Romerske kejsere

statue of Augustus
Augustus (regerede 27 f.Kr. – 14 e.Kr.), den første romerske kejser


De romerske kejsere var herskere over Romerriget, der regnes for grundlagt ved Det romerske Senats tildeling af titlen Augustus til Gaius Julius Cæsar Octavianus i år 27 f.Kr.[1] Augustus fastholdt på papiret et republikansk styre og afviste monarkiske titler, men kaldte sig selv princeps senatus (senatets første mand) og princeps civitatis (statens første borger). Titlen Augustus blev tildelt hans efterfølgere på kejsertronen, og stillingen blev gradvist mere monarkisk og autoritær.[2]

Regeringsførelsen grundlagt af Augustus kaldes Principatet og fortsatte indtil slutningen af det 3. eller begyndelsen af det 4. århundrede.[3] Det moderne ord kejser stammer fra titlen Cæsar, som til minde om Julius Cæsar blev givet videre fra kejser til kejser af de første kejsere, og fra det Flaviske dynasti blev brugt som titel på den påtænkte arving. Som betegnelse for kejser anvendtes den latinske titel Imperator (at lede), som indtil da var blevet tildelt succesfulde generaler.[4] For eksempel var Augustus' officielle navn Imperator Caesar Divi Filius Augustus.[5] Besiddelserne under kejserens kommando havde udviklet sig under den Den romerske republiks periode, hvor den havde invaderet og besatte store dele af Europa og dele af Nordafrika og Mellemøsten. Under republikken blev imperiets regioner regeret af provinsguvernører, der var ansvarlige over for og godkendt af Senatet og Roms folk.[6] Republikkens øverste ledere var to konsuler, der blev valgt hvert år. Konsuler forblev med at blive valgt i kejsertiden, men deres autoritet var underlagt kejserens, som også kontrollerede og bestemte deres valg.[7]

I slutningen af det tredje århundrede, efter krisen i det tredje århundredes afslutningen, formaliserede og forbedrede Diocletian den nye form for kejserligt styre. Perioden derefter var præget af den eksplicitte forøgelse af autoriteten i kejserens person og anvendelsen af titlen dominus noster (vor herre). Magtfulde barbariske stammers angreb langs imperiets grænser, den udfordring, som de udgjorde for forsvaret af de fjerne grænser, samt en ustabil kejserlig arvefølge fik Diocletian til at opdele imperiets administration geografisk med en medkejser (Augustus) i 286. I 330 etablerede Konstantin den Store, den første kristne kejser, en ny hovedstad i Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel. Fra historiker til historiker anses den efterfølgende periode, Dominatet, for at have taget sin begyndelse med enten Diocletian eller Konstantin.[8] I det meste af perioden fra 286 til 480 var der mere end én anerkendt overkejser, hvor opdelingen normalt var baseret på geografisk vis. Denne opdeling var på plads konsekvent efter Theodosius den Stores død i 395, som af historikere regnes for tidspunktet for delingen i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige. Men formelt forblev imperiet en enkelt stat med separate medkejsere i de separate hoffer. [9]

Det Vestromerske Riges fald er enten dateret fra de facto årstallet 476, hvor Romulus Augustulus blev afsat af de germanske herulere ledet af Odoaker, eller de jure årstallet 480, ved Julius Nepos' død, hvor østkejseren Zenonn ophørte med at anerkende eksistensen af et separat vestligt hof.[10] I de følgende århundreder betegner historikere typisk imperiet som det "Det Byzantinske Rige", orienteret mod hellensk kultur og styret af de byzantinske kejsere. I betragtning af, at "byzantinsk" er en senere historiografisk betegnelse, og imperiets indbyggere og kejsere konstant bevarede den romerske identitet, bliver denne betegnelse ikke brugt universelt og er fortsat genstand for blandt eksperter.[a] I det syvende århundrede gik meget af rigets østlige og sydlige territorier permanent tabt under de arabiske muslimers erobringer. Selvom de regerede over et meget reduceret rige, siden da centreret omkring Anatolien og Balkan, fortsatte rækken af kejsere indtil Konstantin 11. Palaiologos' død under Konstantinopels fald i 1453, hvor de resterende områder blev erobret af de osmanniske tyrkere under ledelse af Mehmed 2.[13]

Principatet (27 f.Kr. – 285 e.Kr.)

Julisk-Claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustAugustus
Cæsar Augustus		16. januar 27 f.Kr. – 19. august 14. e.Kr

(40 år og 215 dage)
eller
7. januar 43 f.Kr. – 19. august e.Kr. 14 [b]
(56 år og 224 dage)

Grandnevø og adoptivsøn af Julius Cæsar. Erhvervede gradvist yderligere magt gennem bevillinger og forfatningsmæssige forlig med det romerske senat.23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.

(75 år)

Døde af naturlige årsager[16]
bustTiberius 1.
Tiberius Cæsar Augustus		17. september 14. – 16. marts 37

(22 år og 180 dage)

Stedsøn, forhenværende svigersøn, og adoptivsøn af Augustus16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.
(77 år)
Døde sandsynligvis af naturlige årsager, angiveligt myrdet på foranledning af Caligula[17]
bust"Caligula"
Gaius Cæsar Augustus Germanicus		18. marts 37. – 24. januar 41

(3 år og 312 dage)

Grandnevø og adopteret arving af Tiberius, oldebarn af Augustus31. august 12. – 24. januar 41
(28 år)
Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og senatorer[18]
bustClaudius 1.
Tiberius Claudius Cæsar Augustus Germanicus		24. januar 41 – 13. oktober 54

(13 år og 262 dage)

Onkel til Caligula, grandnevø til Augustus, udråbt til kejser af Prætorianergarden og accepteret af senatet1. august 10 f.Kr. – 13. oktober 54
(63 år)
Sandsynligvis forgiftet af sin hustru Agrippina til fordel for hendes søn Nero[19]
bustNero
Nero Claudius Cæsar Augustus Germanicus		13. oktober 54. – 9. juni 68

(13 år og 240 dage)

Grandnevø, stedsøn, svigersøn og adoptivsøn af Claudius, tipoldebarn af Augustus15. december 37. – 9. juni 68
(30 år)
Begik selvmord efter at være blevet forladt af Prætorianergarden og dømt til døden af senatet[20]

"Firekejseråret" (69)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustGalba
Servius Galba Cæsar Augustus		8. juni 68 – 15. januar 69
(0 år og 221 dage)		Guvernør over Hispania Tarraconensis, gjorde oprør mod Nero og tog magten efter hans selvmord, med støtte fra senatet og Prætorianergarden24. december 3 f.Kr. – 15. januar 69 e.kr.
(72 år)
Myrdet af soldater fra Prætorianergarden under et kup ledet af Otho[21]
bustOtho
Marcus Otho Cæsar Augustus		15. januar – 16. april 69
(0 år og 91 dage)		Tog magten gennem et kup mod Galba28. april 32. – 16. april 69
(36 år)
Begik selvmord efter at have tabt Slaget ved Bedriacum til Vitellius[22]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Vitellius
Aulus Vitellius Germanicus Augustus		19. april – 20. december 69
(0 år og 245 dage)		Guvernør over Germania Inferior, tog magten med støtte fra Rhin-legionerne mod Galba og Otho, og blev anerkendt af Senatet24. september 15. – 20./22. december 69
(54 år)
På brutal vis myrdet af Vespasians tropper[23]

