Aerokartograf
En Aerokartograf er en analog maskine, hvor man ved hjælp af luftfotografier kan udtegne landkort.
I maskinen indsættes luftfotografier, skråbilleder over landskabet fotograferet fra en flyvemaskine, der indbyrdes er taget med en hvis afstand, så de delvis dækker samme område. Billederne betragtes to og to i aerokartografens stereoskop, så der fremkommer et rumligt tredimensionelt indtryk. I dette billede kan man med to håndhjul og en fodpedal flytte en markør rundt og kartografens bevægelser overføres et til et tegnebord og plottes ned på papir.
Ved hjælp af i forvejen udpegede målepunkter, der er foretaget på stedet ved triangulering eller astronomisk beregning, er billedernes orientering blevet fastlagt og aerokartografen kan herudfra også bruges til indtegning af højdekurver.[1]
Geodætisk Institut anskaffede en aerokartograf i 1928, der var i brug frem til 1959.[2]
Referencer
Litteratur
- N. E. Nørlund. (1939): Kortlægningen af Grønland og Island". Geografisk Tidsskrift, Bind 42, s. 21-30, samt 10 plancher
- Klaus K. Sørensen m.fl. (red.) (1997): Topografernes historie og topografhistorier Arkiveret 14. marts 2016 hos Wayback Machine. Kort- og Matrikelstyrelsen, 191 sider, ISBN 87-7866-048-3
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Paul Hermans, Licens: CC BY-SA 3.0
Wild Autograph A8 Restitutietoestel in the Mercatormuseum in Sint-Niklaas Belgium. This device makes it possible to obtain an stereoscopic image of the terrain