelers, New Orleans Saints, Chicago Bulls, Phoenix Suns, Kansas City Chiefs, VfB Stuttgart og Leinster Rugby, som baggrundsmusik under introduktionen af hjemmebaneholdet.

Efter The Alan Parsons Project

Foruden at have modtage guld- og platinpriser fra mange lande, har Parsons også modtage ti Grammy Award-nomineringer for sit arbejde som tekniker og producent. I 2007 blev han nomineret til prisen for bedste surround sound-album for A Valid Path.

Siden 2003 har han turneret under navnet The Alan Parsons Live Project (med Woolfsons tilladelse). Gruppen består af guitarist Godfrey Townsend, trommeslager Steve Murphy, keyboardspiller Manny Focarazzo og basguitarist John Montagna.

I 2001 og fire år frem, stod Parsons for en koncertturne som hyldede Beatles, A Walk Down Abbey Road, som han havde udtænkt. Blandt de turnerende musikere var Todd Rundgren, Ann Wilson fra Heart, John Entwistle fra The Who og Jack Bruce fra Cream. Koncerterne var opbygget således, at musikerne i første del optrådte med hinandens hits, mens de i den anden del udlukkende optrådte med Beatles-sange.

Privat

Parsons blev født i London, og bor nu i Santa Barbara, Californien i USA, med sin hustru og to døtre.[1]

Diskografi

Albummer

DatoTitelSelskabHitlisteLand
som en del af The Alan Parsons Project
Maj 1976Tales of Mystery and ImaginationMercury38US
Juni 1977I RobotArista9US
Juni 1978PyramidArista26US
August 1979EveArista13US
November 1980The Turn of a Friendly CardArista13US
Juni 1982Eye in the SkyArista7US
Februar 1984Ammonia AvenueArista15US
Marts 1985Vulture CultureArista46US
November 1985StereotomyArista43US
Januar 1987GaudiArista57US
1990Freudiana (udgivet som et Eric Woolfson-soloprojekt, men produceret som et Alan Parsons Project-album)EMI--
som tekniker (i udvalg)
1969Abbey Road (The Beatles)1UK
US
1970Atom Heart Mother (Pink Floyd)1
55
UK
US
1973The Dark Side of the Moon (Pink Floyd)2
1
UK
US
1974Hollies (The Hollies)28US
1975Another Night (The Hollies)132US
1975Ambrosia (Ambrosia)--
1976Year of the Cat (Al Stewart)5US
som producent (i udvalg)
1975The Best Years of Our Lives (Steve Harley & Cockney Rebel)--
1976Rebel (John Miles)171US
1976Year of the Cat (Al Stewart)5US
1976Somewhere I've Never Traveled (Ambrosia)--
1978Time Passages (Al Stewart)10US
Marts 1984KeatsEMI
1985Ladyhawke (soundtrack af Andrew Powell)Atlantic Records
som solist
6. oktober 1993Try Anything OnceArista--
24. september 1996On AirA&M/Digital Sound--
28. september 1999Time MachineMiramar--
24. august 2004A Valid PathArtemis--

Prisnomineringer

  • 1973 – Pink Floyd: The Dark Side of the Moon – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1976 – Ambrosia: Somewhere I've Never Travelled – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1976 – The Alan Parsons Project: Tales of Mystery and Imagination – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1978 – The Alan Parsons Project: Pyramid – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1979 – Ice Castles – Original Motion Picture Soundtrack – Grammy Award for Best Score Soundtrack Album for a Motion Picture, Television or Other Visual Media
  • 1979 – The Alan Parsons Project: Eve – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1981 – The Alan Parsons Project: The Turn of a Friendly Card – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1982 – The Alan Parsons Project: Eye in the Sky – Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical
  • 1986 – The Alan Parsons Project: "Where's The Walrus?" fra Stereotomy – Grammy Award for Best Rock Instrumental Performance
  • 2007 – Alan Parsons: A Valid Path – Grammy Award for Best Surround Sound Album

Kilder

  1. ^ a b Biografi Arkiveret 12. december 2009 hos Wayback Machine på Parsons officielle websted

Medier brugt på denne side

Alan Parsons 2017-05-19 ap0033cwo.jpg
Forfatter/Opretter: Andemaya, Licens: CC BY-SA 4.0
Alan Parsons, 2017-05-19, Konzert "Alan Parsons Live Project - The Greatest Hit Tour 2017, Harmonie Heilbronn