Flaviske dynasti (69-96)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustVespasian

Cæsar Vespasianus Augustus

1. juli 69 – 23./24. juni 79
(9 år og 357 dage)		Tog magten med de østlige legioners støtte fra Vitellius17. november 9. – 23./24. juni 79
(69 år)
Døde af naturlige årsager[24]
bustTitus
Titus Cæsar Vespasianus Augustus		24. juni 79. – 13. september 81
(2 år og 81 dage)		Søn af Vespasian30. december 39. – 13. september 81
(41 år)
Døde af naturlige årsager[25]
Domitian
Cæsar Domitianus Augustus		14. september 81. – 18. september 96
(15 år og 4 dage)		Bror til Titus og søn af Vespasian24. oktober 51. – 18. september 96
(44 år)
Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og hoffet[26]

Adoptivkejserne – Nerva-Antoniske Dynasti (96-192)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustNerva
Nerva Cæsar Augustus		18. september 96. – 27. januar 98
(1 år og 131 dage)		Udråbt til kejser efter mordet på Domitian8. november 30. – 27. januar 98
(67 år)
Den første af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.[27]
bustTrajan
Cæsar Nerva Traianus Augustus		28. januar 98 – 7/11 august 117
(19 år, 6 måneder og 10/14 dage)		Adopteret søn af Nerva18. september 53. – 7./11. august 117
(63 år)
Første ikke-italienske kejser. Hans regeringstid markerede imperiets geografiske højdepunkt. Døde af naturlige årsager.[28]
bustHadrian
Cæsar Traianus Hadrianus Augustus		11. august 117 – 10. juli 138
(20 år og 333 dage)		Fætter til Trajan, angiveligt adopteret af ham24. januar 76. – 10. juli 138
(62 år)
Afsluttede den romersk ekspansionisme. Døde af naturlige årsager.[29]
bustAntoninus Pius
Titus Aelius Hadrianus Antoninus Augustus Pius		10. juli 138 – 7. marts 161
(22 år og 240 dage)		Adopteret søn af Hadrian19. september 86. – 7. marts 161
(74 år)
Døde af naturlige årsager[30]
bustLucius Verus
Lucius Aurelius Verus		7. marts 161 – januar/februar 169
(7 år og 11 måneder)		Adopteret søn af Antoninus Pius, medkejser med sin svigerfar Markus Aurelius15. december 130 – begyndelsen af 169
(38 år)
Døde af naturlige årsager[31]
bustMarcus Aurelius
Marcus Aurelius Antoninus		7. marts 161 – 17. marts 180
(19 år og 10 dage)		Svigersøn og adoptivsøn af Antoninus. Regerede sammen med sin adoptivbror, Lucius Verus, første gang flere kejsere delte magten.26. april 121 – 17. marts 180
(58 år)
Den sidste af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.[32]
bustCommodus
Marcus Aurelius Commodus Antoninus / Lucius Aelius Aurelius Commodus		27. november 176 – 31. december 192
(16 år og 34 dage)		Søn af Marcus Aurelius. Den første kejser, der blev ophøjet til embedet i forgængerens levetid.31. august 161 – 31. december 192
(31 år)
Kvalt til døde i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergardens præfekt, Laetus, og hans elskerinde, Marcia[33]

Femkejseråret (193)

Bemærk: De andre prætendenter under Femkejseråret var Pescennius Niger og Clodius Albinus, der bredt anses for at have været tronragere.

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Pertinax
Publius Helvius Pertinax		1. januar – 28. marts 193
(0 år og 86 dage)		Roms bypræfekt ved Commodus' død, indsat som kejser af Prætorianergardens præfekt, Laetus, med senatets samtykke1. august 126 – 28. marts 193
(66 år)
Myrdet af oprørske soldater fra prætorianergarden[34]
bust
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 3.0
Didius Julianus (Julian 1.)
Marcus Didius Severus Julianus		28. marts – 1. juni 193
(0 år og 65 dage)		Vandt en auktion afholdt af Prætorianergarden om kejsertronen30. januar 133 – 1/2 juni 193
(60 år)
Dræbt på senatets ordre, på Septimius Severus' bud[35]

Severiske dynasti (193-235)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustSeptimius Severus
Lucius Septimius Severus Pertinax		9. april 193 – 4. februar 211
(17 år og 301 dage)		Guvernør over Pannonia Superior, hyldet af de pannoniske legioner efter mordet på Pertinax11. april 145 – 4. februar 211
(65 år)
Første ikke-europæiske kejser. Døde af naturlige årsager.[36]
bustCaracalla
Marcus Aurelius Antoninus		28. januar 198 – 8. april 217
(18 år, 7 måneder og 12 dage)		Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin lillebror, Geta4. april 188 – 8. april 217
(29 år)
Tildelte romersk borgerskab til alle frie indbyggere i riget. Myrdet af en soldat på foranledning af hans efterfølger, Macrinus.[37]
bustGeta
Publius Septimius Geta		ca. oktober 209 – 19/26 december 211
(2 år og ca. 3 måneder)		Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin storebror, Caracalla7. marts 189 – 19./26. december 211
(22 år)
Myrdet efter ordre fra sin bror, Caracalla[38]
bust
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 4.0
Macrinus
Marcus Opellius Severus Macrinus		11. april 217 – 8. juni 218
(1 år og 58 dage)		Prætorianergardens præfekt under Caracalla, accepteret som kejser af hæren og senatet, efter at have arrangeret sin forgængers død, da han frygtede for sit eget livca. 165 – juni 218
(ca. 53 år)
Den første ikke-senator, der blev kejser, og den første kejser, der ikke besøgte Rom efter sin tiltrædelse. Henrettet under et troppeoprør til fordel for Heliogabalus.[39]
coinDiadumeian
Marcus Opellius Antoninus Diadumenianus		Slutningen af maj – juni 218
(mindre end en måned)		Søn af Macrinus, udnævnt til kejser af sin far efter at oprøret til fordel for Elagabalus var udbrudt14. september 208 – 218. juni
(9 år)
Første barnekejser. Taget til fanget på flugt og henrettet til fordel for Elagabalus[40]
bust
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 4.0
Heliogabalus
Marcus Aurelius Antoninus		16. maj 218 – 12. marts 222
(3 år og 300 dage)		Fætter og påstået uægte søn af Caracalla, hyldet som kejser af oprørske legioner i opposition til Macrinus, på foranledning af hans bedstemor, Julia Maesa203/204 – 11/12 marts 222
(18 år)
Myrdet af Prætorianergarden sammen med sin mor, også efter hans bedstemors opmuntring[41]
statueSeverus Alexander (Alexander 1.)
Marcus Aurelius Severus Alexander		13. marts 222 – 21. marts 235
(13 år og 8 dage)		Fætter og adopteret arving af Heliogabalus1. oktober 208 – 21. marts 235
(26 år)
Lynchet sammen med sin mor af oprørske tropper[42]

Soldaterkejserne (235 – 284)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustMaximinus 1.

