Alan Leventhal
Alan Leventhal | |
---|---|
USA's ambassadør i Danmark | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. juli 2022 | |
Nomineret af | Joe Biden |
Præsident | Joe Biden |
Foregående | Carla Sands |
Personlige detaljer | |
Født | 28. juli 1952 (72 år) |
Far | Norman B. Leventhal |
Uddannelsessted | Tuck School of Business Northwestern University |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Alan M. Leventhal (født 28. juli 1952[1]) er en amerikansk forretningsmand, som har været USA's ambassadør i Danmark siden 1. juli 2022. Han er grundlægger, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Beacon Capital Partners.[2] Leventhal har været bestyrelsesformand og administrerende direktør for Beacon Properties Corporation, en af de største ejendomsinvesteringsforeninger (REIT) i USA.[3]
Barndom og uddannelse
Leventhal er et af tre børn født i en jødisk familie som søn af Muriel (født Guren) og Norman Leventhal.[4] Han har en bachelorgrad i økonomi fra Northwestern University fra 1974 og en Master of Business Administration fra Tuck School of Business på Dartmouth College fra 1976.[3][5] Leventhal har været formand for Boston Universitys bestyrelse fra 2003 til 2008,[3] bestyrelsesmedlem for Northwestern University[3] og tilsynsførende for Tuck School of Business [5] Han har siddet i bestyrelsen for Pension Real Estate Association (PREA),[6] bestyrelsen for Damon Runyon Cancer Research Foundation,[7] og bestyrelsen for Friends of Post Office Square.[8]
Karriere
Leventhal har forelæst på Tuck School of Business[5] og blev tildelt en æresdoktorgrad i jura fra Boston University 17. maj 2009.[3]
Ambassadør i Danmark
19. januar 2022 nominerede præsident Joe Biden Leventhal til at blive USA's ambassadør i Danmark.[9] Høringer om hans udnævnelse blev afholdt i Senatets udenrigsudvalg 4. maj 2022. Udvalget rapporterede positivt om hans nominering til Senatet 18. maj 2022. [10]
15. juni 2022 stemte det amerikanske Senat for at bekræfte Leventhal som ambassadør med stemmerne 63 for og 32 imod.[11] Han tiltrådte officielt posten 1. juli 2022 ved en audiens hos dronning Margrethe.[12]
Filantropi og priser
Leventhal og hans kone, Sherry, er filantroper [13] og driver Sherry and Alan Leventhal Family Foundation.[14] De har givet en donation på 5 millioner dollars til Boston University.[3] Desuden har hans familie givet 10 millioner dollars til Boston Public Library til oprettelsen af Norman B. Leventhal Map Center.[15]
Leventhal blev tildelt Realty Stock Review's "Outstanding CEO Award" i 1996 og 1997 og Commercial Property News "Office Property Executive of the Year" i 1996. I 2004 modtog han Ernst & Youngs New England Entrepreneur of the year-pris.[16]
Leventhal, der er jødisk, har desuden oprettet Sherry and Alan Leventhal Center for Interfaith Families, der støtter familier i blandede jødisk/ikke-jødisk ægteskaber. [17]
Privatliv
Leventhal har været gift to gange. Hans første kone var Carol (født Gant) Leventhal. De fik tre sønner.[18][19] Leventhal er gift med Sherry Marcus, datter af dr. Irwin Marcus.[20] De har i alt to døtre og fire sønner.[21]
Referencer
- ^ "Altinget - Alan Leventhal". Altinget. Hentet 2022-12-09.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Greg O'Brien (september 2003). "The Next Tycoon". Boston Magazine. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 1. oktober 2014.
- ^ a b c d e f Vicky Waltz (12. maj 2009). "Honoring Alan M. Leventhal". Boston University. Hentet 1. oktober 2014.
- ^ Boston Globe: "Norman Leventhal at 97; enhancer of lives and landmarks" By Bryan Marquard April 5, 2015
- ^ a b c "Alan Leventhal". Donor Profiles. Tuck School of Business, Dartmouth College. Hentet 1. oktober 2014.
- ^ "Past Directors". Pension Real Estate Association. Hentet 2019-05-30.
- ^ "Leventhal City Prize seeks to spark transformative urban design and planning approaches". MIT News. 2019-02-20. Hentet 2019-05-30.
- ^ "NAIOP Honors Alan Leventhal". High-Profile. 2015-08-24. Hentet 2019-05-30.
- ^ "President Biden Announces Nominees for Ambassadors and Key Roles". The White House (amerikansk engelsk). 2022-01-19. Hentet 2022-02-05.
- ^ "PN1694 - Nomination of Alan M. Leventhal for Department of State, 117th Congress (2021-2022)". www.congress.gov. 18. maj 2022. Hentet 9. juni 2022.
- ^ x.com
- ^ "USA's nye ambassadør modtaget af dronningen", Jyllands-Posten, Ritzau, 1. juli 2022, hentet 4. juli 2022
- ^ "AmeriCorps proves its worth in urban classrooms". Boston Globe. 4. februar 2013. Hentet 1. oktober 2014.
- ^ "Sherry and Alan Leventhal Family Foundation". Hentet 1. oktober 2014.
- ^ "BPL Charts Modern Course for its Maps". Boston.com. 3. januar 2011. Hentet 1. oktober 2014.
- ^ "Alan M Leventhal". Beacon Capital. Arkiveret fra originalen 7. december 2015. Hentet 14. maj 2015.
- ^ Sherry and Alan Leventhal Center for Interfaith Families
- ^ Boston Globe: "STEVEN N. GANT" January 26, 2013
- ^ New York Times: "Caroline Scheinfeld, Jeremy Leventhal" April 19, 2015
- ^ Isidore newman School: "Fred! The Musical Still Inspires After 40 Years" 23. december 2012
- ^ Boston University: "SHERRY LEVENTHAL (PARENT CAS’02, MED’07, ’09)" Arkiveret 26. oktober 2019 hos Wayback Machine hentet 18. maj 2015
Medier brugt på denne side
Portrait of Alan Leventhal, U.S. Ambassador to Denmark under President Biden.