Akkadisk (sprog)

Akkadisk (lišānum akkadītum) er det ældst belagte semitiske sprog og blev i oldtiden talt af særligt de to kulturfolk assyrerne og babylonierne med centrum i Mesopotamien, dvs. i det nuværende Irak. Sproget kendes fra ca. 2.500 fvt. nedskrevet ved hjælp af kileskriften, der oprindelig var udviklet af sumererne, som talte sumerisk – et ikke-beslægtet sprog. Sproget har sit navn fra byen Akkad, som var ét af de tidlige centre for den mesopotamiske civilisation.

Historie

Akkadisk kendes fra midt i det tredje årtusinde før vor tidsregning som oldakkadisk, som sidenhen ved det andet årtusindes begyndelse opdeltes i hhv. babyloniske (sydlige) og assyriske (nordlige) dialekter:

I det tredje årtusindes Mesopotamien var sumererne indledningsvist det dominerende kulturfolk, og deres sprog – sumerisk – var rigets officielle sprog, men en stadig indvandring af semitisk-talende akkadere kulminerede i oprettelsen af det såkaldt Akkadiske Rige (2334–2154 fvt.) under Sargon af Akkad, der gjorde akkadisk til rigssprog, selv om sumerisk forblev i brug til litterære og religiøse formål. De næste ca. 1500 år forblev akkadisk hovedsproget i den østlige del af Nærorienten og fik også i vid udstrækning status som lingua franca i de omkringliggende egne, men omkring år 800 fvt. begyndte akkadisk at tabe terræn til aramæisk, som hurtigt overtog rollen som fællessprog i området, og i den hellenistiske tid anvendtes akkadisk kun af præster og skrivere i assyriske og babylonske templer. Det sidste kendte dokument på akkadisk er affattet i det første århundrede evt., og herefter gik ethvert kendskab til akkadisk og dets kileskrift tabt i godt 1500 år. Først i 1800-tallet begyndte man at afkode kileskriften og genopdagede da det sprog, den rummede.

Litteratur

• John Huehnergard: A Grammar of Akkadian. (Harvard Semitic Museum Studies 45.) Scholars Press. Atlanta. Georgia. ISBN 0-7885-0318-9

Eksterne henvisninger

Wikibooks har en bog, der er relateret til denne artikel: Akkadisk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Akkadisk (sprog)
• Engelsksproget onlinekursus i akkadisk Arkiveret 6. februar 2005 hos Wayback Machine

v d r Højkulturer (12.500 til 200 f.Kr.) Frugtbare halvmåne Natufisk kultur Hassuna-kulturen Samarra-kulturen Halafperioden Ubaid Uruk-kulturen Abu Hureyra Jeriko Eridu Ebla Kish Lagash Mari Nagar Nippur Umma Det gamle Egypten Narmer Akhnaton Djoser Farao Havfolkene Kush Hieroglyffer Hyksos Kheops Kongernes dal Nilen Mastaba Nubien Pyramider Ramses II Theben Egyptisk religion Palæstina David Salomon Salomos Tempel Fønikien: Fønikere Astarte Baal Fønikisk skrift Hannibal Libanon-Ceder Karthago Purpur Kreta Ariadne Ikaros Knossos Labyrint Linear A Linear B Minoisk kultur Minos Minotauros Mykene Thalassokrati Thera Anatolien Göbekli Tepe Çatalhöyük Frygere Hattusas Hittitterne Indoeuropæisk Kanesh Krøsus Luvierne Lyderne Lykierne Midas Troja Urartu Mesopotamien Sumer Sumerisk mytologi Sumerisk Gilgamesh Akkad Assyrien Akkadiske imperium Ninive Nimrud Babylonien Babylon Hængende haver Enuma Elish Hammurabi Mittani Marduk Kassitter Ur Uruk Assyriske paladsrelieffer Konger af Assyrien Assyriologi Den Persiske Bugt Dilmun Ikaros Makan Saba Dronningen af Saba Persien: Susa Chogha Golan Chogha Bonut Chogha Mish Elam Kura–Araxes-kultur Jiroft-kulturen Hurrierne Hurrisk Indien: Mehrgarh Harappa Vedisk religion Induskulturen Indo-ariere Mohenjo-Daro Kina: Xia-dynastiet Shang-dynastiet Zhou-dynastiet I Ching Kinesisk skrift Kon-fu-tse Lao-tse Sun Tzu Relaterede emner: Den neolitiske revolution Kunstvanding Domesticering Bystat Tidsregning Syndflod Kileskrift Rullesegl Ziggurat Lertøj Kobberalder Jernfremstilling Stridsvogn Se også: Andre indgange til historien