Ain (departement)

Ain (01)
fransk departement
Ains flagAins våbenskjold
Ains flagAins våbenskjold
Ains placering i Frankrig
Ains placering
LandFrankrig Frankrig
RegionAuvergne-Rhône-Alpes Auvergne-Rhône-Alpes
PræfekturBourg-en-Bresse
UnderpræfekturerBelley
Gex
Nantua
Arrondissementer4
Kantoner23
Interkommunale
enheder
18
Kommuner408
Departementsnummer01
Præsident for
departementsrådet
Rachel Mazuir
Geografi
Koordinater46°N 5°Ø / 46°N 5°Ø / 46; 5
Areal5.762 km²
Grænser op til
TidszoneUTC+1 normaltid
UTC+2 sommertid
Demografi
Indbyggertal

619.497 år: 2013

Befolkningstæthed107,51 indb/km²
http://www.cg01.fr
For alternative betydninger, se Ain. (Se også artikler, som begynder med Ain)

Ain (Om denne lydfil fransk udtale ?) er et fransk departement. Departementet er beliggende i regionen Auvergne-Rhône-Alpes i den østlige del af landet og støder op til Schweiz. Departementets hovedby hedder Bourg-en-Bresse og er en by på omkring 40.000 (2010). Departementet er især kendt for sin landbrugsproduktion. Det er blandt andet herfra Bresse-kyllingerne kommer.

Geografi

Beliggenhed

Departementet ligger i den midt-østlige del af Frankrig og støder op til Schweiz. Departementet har et meget varieret landskab, med såvel bjerge som mere flade områder.

Hydrografi

Flere floder løber igennem departementet, udover floden Ain, gælder det også for Rhone og Saone, hvilket også betyder, at der er flere søer i området herunder: Ambléonsøen, Conzieusøen, Divonnesøen og Eaux Bleuessøen

Demografi

Departementet består af 393 kommuner med tilsammen over 600.000 indbyggere (2017).

Befolkningsudvikling i perioden 1968 - 2008
196819751982199019992008
339.262376.477418.516471.019515.478581.355

Historie

Grotte hvor der er fundet spor efter Pleistocæne folk

De første beboere

De første indbyggere man kender til i området kom til Bresse og Dombes omkring 15.000 år f.Kr. efter at Rhônegletscheren havde trukket sig tilbage og gjort området beboeligt. Disse første beboere ernærede sig ved jagt og fiskeri, men fik dog også tid til, at udtrykke deres kreative sider, som man kan se det på hulemalerierne ved Colombière

Under pres fra germanske stammer emigrerede helveterne fra Pays de Gex, hvor de ellers boede, omkring år 58 f.Kr. mod vest og stødte derved ind i flere folkeslag, der boede her. Dette fik Julius Cæsar til at gå ind for at genoprette freden, men igangsatte derved sin erobring af Gallien.

Middelalderen

Middelaldertårn ved Plantay

Omkring år 450 tager barbarenes invasioner livet af de sidste rester af det romerske imperium og Ain bliver herefter opslugt af det store franske kongerige. Området bliver kristnet og klosteret i Belley bliver opført i begyndelsen af det 5. århundrede.

I 843 bliver Ain, ved indgåelsen af Verduntraktaten overdraget til det frankiske kongedømme Lotharingie, hvilket får den konsekvens at departementets nordlige grænse, også i dag, markerer grænsen mellem nord- og Sydfrankrig. I Ain taler man fransk-provencalsk, som er et langue d'Oc.

Greverne af Savoie rykker ind i området omkring det 11. århundrede. Deres ekspansionstrang bringer dem på kollisionskurs med greverne af Dauphiné, som også har interesser i området og det udvikler sig til en krig, der først bliver bragt til ophør med Paristraktaten i 1354-55, som overdrager alle de dauphinske områder på højresiden af Rhône-floden til Savoiegreverne.

Overgang til Frankrig

I begyndelsen af det 16. århundrede, da greverne af Savoie er på højden af deres magt, arver Margrete af Østrig landet Ain. Efter hendes død, gør Frants I krav på Savoie og han erobrer området i 1536. I 1559 bliver Savoie (og dermed også Ain) imidlertid atter frit. Henrik 4. af Frankrig generobrer området og ved freden i Lyon i 1601, overgår det meste af Ain til Bourgogne. Den eneste del, der ikke følger med er Spaniervejen, som er betegnelsen på Valserine-dalen, som forbliver en del af Savoyen.

