Aina Lucia Wifalk
Aina Lucia Wifalk | |
---|---|
Født | 21. marts 1928 Lund, Sverige |
Død | 16. juni 1983 (55 år) Västerås, Sverige |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Opfinder |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Aina Lucia Wifalk (født 21. marts 1928 i Lund, Sverige, død 16. juni 1983 i Västerås, Sverige [1]) var en svensk opfinder og sygehjælper.
Wifalk var begyndt på sygeplejerskestudiet i Lund, da hun som 21-årig blev ramt af polio.[1][2] Hun var efterfølgende med til at etablere Lunds invalideforening i 1952, mens hun arbejdede som sygehjælper i Västerås Kommune. I 1958 stiftede hun Västmanlands läns MS-förening og riksföreningen för trafikskadade i Västerås ti år senere.[1] Hun opfandt et træningsredskab i 1960'erne, som kunne bruges af personer i kørestol, der ville træne arme og ben - en manupede.[2]
Hun gik på førtidspension i 1976 pga. nedslidte skuldre efter at have brugt krykker i 25 år. To år efter havde hun opfundet rollatoren, der kom i produktion efter tre år.[2] Hun tog aldrig patent på sin opfindelse, da hun ønskede den mest muligt udbredt.[2] Indtægten blev skænket til den nordiske kirkeforening på Costa del Sol i Spanien.[1]
Referencer
- ^ a b c d "Aina Wifalk". Svenskt UppfinnareMuseum (svensk). Hentet 11. august 2022.
- ^ a b c d Østergaard, Uffe (6. marts 2018). "Rollatoren vidner om en praktisk omgang med livet og mangel på forfængelighed". Kristeligt Dagblad. Hentet 11. august 2022.