Akronym

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En initialforkortelse, et initialord, eller et akronym er et ord, en særlig slags forkortelse, dannet af ords eller orddeles forbogstaver^[1].

DISA og NATO er eksempler på forkortelser, der er akronymer. De er dannet af begyndelsesbogstaverne i henholdsvis Dansk Industri Syndikat Aktieselskab og North Atlantic Treaty Organisation.

Efter denne definition er en forkortelse ikke et akronym hvis den indeholder forstavelser og/eller forkortelsespunktum(mer).

Eksempler på ordforkortelser, der ikke er akronymer, tæller Benelux, f.eks. og bl.a. for henholdsvis for Belgien Nederland Luxembourg, for eksempel og blandt andet.

Et rekursivt akronym er et særligt akronym, hvor en del af akronymet står for akronymet selv (eksempel: GNU står for GNU is not Unix eller PHP, som står for PHP: Hypertext Preprocessor).

I typografisk design sættes akronymer med såkaldte kapitæler; store bogstaver (majuskler) skrevet i samme højde som de små bogstaver (minuskler).

Et numeronym er et akronym, som kun bibeholder startbogstav og slutbogstav - og erstatter de mellemliggende bogstaver med antallet af udeladte bogstaver - typisk i det engelske ord - fx:

• v12n - virtualization
• i18n - internationalization
• l10n - localization
• m17n - multilingualisation

• Akrostikon – særlig digttype, hvor versenes begyndelsesbogstaver danner en egen mening
• Forkortelser

• Acronymfinder.com – stort opslagsværk over akronymer og forkortelser

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.