Efter revolutionen i 1789, bliver departementerne Ain og Léman oprettet i 1790. I 1802 bliver departementet delt op i 4 arrondissementer. Arrondissementet Gex overgår til departementet Léman, som bliver invaderet af østrigerne i 1814. Arrondissementet kommer dog tilbage til Ain allerede i 1815 efter Freden i Wien.

Moderne tider

I det 19. århundrede pågår der en enorm udvikling i landbruget i regionen. Moderne landbrugsteknikker holder sit indtog, man begynder at forstå betydningen af gødning, den moderne plov bliver indført og der bliver oprettet bønderforsamlinger, hvor bønderne kan udveksle erfaringer til forbedring af produktiviteten.

Samtidig sker der store ændringer i landskabet idet man udtørrer flere søer og man opretter et stort antal osterier. Flere jernbanelinier holder sit indtog i området herunder ruterne: Paris – Rom, LyonGenève og Lyon – Strasbourg.

Selve 1. verdenskrig går let hen over Ain, men på grund af, at mange af regionens sønner kæmper i Nordfrankrigs mudder, er der mange vinmarker, der går til og området overgår langsomt men sikkert til, at blive en industriregion. I 1921 begynder man, at udvinde naturgas omkring Vaux-en-Bugey, imidlertid går krisen i 1929 hårdt ud over området, der må lukke omkring 20% af fabrikkerne.

2. verdenskrig går hårdere ud over regionen, i form af direkte krigshandlinger, således bliver Bourg bombet 16. juni 1940 og senere i krigen pågår der mange kampe mellem modstandsbevægelsen og de tyske tropper. Efterhånden som freden nærmer sig, bliver den tyske undertrykkelse mere og mere brutal og befrielsen 1. september 1944 bliver derfor netop det: En befrielse. Omkring 600 personer bliver i løbet af krigen deporteret fra området.

Kildehenvisninger

Eksterne henvisninger

  • "Ain på [[INSEE]]" (fransk). {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  • "Ains historie på departementets hjemmeside" (fransk). Arkiveret fra originalen 26. januar 2012. Hentet 15. februar 2012.

Koordinater: 46°5′N 5°20′Ø / 46.083°N 5.333°Ø / 46.083; 5.333

Medier brugt på denne side

Chute de l'Albarine (Ain) - la Charabotte.JPG
Forfatter/Opretter: PRA, Licens: CC BY 3.0
Chute de l'Albarine (Ain), dite la Charabotte, de plus de 100 mètres (3 sauts de 60, 40 et 15 mètres) après des pluies abondantes au mois d'août.
Blason département fr Ain.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Pont-de-Poitte - les marmites de l'Ain.JPG
Forfatter/Opretter: PRA, Licens: CC BY-SA 3.0
Les "marmites" de la rivière d'Ain à Pont-de-Poitte (Jura – France)
Flag of the region Auvergne-Rhône-Alpes.svg
Flag of the French administrative region Auvergne-Rhône-Alpes
La tour du Plantay.jpg
Forfatter/Opretter: Frédérique Voisin-Demery, Licens: CC BY 2.0
Le lendemain, tour à vélo au départ du Plantay. Nous avons complètement zappée cette tour lors de notre première promenade. Un bâtiment typique de la région, en briques, construit sur un petit monticule : la poype.
Fr-Paris--Ain.ogg
Forfatter/Opretter: Jjackoti, Licens: CC BY-SA 3.0
French pronunciation of "Ain"
Flag of Ain.svg
Drapeau du département de l'Ain
Ain-Position.svg
Forfatter/Opretter: Marmelad, Licens: CC BY-SA 2.5
Autogenerated image to indicate departement given by filename.
Lac eaux bleues.jpg
Forfatter/Opretter: Benoît Prieur , Licens: CC0
Lac des eaux bleues à miribel-Jonage.
Grotte Bonne Femme.JPG
Forfatter/Opretter: Stéphane Batigne, Licens: CC BY 3.0
Entrée de la grotte de la Bonne-Femme, à Brégnier-Cordon (Ain)
Ferney-Voltaire 3790.JPG
Forfatter/Opretter: Hynek Moravec, Licens: CC BY 3.0
Ferney-Voltaire - view from the plane leaving Geneva airport - Ain, France.
Lac de Coiselet1.jpg
Forfatter/Opretter: Rapallini Julien, Licens: CC BY-SA 3.0
Retenue de Coiselet
Le Reculet2.jpg
Forfatter/Opretter: Krzysztof 'KrzyP' Porowski, Licens: CC BY 2.5 pl
Le Reculet – view from the north-east