"Thrax"
Gaius Julius Verus Maximinus

ca. marts 235 – ca. juni/juli 238[c]
(ca. 3 år og 4/5 måneder)		Udråbt til kejser af de germanske legioner efter mordet på Severus Alexander172–180 – juni/juli 238
(58–66 år)
Første borgerlige til at blive kejser. Myrdet af sine mænd under Belejringen af Aquileia[44]
bustGordian 1.
Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus		april/maj – maj/juni 238[c]
(tre uger)		Udråbt til kejser sammen med sin søn, Gordian 2., mens han var guvernør over Africa, i et oprør mod Maximinus, og anerkendt af Senatet158/159 – maj/juni 238
(79 år)
Begik selvmord efter nyheden om sin søn, Gordian 2.'s død[45]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Gordian 2.
Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus		ca. april/maj – ca. maj/juni 238[c]
(tre uger)		Udråbt til kejser sammen med sin far Gordian 1., under et oprør i Africa mod Maximinusca. 192 – ca. maj/juni 238
(45 år)
Dræbt uden for Carthage i et slag mod en hær loyal over for Maximinus I[46]
bustPupienus
Marcus Clodius Pupienus Maximus		ca. maj/juni – august 238[c]
(ca. 2/3 måneder)		Udråbt til medkejser med Balbinus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinusca. 164 – august 238
(74 år)
Tortureret og myrdet af Prætorianergarden[47]
bustBalbinus
Decimus Caelius Calvinus Balbinus		ca. maj/juni – august 238[c]
(ca. 2/3 måneder)		Udråbt til medkejser med Pupienus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinusca. 178 – august 238
(60 år)
Tortureret og myrdet af Prætorianergarden[48]
bustGordian 3.
Marcus Antonius Gordianus		august 238[c] – ca. februar 244
(ca. 5 år og 6 måneder)		Barnebarn af Gordian 1., udpeget til deres arving af Pupienus og Balbinus, efter hvis død han besteg kejsertronen20. januar 225 – ca. februar 244
(19 år)
Døde under et felttog mod Persien, muligvis som resultat af en mordsammensværgelse, foranlediget af hans efterfølger, Philip 1. Araberen[49]
Philip 1.

"Arabus"
Marcus Julius Philippus

ca. februar 244 – september/oktober 249
(ca. 5 år og 7/8 måneder)		Prætorianerpræfekt under Gordian 3., tog magten efter hans dødca. 204 – september/oktober 249
(45 år)
Dræbt i Slaget ved Verona mod Decius[50]
bustPhilip 2.

"den Yngre"
Marcus Julius Severus Philippus

juli/august 247 – september/oktober 249
(ca. 2 år og 2 måneder)		Søn af Philip 1., udpeget til medkejserca. 237 – september/oktober 249
(12 år)
Myrdet af Prætorianergarden[51]
bustDecius
Gaius Messius Quintus Traianus Decius		september/oktober 249 – juni 251
(ca. 1 år og 8/9 måneder)		Udråbt til kejser af tropperne i Moesia, besejrede og dræbte derefter Philip 1. i et slagca.190/200 – juni 251
(50/60 år)
Dræbt i Slaget ved Abrittus mod goterne[52]
coinHerennius Etruscus
Quintus Herennius Etruscus Messius Decius		maj/juni – juni 251
(mindre end en måned)		søn af Decius, udpeget til medkejserca. 220/230 – juni 251
(20/30 år)
Dræbt i Slaget ved Abrittus sammen med sin far[53]
Trebonianus Gallus
Gaius Vibius Trebonianus Gallus		juni 251 – ca. august 253
(ca. 3 år og 2 måneder)		Senator og general, ddråbt til kejser efter Decius' og Herennius Etruscus' dødca. 206 – ca. august 253
(47 år)
Myrdet af sine egne tropper til fordel for Aemilianus[54]
coinHostilian
Gaius Valens Hostilianus Messius Quintus		juni – juli/november 251
(1 måned eller 5 måneder)		søn af Decius, udpeget til Caesar af sin far og udråbt til medkejser af Trebonianus GallusUkendt – ca. juli/november 251
Døde af pest eller myrdet af Trebonianus Gallus[55]
bustVolusianus
Gaius Vibius Afinius Gallus Veldumnianus Volusianus		ca. august 251 – ca. august 253
(3 år)		Søn af Trebonianus Gallus, udpeget til medkejserca. 230 – ca. august 253
( 23 år)
Myrdet af soldater, sammen med his far[56]
coin
(c) Rasiel Suarez, CC BY-SA 3.0
Aemilianus
Marcus Aemilius Aemilianus		juli/august – september/oktober 253
(ca. 2 måneder)		Hærleder i Moesia, udråbt til kejser af soldaterne efter at have besejret barbarerne, i opposition til GallusUkendt – september/oktober 253
Myrdet af sine egne tropperne til fordel for Valerian[57]
bustValerian
Publius Licinius Valerianus		juni/august 253 – ca. juni 260
(7 år)		Hærleder i Raetia og Noricum, udråbt til kejser af legionerne i opposition til Aemilianusca. 200 – efter 262 (?)
(over 62? år)
Taget til fange i Edessa af den persisle konge Shapur 1., døde i fangenskab muligvis tvunget til at sluge smeltet guld[58]
bustGallienus
Publius Licinius Egnatius Gallienus		september/oktober 253 – ca. september 268
(15 år)		Søn af Valerian, udpeget til medkejser. Enekejser efter Valerians tilfangetagelse og senere død.218 – ca. september 268
(50 år)
Myrdet i en sammensværgelse ledet af hærofficerer, herunder hans efterfølgere Claudius 2. og Aurelian[59]
coinClaudius 2.

"Gothicus"
Marcus Aurelius Claudius

ca. september 268 – ca. april 270
(ca. 1 år og 7 måneder)		Hærleder i Illyrien, udråbt til kejser efter Gallienus' død10. maj 214 (?) – april 270
(55 år)
Døde af pest[60]
coinQuintillus
Marcus Aurelius Claudius Quintillus		ca. april – maj 270
(17 dage?)		Bror til Claudius 2., udråbt til kejser efter hans dødUkendt – maj 270
Begik selvmord eller blev dræbt på Aurelians bud[61]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Aurelian
Lucius Domitius Aurelianus		ca. maj 270 – ca. oktober 275
(ca. 5 år og 5 måneder)		Øverste leder af det romerske kavaleri, udråbt til kejser af Donau legionerne efter Claudius 2.'s død, i opposition til Quintillus9. september 214 – ca. oktober 275
(61 år)
Myrdet af tropperne[62]
bustTacitus
Marcus Claudius Tacitus		ca. december 275 – ca. juni 276
(ca. 7 måneder)		Princeps senatus, udråbt til kejser af Senatet efter Aurelians dødca. 200 (?) – ca. juni 276
(76? år)
Muligvis myrdet[63]
coinFlorianus
Marcus Annius Florianus		ca. juni – september 276
(ca. 3 måneder)		Bror eller, mere sandsynligt, halvbror til TacitusUkendt – september/oktober 253
Myrdet af sine egne tropper til fordel for Probus[64]
bustProbus
Marcus Aurelius Probus		ca. juni 276 – ca. september 282
(ca. 6 år og 3 måneder)		General, udråbt til kejser af de østlige legioner, i opposition til Florianus19. august 232 – ca. september 282
(50 år)
Myrdet af sine egne tropper til fordel for Carus[65]
coinCarus
Marcus Aurelius Carus		ca. september 282 – ca. juli 283
(ca. 10 måneder)		Prætorianerpræfekt under Probus, tog magten før eller efter mordet på Probusca. 224 (?) – ca. juli 283
(60? år)
Døde under et felttog mod Persien, enten af sygdom eller muligvis efter at være blevet ramt af et lyn[66]
bustCarinus
Marcus Aurelius Carinus		Foråret 283 – august/september 285
(2 år)		Søn af Carus, udpeget til medkejserca. 250 – august/september 285
(35 år)
Døde sandsynligvis i et slag mod Diocletian, sandsynligvis forrådt af sine egne soldater[67]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Numerianus
Marcus Aurelius Numerianus		ca. juli/august 283 – november 284
(1 år og 3/4 måneder)		Søn af Carus, udpeget til medkejser af sin bror Carinus eller af Carusca. 253 – november 284
(31 år)
Døde under hærmarch til Europa, sandsynligvis af sygdom, muligvis myrdet[68]

