Aktieselskabet Carl Christensen

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Carl Christensen.
Aktieselskabet Carl Christensen
Virksomhedsinformation
BrancheAuto- og industrikomponenter, motorrenovering
GrundlæggerCarl Christensen
Åbnet1927
HovedsædeAarhus
Regnskab
Omsætning1 mia. kr.
Organisation
Antal ansatte
ca. 600
Eksterne henvisninger
http://www.cac.dk/

Aktieselskabet Carl Christensen, også kendt som CAC eller C.A.C., er en dansk virksomhed, der producerer auto- og industrikomponenter. Virksomheden blev grundlagt af Carl Christensen 1. august 1927. Den har hovedkontor i Tilst, Aarhus (etableret 1927) og afdeling i Glostrup (etableret 1929).

Tidligere havde CAC også afdelinger i Odense (etableret 1950) og Aalborg (etableret 1956). Især C.A.C. Motorrenovering på Riihimäkivej 3 i Aalborg er kendt, fordi værkstedsanlægget blev tegnet af Arne Jacobsen, som også har designet CAC's karakteristiske logo. Bygningen i Aalborg blev fredet i 2009. [1]

På koncernbasis omsættes der for over 1 mia. kr., og koncernen har ca. 600 medarbejdere.

CAC har siden 1967 været ejet af CAC Fonden. Der blev grundlagt af fabrikant Carl Christensen med det formål at støtte kunst og kultur i Danmark med hovedvægten lagt på støtte til Den Gamle By i Aarhus og Herregårdsmuseet Gammel Estrup ved Auning.

Virksomheden blev etableret i små lokaler på Kystvejen i Aarhus, hvor der blev monteret Ford-dele på de nøgne Ford-chassiser, der ankom fra USA. Bilerne kom uden batterier, speedometer og lignende, og det blev Carl Christensens opgave at få færdiggjort bilerne. Da lokalerne på Kystvejen efterhånden blev for små i forbindelse med virksomhedens vækst, flyttede CAC til Park Allé, hvor Carl Christensen indrettede Danmarks første motorrenoveringsværksted. Herefter blev fabrikanten kendt som "Cylinder-Carl".

Referencer

  1. ^ "Annoncering af fredning – Kulturarvsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 10. november 2009. Hentet 21. februar 2011.