Afrikansk filosofi

Afrikansk filosofi er filosofi, der stammer fra det afrikanske kontinent og mere eller mindre betjener sig af en afrikansk kulturopfattelse.[1]

Afrikansk filosofi henviser således til de forskelligartede filosofiske traditioner, der er opstået på tværs af det afrikanske kontinent[2]. Den omfatter en bred vifte af tankesystemer, overbevisninger, værdier og kulturelle praksisser, der er blevet udviklet af forskellige afrikanske samfund og kulturer gennem historien. Afrikansk filosofi er ikke et ensartet system, men snarere en samling af distinkte filosofiske perspektiver, som er formet af kontinentets talrige sproglige, kulturelle og historiske sammenhænge[2]. Den afrikanske filosofis historie går helt tilbage til oldtiden. De senere år er der blevet større fokus på, at Afrika har en særlig og selvstændig filosofisk tradition.[3][4]

Flere afrikanske filosoffer har dog også mest haft en betydning for den vestlige filosofi. Vigtige afrikanske filosoffer, der har haft en indflydelse i Vesten er Augustin og Albert Camus samt Jacques Derrida, Plotin, og John McDowell.


Vestligt orienterede filosoffer af afrikansk oprindelse

Augustin

Aurelius Augustin kom fra Nordafrika og blev kristendommens vigtigste filosof. Han endte som biskop i Nordafrika.

Albert Camus

Albert Camus kom fra Algeriet og blev en vigtig del af den eksistentielle filosofi. Han grundlagde absurdismen, der forstod tilværelsen som absurd[5].

Ubuntu filosofi

Ubuntu filosofi er den mest kendte egentlige afrikanske filosofi[6]. Det er en humanistisk filosofi, der stammer fra det sydlige Afrika. Den lægger særlig vægt på de menneskelige relationer[1]. En almindelig definition giver det betydningen af "den iboende kvalitet af at være en person blandt andre mennesker". Udtrykket ubuntu er ofte knyttet til ordsproget "Umuntu ngumuntu ngabantu", hvilket betyder omtrent: "Jeg er hvad jeg er, fordi du er, hvad du er", eller på en mere bogstavelig måde: "Jeg er hvad jeg er takket være, hvad vi alle er ”. Man kan forstå begrebet Ubuntu som "menneskelighed over for andre" eller "Jeg er, fordi vi er".

Ubuntu stammer fra flere afrikanske kulturer, især fra det sydlige Afrika, herunder Sydafrika, Zimbabwe og Zambia. Det er en traditionel afrikansk filosofi, der understreger menneskehedens indbyrdes forbundne sammenhæng og vigtigheden af fællesskab, medfølelse og menneskelig værdighed[1]. Ubuntu er ikke begrænset til en bestemt etnisk gruppe, men er en fælles værdi, der findes i forskellige afrikanske samfund.

Afrikansk etno-filosofi og nationalistisk ideologisk filosofi

Den afrikanske etno-filosofi er en moderne filosofisk retning, der fokuserer på det særlige ved den afrikanske kultur. På den måde kan drn forstås som en antikolonialistisk filosofi. Filosoffen Placide Tempels er en vigtig repræsentant for denne tilgang og han er inspireret af ubuntu-filosofien[7].

Afrikansk visdomsfilosofi

Den afrikanske visdomsfilosofi er en særlig variant at etno-filosofien[1]. Den antager, at visse vise mennesker er i særlig stand til at underbygge kulturens sammenhængskraft.

Andre vigtige afrikanske filosoffer

- Plotin

- Mohammed Arkoun

- Zera Jakob

- Malek Bennabi

- Anton Wilhelm Amo

- Joseph Omoregbe

- John McDowell

- Placide Tempels

- Jacques Derrida

- Louis Althusser

Kilder

  1. ^ a b c d "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. juni 2017. Hentet 13. oktober 2019.
  2. ^ a b History of African Philosophy | Internet Encyclopedia of Philosophy
  3. ^ Afrikas ukjente opplysningsfilosofer - Fellesrådet for Afrika
  4. ^ https://www.information.dk/moti/2011/09/afrikansk-filosofi-rigtig-filosofi
  5. ^ Camus 2014
  6. ^ ’Ubuntu’ – en skön filosofi om medmänsklighet – Psykosyntes Akademin
  7. ^ Placide Tempels 2010 Bantu Philosophy. Hbc

Litteratur

  • K.C. Anyanwu (and E.A. Ruch), African Philosophy: An Introduction, Catholic Book Agency 1981
  • Peter O. Bodunrin, Philosophy in Africa: Trends and Perspectives(1985: University of Ife Press)
  • Camus, Albert:. Sisyfos myten. Gyldendal, 2014
  • Eze, Michael Onyebuchi (2017). "I am Because You Are: Cosmopolitanism in the Age of Xenophobia", Philosophical Papers, 46:1, 85-109
  • Eze, Michael Onyebuchi (2010). Intellectual history in contemporary South Africa. Palgrave Macmillan. ISBN 978-0-230-62299-9.
  • Eze, Michael Onyebuchi (2008). "What is African Comunitarianism? Against consensus as a regulative Ideal", South African Journal of Philosophy, Vol. 27:4, pp. 386–399
  • Paulin J. Hountondji, African Philosophy: Myth and Reality (1983: Bloomington, Indiana University Press)
  • Samuel Oluoch Imbo, An Introduction to African Philosophy (1998: Rowman & Littlefield) ISBN 0-8476-8841-0
  • Solveig Jensen 2012 Afrikansk filosofi er rigtig filosofi. Information
  • Gyeke Kwame, An Essay of African Philosophical Thought: The Akan Conceptual Scheme (1995: Temple University Press) ISBN 1-56639-380-9
  • Safro Kwame, Reading in African Philosophy: An Akan Collection(1995: University Press of America) ISBN 0-8191-9911-7
  • T. Uzodinma Nwala,  Igbo Philosophy, ISBN 978-245-453-2
  • Joseph I. Omoregbe, African philosophy: yesterday and today (in Bodunrin; references to reprint in [E. C. Eze] [ed.] African Philosophy: An Anthology (1998: Oxford, Blackwell))
  • Tsensy Serequeberhan (ed.), African Philosophy: The Essential Readings(1991: Paragon House) ISBN 1-55778-309-8
  • Kwasi Wiredu (ed.), A Companion to African Philosophy (2004: Blackwell)