Dominatet (fra 284)

Tetrarkiet – Firekejserdømmet (284-324)

     (#) – tvivlsom legitimitet

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaijer
bustDiocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus		20. november 284 – 1. maj 305
(20 år og 162 dage)		Lederen af kejserens livvagter, udråbt af hæren efter Numerians død, og slog efterfølgende Numerians bror, Carinus, i et slagca. 243/245 – 311/312
(ca. 68 år)
Første kejser til frivilligt at abdicere. Døde under uklare omstændigheder.[69]
bustMaximian

"Herculius"
Marcus Aurelius Valerius Maximianus

1. april 286 – 1. maj 305
(19 år og 30 dage)
Slutningen af 306 – 11. november 308
(2 år)		Ophøjet af Diocletian, regerede Vestromerrigetca. 250 – ca. juli 310
(ca. 60 år)
Abdicerede sammen med Diocletian, forsøgte senere at genvinde kejsertronen først med, og senere mod, Maxentius, for han muligivis blev dræbt på Konstantin den Stores ordre[70]
bustConstantius 1. "Chlorus"
Flavius Valerius Constantius		1. maj 305 – 25. juli 306
(1 år og 85 dage)		Beslægtet med Maximian gennem ægteskab, ophøjet til Caesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham som Augustus efter Maximians abdiceringca. 250 – 25. juli 306
Døde af naturlige årsager[71]
bustGalerius
Galerius Valerius Maximianus		1. maj 305 – maj 311
(6 år)		Ophøjet til Caesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham som Augustus efter Diocletians abdiceringca. 258 – maj 311
(ca. 53 år)
Døde af naturlige årsager[72]
coin
© Münzkabinett, Universalmuseum Joanneum, Graz, CC BY-SA 3.0 at
Severus 2.
Flavius Valerius Severus		august 306 – marts/april 307
(ca. 8 måneder)		Ophøjet til Caesar i 305 af Maximian, forfremmet til Augustus af Galerius efter Constantius 1.'s dødUkendt – september 307
Overgav sig til Maximian og Maxentius, senere myrdet eller tvunget til at begå selvmord[73]
bustMaxentius (#)
Marcus Aurelius Valerius Maxentius		28. oktober 306 – 28. oktober 312
(6 år)		Søn af Maximian og svigersøn til Galerius, tog magten i Italien med støtte fra Prætorianergarden og sin far, efter at være blevet sprunget over i arvefølgen. Ikke anerkendt af andre kejsere.ca. 283 – 28. oktober 312
(ca. 29 år)
Døde i Slaget ved Den Milviske Bro i kamp mod Konstantin 1.[74]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Licinius
Valerius Licinianus Licinius		11. november 308 – 19. september 324
(15 år og 313 dage)		Ophøjet af Galerius til at erstatte Severus, i opposition til Maxentius. Besejrede Maximinus Daza i en borgerkrig og blev derefter enekejser i Øst i 313.ca. 265 – Begyndelsen af 325
(ca. 60 år)
Besejret og afsat af Konstantin 1. og dræbt på hans ordre[75]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Maximinus 2.

"Daza"
Galerius Valerius Maximinus

310 – ca. juli 313
(3 år)		Nevø til Galerius, ophøjet til Caesar af Diocletian i 305, og udråbt til Augustus af hans tropper i 310Omtrent 270 – ca. juli 313
Besejret i en borgerkrig mod Licinius, Døde kort tid efter.[76]


Konstantinske dynasti (306-363)

PortrætNavnRegerinstidVej til magtenLivsdetaljer
bustKonstantin 1.

"den Store"
Flavius Valerius Constantinus

25. juli 306 – 22. maj 337
(30 år og 301 dage)		Søn af Constantius 1., udråbt til kejser af sin fars tropper. Accepteret som Caesar af Galerius i 306, forfremmet til Augustus i 307 af Maximian, afviste degradering til Caesar i 309.27. februar 272/273 – 22. maj 337
(64/65 år)
Første kristne kejser og grundlægger af Konstantinopel. Enehersker over imperiet efter at have besejret Maxentius i 312 og Licinius i 324. Døde af naturlige årsager.[77]
statueKonstantin 2.
Flavius Claudius Constantinus		9. september 337 – april 340
(2 år og 7 måneder)		Søn af Konstantin 1.7. august 316 – april 340
(23 år)
Regerede det prætorianske præfektur i Gallien. Dræbt i krig mod sin bror, Konstans 1.[78]
bustKonstans 1.
Flavius Julius Constans		9, september 337 – 18. januar 350
(12 år og 131 dage)		Søn af Konstantin 1.ca. 323 – januar/februar 350
(ca. 27 år)
Regerede Italien, Illyrien and Africa i starten, derefter Vestromerriget efter Konstantin 2.'s død. Afsat og myrdet af Magnentius.[79]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Constantius 2.
Flavius Julius Constantius		9. september 337 – 3. november 361
(24 år og 55 dage)		Søn af Konstantin 1.7. august 317 – 3. november 361
(44 år)
Regerede i starten Østromerriget, derefter hele imperiet efter hans brødres og rivalers død i 353. Døde af en feber.[80]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Julian 2."den Frafaldne"
Flavius Claudius Julianus		3. november 361 – 26. juni 363
(1 år og 236 dage)		Udråbt til kejser af den galliske hær i begyndelsen af 360, blev enekejser efter sin fætter, Constantius 2.'s død331 – 26. juni 363
(31–32 år)
Sidste ikke-kristne kejser. Blev dødeligt såret under et felttog mod Persien.[81]
coinJovian
Jovianus		27. juni 363 – 17. februar 364
(0 år og 235 dage)		Leder af kejserens personlige livvagt, udråbt til kejser af hæren efter Julians død331 – 17. februar 364
(33 år)
Døde muligvis efter at have indåndet giftige dampe eller af dårlig fordøjelse[82]


Valentinske dynasti (364-392)

PortrætNavnRegerinstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Valentinian 1.

