Aftaleret

Aftaleret er den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med reglerne for indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold og aftalefortolkning mv.^[1]

Hovedloven, lex generalis, på området er "Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område"^[2] som i § 1 fastslår, at "Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren". Dette betyder, at aftaleparterne som udgangspunkt er bundet af det, de aftaler.^[3] I daglig tale kendes denne lov også som "aftaleloven". Altså betegnes denne lov aftaleloven som sit kaldenavn.^[4] Mens aftaleloven forkortes AFTL.^[5]

Aftaleretten behandler ikke problemstillinger vedrørende en aftales opfyldelse. Spørgsmål om mangler ved en ydelse (fx en vare) eller levering hører til købsret.^[6]

Aftaleretlige love

De relevante danske love er ganske omfattende:^[7]

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18)^[8] og aftaleloven^[9] samt anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven^[10] samt arbejdsskadesikringsloven^[11] og arveloven^[12] og lov om betalinger^[13] og borteblevneloven^[14] og CISG, International Købelov^[15] og Lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven)^[16] og sågar Danske Lov (1683).^[17] Endvidere findes dødsboskifteloven^[18] og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering (Deponeringsloven)^[19] og E-handelsloven^[20] og erhvervsfondsloven^[21] og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven)^[22] og erhvervslejeloven^[23] og erstatningsansvarsloven^[24] og lov om finansiel virksomhed^[25] og forbrugeraftaleloven^[26] og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.^[27] og lov om formidling af fast ejendom m.v.^[28] og forsikringsaftaleloven^[29] og forældelsesloven^[30] og funktionærloven^[31] og gældsbrevsloven^[32] og handelsagentloven^[33] og kommissionsloven^[34] og konkurrenceloven^[35] og konkursloven^[36] og kreditaftaleloven^[37] og købeloven.^[38]

Hertil kommer lejeloven^[39] og luftfartsloven^[40] og markedsføringsloven^[41] og ophavsretsloven^[42] og renteloven^[43] og retsplejeloven^[44] og revisorloven^[45] og selskabsloven^[46] og skatteforvaltningsloven^[47] og straffeloven^[48] og søloven^[49] og tinglysningsloven^[50] og vekselloven^[51] og voldgiftsloven^[52] og værdipapirhandelsloven^[53] og værgemålsloven^[54] samt ægteskabsloven^[55] og ægtefælleloven.^[56]

Aftalens fortolkning og udfyldning

Ligesom det ofte er nødvendigt at fortolke en lov;^[57] så er det nødvendigt at fortolke og udfylde en aftale.^[58] En aftale er en privatretlig retskilde.^[59] En hyppigt anvendt metode til at fortolke en uklar aftale er koncipistreglen.^[60]

Se også

• Formueret
• Obligationsret

Litteratur

• Hans Viggo Godsk Pedersen & Anders Ørgaard: Almindelig kontraktret. 6. udgave. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4384-4

Videre læsning

• Lennart Lynge Andersen & Palle Bo Madsen (2022): Aftaler og Mellemmænd. 8. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761943491

Kilder og henvisninger

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.