"den Store"
Valentinianus

25./26. februar 364 – 17. november 375
(11 år og 265 dage)		General, udråbt til kejser af hæren efter Jovians død321 – 17. november 375
(54 år)
Døde af et slagtilfælde efter at have råbt ad udsendinge[83]
coinValens28. marts 364 – 9. august 378
(14 år og 134 dage)		Bror til Valentinian 1., udpeget til østromersk kejser af sin bror (Valentinian holdt Vestromerriget)ca. 328 – 9. august 378
(næsten 50 år)
Dræbt i Slaget ved Adrianopel[84]
coinGratian
Gratianus		24. august 367 – 25. august 383
(16 år og 1 dage)		Søn af Valentinian 1., udråbt til medkejser, kejser i sin egen ret efter Valentinians død18. april 359 – 25. august 383
(24 år)
Dræbt af Andragathius, en officer under Magnus Maximus[85]
statueValentinian 2.
Valentinianus		22. november 375 – 15. marts 392
(16 år og 114 dage)		Søn af Valentinian I, udråbt til kejser efter sin fars død og accepteret som medhersker af Gratian371 – 15. marts 392
(20 år)
Sandsynligvis selvmord, muligvis dræbt af Arbogast[86]

Theodosiske dynasti (379-457)

     (#) – tvivlsom legitimitet

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coinTheodosius 1.

"den Store"

19. januar 379 – 17. januar 395
(15 år og 363 dage)		Pensioneret general, udråbt til østromersk kejser af Gratian. Hersker over hele imperiet efter Gratians død.11. januar 346/347 – 17. januar 395
(48/49 år)
Døde af naturlige årsager[87]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Magnus Maximus (#)Forår 383 – 28. august 388
(5 år)
med Victor (383/387–388)[d]		General, beslægtet med Theodosius 1., udråbt til kejser af tropperne i Britannien. Kortvarigt anerkendt af Theodosius 1. and Valentinian 2..Ukendt – 28. august 388
Besejret af Theodosius 1. i Slaget ved Sava, henrettet efter sin overgivelse[89]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Eugenius (#)22. august 392 – 6. september 394
(2 år og 15 dage)		Underviser i latinsk grammatik og retorik, sekretær til Valentinian 2.. udråbt til kejser af Arbogast.Ukendt – 6. september 394
Besejret af Theodosius 1. i Slaget ved Frigidus og henrettet[90]
bustArcadius17. januar 395 – 1. maj 408
(13 år og 105 dage)		Søn af Theodosius 1., medkejser siden 16. januar 383. Kejser over Østromerriget.ca. 377 – 1. maj 408
(31 år)
Døde af naturlige årsager[91]
carved portraitHonorius17. januar 395 – 15. august 423
(28 år og 210 dage)		Søn af Theodosius 1., medkejser siden 23. januar 393. Kejser over Vestromerriget.9. september 384 – 15. august 423
(38 år)
Døde af ødem[92]
coinKonstantin 3. (#)
Flavius Claudius Constantinus		407 – 411
(4 år)
med Constans (409–411)		Menig soldat, udråbt til kejser af tropperne i Britannien. Anerkendt af Honorius i 409. Kejser over Vestromerriget.Ukendt – 411 (før 18. september)
Overgav sig til Constantius 3., en general under Honorius, og abdicerede. Sendt til Italien, men myrdet på vejen.[93]
bustTheodosius 2.1. maj 408 – 28. juli 450
(42 år og 88 dage)		Søn af Arcadius; medkejser siden 10 januar 402. Kejser over Østromerriget.10. april 401 – 28. juli 450
(49 år)
Døde af et fald fra sin hest[94]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Priscus Attalus (#)Slutningen af 409 – sommer 410
(mindre end et år)		Et ledende medlem af Det romerske senat, udråbt til kejser af Alarik efter Roms plyndring. Kejser over Vestromerriget.Ukendt levetid
Afsat af Alarik efter hans forbrødring med Honorius. Forsøgte at tage tronen igen 414–415, men blev besejret ig tvunget i eksil, skæbne ukendt.[95]
coinConstantius 3.8. februar – 2. september 421
(0 år og 206 dage)		Fremstående general under Honorius og gift med Galla Placidia, em datter af Theodosius 1. Gjort til medkejser af Honorius. Kejser over Vestromerriget.Ukendt – 2. september 421
Døde af sygdom[96]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Johannes (#)
Iohannes		20. november 423 – 425
(mindre end et år)		Højtstående embedsmand, tog magten i Rom og i Vestromerriget efter at Theodosius 2. havde forsinket udnævnelsen af en efterfølger til HonoriusUkendt – 425
Taget til fange af styrker under Theodosius 2., ført til Konstantinopel og henrettet[97]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Valentinian 3.
Placidius Valentinianus		23. oktober 425 – 16. marts 455
(Skabelon:Age in years, months and days)		Søn af Constantius 3. og barnebarn af Theodosius 1., indsat som kejser over Vestromerriget af Theodosius 2.2. juli 419 – 16. marts 455
(35 år)
Myrdet af Optelas og Thraustelas, følgere af Aetius[98]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Marcian
Marcianus		25. august 450 – 27. januar 457
(6 år og 155 dage)		Soldat og embedsmand, udråbt til kejser efter at have ægtet Pulcheria, en datter af Arcadius. Kejser over Østromerriget.ca. 392 – 27. januar 457
(65 år)
Døde efter en langvarig sygdom[99]

Marionetkejserne i Vestromerriget (455-476)

Se også Se også: Romerrigets fald.
Skabelon:Sronly
PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Petronius Maximus17. marts – 31. maj 455
(0 år og 75 dage)		General og embedsmand, myrdede Valentinian 3. og ægtede hans enke, Licinia EudoxiaUkendt – 31. maj 455
Dræbt på flugt under vandalernes plyndring af Rom[100]
coinAvitus
Eparchius Avitus		9. juli 455 – 17. oktober 456
(1 år og 100 dage)		General, udråbt til kejser af the Visigoterne og Gallo-romerne efter Petronius Maximus' dødUkendt – 456/457
Besejret og afsat af magister militum Ricimer, indsat som en biskop, men døde kort tid efter[101]
coinMajorian
Julius Valerius Maiorianus		28. december 457 – 2. august 461
(3 år og 222 dage)		General, udråbt til kejser af hæren og støttet af RicimerUkendt – 7. august 461
Afsat af Ricimer og henrettet fem dage senere[102]
coinLibius Severus(Severus 3.)19 november 461 – 14 november 465
(3 år og 360 dage)		Udråbt til kejser af RicimerUkendt – 14. november 465
Døde af naturlige årsager[103]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Anthemius
Procopius Anthemius		12. april 467 – 11. juli 472
(5 år og 90 dage)		General, gift med Marcia Euphemia, en datter af Marcian. Udråbt til kejser over Vestromerriget af kejseren over Østromerriget Leo 1.Ukendt – 11. juli 472
Myrdet af Gundobad efter en borgerkrig mod Ricimer[104]
coinOlybrius
Anicius Olybrius		ca. april – 2 november 472
(ca. 7 måneder)		Gift med Placidia, en datter af Valentinian 3. udråbt til kejser af Ricimer.Ukendt – 2. november 472
Døde af naturlige årsager[105]
coinGlycerius3./5. marts 473 – juni 474
(1 år og 3 måneder)		General, udråbt til kejser af GundobadUkendt levetid
Afsat af Julius Nepos og gjort til biskop, senere skæbne ukendt[106]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Julius Nepos24. juni 474 – 28. august 475
(1 år og 65 dage)		General, gift med en slægtning til Verina, hustruen til kejseren over Østromerriget Leo 1. Udråbt til kejser over Vestromerriget af Leo.Ukendt – 9. maj 480
Flygtede til Dalmatiem på forkant af et angreb fra hans magister militum Orestes. Fortsatte i eksil med at gøre krav på at være kejser. Myrdet af sine følgere.[107]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Romulus
Romulus Augustus		31. oktober 475 – 4. september 476
(0 år og 309 dage)		Udråbt til kejser af sin far, magister militum Orestesca. 465 – efter 507/511?
Den sidste vestromerske kejser. Afsat af den germaske general Odoaker og trak sig tilbage. Muligvis i live så sent som 507 eller 511, skæbne ukendt.[108]

Østromerske Kejsere

Thrakiske dynasti (457-518)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
bustLeo 1."Thrakeren"7. februar 457 – 18. januar 474
(16 år og 345 dage)		Lavstående hærofficer, valgt af magister militum Aspar som efterfølger til Marcianca. 400 – 18. januar 474
(73 år)
Døde af dysenteri[109]
coinLeo 2.18. januar – november 474
(11 måneder)		Søn af Zenon, Barnebarn af Leo 1., medkejser siden 17. november 473ca. 467 – november 474
(7 år)
Døde af sygdom[110]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Zenon"Isaureren"29. januar 474 – 9. Januar 475

August 476 - 9. April 491
(17 år og 70 dage)

Gift med Ariadne, en datter af Leo 1. Far til Leo 2., som erklærede ham medkejser. Enekejser efter sin søns død.ca. 425/430 – 9. april 491
(60/65 år)
Døde af dysenteri eller epilepsi[111]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Basiliscus9. januar 475 – august 476
(1 år og 7 måneder)
med Marcus (475–476)		Bror til Verina, hustru til Leo 1. Udråbt til kejser af sin søster i opposition til Zenon og indtog Konstantinopel.Ukendt – 476/477
Afsat af Zenon efter hans tilbagevenden til Konstantinopel, fængslet i en tørlagt beholder og sultet ihjel[112]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Anastasius 1. "Dicorus"11. april 491 – 9. juli 518
(27 år og 89 dage)		Regeringsembedsmand, valgt af Ariadne, som han ægtede, til at efterfølge Zenonca. 430 – 9. juli 518
(88 år)
Døde af naturlige årsager[113]

Justinianske dynasti (518–602)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Justinus 1.
Iustinus		9./10. juli 518 – 1. august 527
(9 år og 23 dage)		Soldat, udråbt til kejser af tropperne efter Anastasius 1.'s dødca. 450 – 1. august 527
(ca. 77 år)
Døde af naturlige årsager[114]
mosaicJustinian 1.

"den Store"
Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus

1. april 527 – 14. november 565
(38 år og 227 dage)		Nevø og adoptivsøn af Justinus 1.ca. 482 – 14. november 565
(ca. 83 år)
Døde af naturlige årsager[115]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Justinus 2.
Iustinus		14. november 565 – 5. oktober 578
(12 år og 325 dage)		Søn af Vigilantia, søster til Justinian 1.Ukendt – 5. oktober 578
Døde af naturlige årsager[116]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Tiberius 2. Konstantin
Tiberius Constantinus		26. september 578 – 14. august 582
(3 år og 322 dage)		Adoptivsøn af Justinus 2.Midten af det 6. århundrede – 14. august 582
Døde efter en pludselig sygdom, angiveligt efter ved et uheld at have spist fordærvet mad
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Maurikios
Mauricius Tiberius		13. august 582 – 27. november 602
(20 år og 106 dage)
med Theodosius (590–602)		Gift med Constantina, en datter af Tiberius 2. Konstantinca. 539 – 27. november 602
(63 år)
Taget til fange og henrettet af tropper loyale over for Fokas[117]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Fokas
Focas		23. november 602 – 5. oktober 610
(7 år og 316 dage)		Centurion i hæren, udråbt til kejser af tropperne mod Maurikiosca. 547 – 5. oktober 610
(ca. 63)
Afsat og derefter halshugget på fra Heraklios[118]

Heraklios' dynasti (610–695)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Heraklios
Ἡράκλειος[e]		5 oktober 610 – 11. februar 641
(30 år og 129 dage)		Søn af Heraklios den Ældre, eksark af Karthago. Ledte et oprør og afsatte Fokas.ca. 575 – 11. februar 641
(ca. 65 år)
Døde af naturlige årsager[121]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Konstantin 3.
Heraklios Constantinus
Ἡράκλειος Κωνσταντῖνος		11. februar – 25. maj 641
(0 år og 103 dage)		Søn af Heraklios, medkejser siden 22. januar 6133. maj 612 – 25. maj 641
(29 år)
Døde af tuberkulose[122]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Heraklonas
Constantinus Heraklios
Κωνσταντῖνος Ἡράκλειος		11. februar – september 641
(7 måneder)		Søn af Heraklios, medkejser siden 4. juli 638. Medhersker sammen med Konstantin 3. og derefter enehersker.626 – Ukendt
Afsat, mishandlet og sendt i eksil i september 641, efterfølgende skæbne ukendt[123]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Konstans 2.

"den Skæggede"
Constantinus, Κωνσταντῖνος

september 641 – 15. juli 668
(26 år og 10 måneder)		Søn af Konstantin 3., udråbt til medkejser i september 641 af Heraklonas7. november 630 – 15. juli 668
(37 år)
Myrdet i bad af usurpatoren, Mezezius' støtter[124]
mosaicKonstantin 4.
Constantinus, Κωνσταντῖνος		15. juli 668 – 10. juli (?) 685
(16 år og 360 dage)
med Heraklios and Tiberius (659–681)		Søn af Konstans 2., medkejser siden april 654ca. 650 – 10. juli (?) 685
(ca. 35 år)
Døde af dysenteri[125]
mosaicJustinian 2. "Rhinotmetus"
Iustinianus, Ἰουστινιανός
(første regeringstid)		juli 685 – 695
(10 år)		Søn af Konstantin 4., medkejser siden 681/682ca. 668 – 4. november 711
(42 år)
Afsat og mishandlet (herfra kommer hans øgenavn, "Stumpnæse") af Leontios i 695, genvandt tronen i 705[126]

Tyveårsanarkiet (695–717)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Leontios
Λέων(τιος)		695 – 698
(3 år)		General, Afsatte Justinian 2.Ukendt – 15. februar (?) 706
Afsat af Tiberius 3. i 698 og senere henrettet af Justinian 2. i 706[127]
coinTiberius 3.
Τιβέριος		698 – august 705
(7 år)		General, udråbt til kejser af tropperne mod LeontiosUkendt – 15. februar (?) 706
Afsat og senere henrettet af Justinian 2.[128]
mosaicJustinian 2. "Rhinotmetus"
Iustinianus, Ἰουστινιανός
(anden regeringstid)		ca. 21. august 705. – 4 november 711
(ca. 6 år og 75 dage)
med Tiberius (706–711)		Generobrede tronen med hjælp fra khazarerneca. 668 – 4. november 711
(42 år)
Besejret og dræbt af Philippikos' støtter efter at have flygtet fra Konstantinopel[129]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Philippikos
Filepicus
Φιλιππικός		november 711 – 3. juni 713
(1 år og 8 måneder)		General, udråbt til kejser af tropperne mod Justinian 2.Ukendt – 20. januar 714/715
Afsat og gjort blind til fordel for Anastasius 2., døde senere af naturlige årsager[130]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Anastasius 2.
Artemius Anastasius
Ἀρτέμιος Ἀναστάσιος		4. juni 713 – sent efterår 715
(2 år)		Ledende hofembedsmand, udråbt til kejser efter Philippikos' afsættelseUkendt – 1. juni 719
Abdicerede til fordel for Theodosius 3. efter en seks måners borgerkrig, blev derefter en munk. Halshugget af Leo 3. efter et forsøg på at genvinde tronen.[131]
coinTheodosius 3.
Θεοδόσιος		sent efterår 715 – 25. marts 717
(mindre end 2 år)		Skatteindsamler, muligvis søn af Tiberius 3., udråbt til kejser af tropperne mod Anastasius 2.Ukendt levetid
Afsat af Leo 3., hvorefter han blev munk. Hans efterfølgende skæbne er ukendt.[132]

Isauriske/Syriske dynasti (717–802)

     (#) – Tvivlsom legitimitet

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Leo 3. "Isaureren/Syrieren"
Λέων[f]		25. marts 717 – 18. juni 741
(24 år og 85 dage)		General, afsatte Theodosius 3.ca. 685 – 18. juni 741
(ca. 56 år)
Døde af ødem[133]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Konstantin 5. "Copronymus"
Κωνσταντῖνος		18. juni 741 – 14. september 775
(34 år og 88 dage)		Søn af Leo 3., medkejser siden 720718 – 14. september 775
(57 år)
Døde af feber[134]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Artabasdos (#)
Ἀρτάβασδος		juni 741/2 – 2. november 743
(1/2 år og 5 måneder)
med Nikeforos (741/742–743)		Gift med Anna, en datter af Leo 3. gjorde oprør mod Konstantin 5. og herskede kortvarigt i Konstantinopel.Ukendt levetid
Afsat og gjort blind af Konstantin 5., forvist til et kloster, hvor han døde af naturlige årsager[135]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Leo 4.

"Khazaren"
Λέων

14. september 775 – 8. september 780
(4 år og 360 dage)		Søn af Konstantin 5., medkejser siden 75125. januar 750 – 8. september 780
(30 år)
Døde af feber[136]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Konstantin 6.
Κωνσταντῖνος		8. september 780 – 19. august 797
(16 år og 345 dage)		Søn af Leo 4., medkejser siden 77614. januar 771 – før 805
(mindre end 34 år)
Afsat og gjort blind af Irene, døde i eksil[137]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Irene
Εἰρήνη		19. august 797 – 31. oktober 802
(5 år og 73 dage)		Enke efter Leo 4. og forhenværende regent for Konstantin 6. Afsatte og gjorde Konstantin blind i 797, og blev dermed rigets første kvindelige hersker.ca. 752 – 9. august 803
(ca. 51 år)
Afsat af Nikeforos 1. og sendt i eksil til Lesbos, hvor hun døde af naturlige årsager[138]

Nikeforiske dynasti (802–813)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitNikeforos 1.
Νικηφόρος		31. oktober 802 – 26. juli 811
(8 år og 268 dage)		Hofmand, udråbt til kejser i opposition til Ireneca. 760 – 26. juli 811
(ca. 51 år)
Dræbt i Slaget ved Pliska[139]
coinStaurakios
Σταυράκιος		28. juli – 2. oktober 811
(0 år og 66 dage)		Søn af Nikeforos 1., medkejser siden december 803790'erne – 11. januar 812
(sidst i teenagealderen)
Alvorligt såret i Slaget ved Pliska, abdicerede til fordel for Michael 1. og blev munk[140]
miniature portraitMikael 1.
Μιχαὴλ		2. oktober 811 – 11. juli 813
(1 år og 282 dage)
med Theophylact og Staurakios (811–813)		Gift med Prokopia, en datter af Nikeforos 1.ca. 770 – 11. januar 844
(ca. 74 år)
Abdicerede i 813 til fordel for Leo 5. efter suffering a defeat i Battle of Versinikia and retired as a munk[141]
coinLeo 5.

"Armenieren"
Λέων

11. juli 813 – 25. december 820
(7 år og 167 dage)
med Konstantin (813–820)		General, udråbt til kejser efter Slaget ved Versinkiaca. 775 – 25. december 820
(ca. 45 år)
Myrdet i kirke af Michael 2.'s støtter[142]

Amoriske dynasti (820–867)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitMikael 2.

"Amorieren"
Μιχαὴλ

25. december 820 – 2. oktober 829
(8 år og 281 dage)		General, dømt til henrettelse af Leo 5., men udråbt til kejser af Leo 5.'s mordere og kronet af patriarken Theodotus 1. samme dagca. 770 – 2. oktober 829
(ca. 59 år)
Døde af nyresvigt[143]
miniature portraitTheofilus
Θεόφιλος		2. oktober 829 – 20. januar 842
(12 år og 110 dage)
med Konstantin (ca. 834–835)		Søn af Mikael 2., medkejser siden foråret 821812/813 – 20. januar 842
(ca. 30 år)
Døde af dysenteri[144]
coinTheodora 2.[g]
Θεοδώρα		20. januar 842 – 15. marts 856
(14 år og 55 dage)
med Thekla (842–856)		Enke efter Theofilos, regent i sin egen ret under hendes søn, Mikael 3.'s formynderskabtca. 815 – ca. 867
(ca. 52 år)
Afsat af Michael 3. i 856, døde senere af naturlige årsager[146]
miniature portraitMikael 3.

"Drankeren"
Μιχαὴλ

20. januar 842 – 24. september 867
(25 år og 247 dage)		Søn af Theofilos; medkejser siden 840. Under sin mors regentskab indtil 856.19. januar 840 – 24. september 867
(27 år)
Myrdet af Basileios 1. og hans støtter[147]

Makedonske dynasti (867–1056)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitBasileios 1. "Makedoneren"
Βασίλειος		24. september 867 – 29. august 886
(18 år og 278 dage)
med Konstantin (868–879)		General, udråbt til medkejser af Mikael 3. on 26. maj 866 og blev overordnet kejser efter mordet på Mikael.811, 830, 835 or 836 – 29. august 886
(ca. 50, 56 eller 75 år)
Døde efter en jagtulykke[148]
mosaicLeo 6.

"den Vise"
Λέων

29. august 886 – 11. maj 912
(25 år og 256 dage)		Søn af Basileios 1. eller illegitim søn af Mikael 3., medkejser siden 6. januar 87019. september 866 – 11. maj 912
(45 år)
Døde af en tarmsygdom[149]
mosaicAlexander 2.
Αλέξανδρος		11. maj 912 – 6. juni 913
(1 år og 27 dage)		Søn af Basileios 1., medkejser siden 87923. november 870 – 6. juni 913
(42 år)
Døde af udmattelse efter et spil polo
carved portraitKonstantin 7.
Porphyrogenitus
Κωνσταντῖνος		6. juni 913 – 9. november 959
(46 år og 156 dage)		Søn af Leo 6., medkejser siden 15. maj 908. Domineret af regenter og medkejsere efter hinanden indtil 27. januar 945, hvor han afsatte Romanos 1.'s sønner.17./18. maj 905 – 9. november 959
(54 år)
Døde af naturlige årsager[150]
miniature portraitRomanos 1.
Ῥωμανὸς		17. december 920 – 20. december 944
(24 år og 3 dage)
med Christoffer (921–931), Stefan and Konstantin (924–945)		Styrtede Konstantin 7.'s regentskab, ægtede ham til sin datter Helena og blev gjort til overordnet medkejser. Gjorde flere af sine sønner til medkejsere for at tæmme Konstantin 7.'s autoritet.ca. 870 – 15. juni 948
(ca. 78 år)
Afsat af sine sønner Stephan and Konstantin. Døde af naturlige årsager i eksil som munk[151]
carved portraitRomanos 2.
Ῥωμανὸς		9. november 959 – 15. marts 963
(3 år og 126 dage)		Søn af Konstantin 7. og barnebarn af Romanos 1., medkejser siden 6. april 945939 – 15. marts 963
(23 år)
Døde af udmattelse på en jagttur[152]
miniature portraitNikeforos 2.
Νικηφόρος		16. august 963 – 11. december 969
(6 år og 117 dage)		General, udråbt til kejser den 2. juli 963 mod den upopulære Josef Bringas (regent for Romanos 2.'s unge sønner), gjorde sit indtog i Konstantinopel den 16. august 963. Ægtede Theofano, enken efter Romanos 2.ca. 912 – 11. december 969
(57 år)
Myrdet i en sammensværgelse, der involverede hans forhenværende støtter (herunder Johannes 1. Tzimiskes) og Theofano[153]
miniature portraitJohannes 1.
Ἰωάννης		11. december 969 – 10. januar 976
(6 år og 30 dage)		Nevø til Nikeforos 2., overtog hans plads overordnet medkejserca. 925 – 10. januar 976
(50 år)
Muligvis forgiftet af Basileos Lekapenos[154]
miniature portraitBasileios 2. "Bulgardræberen"
Βασίλειος		10. januar 976 – 15. december 1025
(49 år og 339 dage)		Søn af Romanos 2., medkejser siden 22 april 960. Efterfulgte Johannes 1. som overordnet medkejser efter hans død.958 – 15 december 1025
(ca. 67 år)
Den længst regerende kejser. Døde af naturlige årsager[155]
miniature portraitKonstantin 8.
Κωνσταντῖνος		15. december 1025 – 12. november 1028
(2 år og 333 dage)		Søn af Romanos 2. og bror til Basileios 2., medkejser siden 30. marts 962960/961 – 11./12. november 1028
(ca. 68 år)
Døde af naturlige årsager[156]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Romanos 3.
Ῥωμανὸς		12. november 1028 – 11. april 1034
(5 år og 150 dage)		Gift medf Zoë, datter af Konstantin 8.ca. 968 – 11. april 1034
(ca. 66 år)
Muligvis druknet på Zoës ordre[157]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Mikael 4. "Paflagonieren"
Μιχαὴλ		12. april 1034 – 10. december 1041
(7 år og 242 dage)		Zoës elsker, gjort til kejser efter deres vielse efter Romanos 3.'s dødca. 1010 – 10. december 1041
(ca. 31 år)
Døde af epilepsi[158]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Mikael 5.

"Kalaphates"
Μιχαὴλ

13. december 1041 – 21. april 1042
(0 år og 129 dage)		Nevø og udset arving efter Mikael 4., udråbt til kejser af Zoë 3 dage efter Mikael 4.'s dødca. 1015 – Ukendt
Afsat under et folkeoprør efter at have forsøgt at tilsidesætte Zoë, gjort blind og tvunget til at blive munk[159]
mosaicZoë Porphyrogenita
Ζωή		21. april – 12. juni 1042
(0 år og 52 dage)		Datter af Konstantin 8. og enke efter Romanos 3. og Michael 4.. herskede i sin egen ret fr Michael 5.'s afsættelse indtil sin vielse med Konstantin 9.ca. 978 – 1050
(72 år)
Døde af naturlige årsager[160]
Portrait from the Monomachos crownTheodora 3.
Θεοδώρα
(Første Regeringstid)		21. april – 12. juni 1042
(0 år og 52 dage)		Datter of Konstantin 8. og søster til Zoë, udråbt til medkejserinde under oprøret, der afsatte Michael 5.ca. 980 – 31. august 1056
(ca. 76 år)
Tilsidesat efter Zoës vielse til Konstantin 9., vendte tilbage på tronen i 1055[161]
mosaicKonstantin 9.
Κωνσταντῖνος Μονομάχος[h]		12. juni 1042 – 11. januar 1055
(12 år og 213 dage)		Gift medf Zoë, gjort til kejser dagen efter deres vielseca. 1006 – 11. januar 1055
(ca. 49 år)
Døde af naturlige årsager[163]
Portrait from the Monomachos crownTheodora 3.
Θεοδώρα
(Anden Regeringstid)		11. januar 1055 – 31. august 1056
(1 år og 233 dage)		Gjorde krav på tronen tronen igen efter Konstantin 9.'s død som det sidste levende medlem af Det makedonske dynastica. 980 – 31. august 1056
(ca. 76 år)
Døde af naturlige årsager[161]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Mikael 6. Bringas "Stratiotikos"
Μιχαήλ[h]		22. august 1056 – 30. august 1057
(1 år og 8 dage)		Udråbt til kejser af Theodora på hendes dødsleje980'ernes/990'erne – ca. 1057
(i sine 60'ere)
Afsat i et oprør, trak sig tilbage i et kloster og døde kort tid efter[164]
coinIsak 1.
Ἰσαάκιος Κομνηνός		1. september 1057 – 22. november 1059
(2 år og 82 dage)		General, gjorde oprør mod Mikael 6.ca. 1007 – 31. maj/1. juni 1060
(ca. 53 år)
Abdicerede til fordel for Konstantin 10. pga. af sygdom og fjendtlige hoffolk, blev munk[165]

Doukas dynastiet (1059–1078)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitKonstantin 10.
Κωνσταντῖνος Δούκας		23. november 1059 – 23. maj 1067
(7 år og 181 dage)		Udset som kejser af Isak 1. Komnenos på hans dødslejeca. 1006 – 23 maj 1067
(ca. 61 år)
Døde af naturlige årsager[166]
miniature portraitEudokia[g]
Εὐδοκία Μακρεμβολίτισσα		23. maj – 31. december 1067
(0 år og 222 dage)		Enke efter Konstantin 10., regent i sin egen ret på vegne af deres sønner indtil sin vielse til Romanos 4.ca. 1030 – efter 1078 (ca. 48 år)
Trak sig tilbage som nonne i november 1071 og døde senere af naturlige årsager[167]
coin
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Romanos 4.
Ῥωμανὸς Διογένης		1. januar 1068 – 1. oktober 1071
(3 år og 273 dage)
med Leo (1069–1071) and Nikeforos (1070–1071)		Gift med Eudokia. Regent og overordnet medkejser sammen med Konstantin 10. og Eudokias børn.ca. 1032 – 4. august 1072
(ca. 40 år)
Afsat i et paladskup, mens han var holdt fanget af seldsjukkerne, taget til fange og gjort blind den 29. juni 1072, døde senere af sine sår[168]
portrait from the Holy Crown of HungaryMikael 7. Doukas "Parapinakes"
Μιχαὴλ Δούκας		23. maj 1067 – 24./31. marts 1078
(10 år, 10 måneder og 1/8 dage)
med Konstantios[i] (1060–1078), Andronikos (1068–1070'erne) and Konstantin (1074–1078; 1. gang)		Søn af Konstantin 10., medkejser med Eudokia og Romanos 4.ca. 1050 – ca. 1090
(ca. 40 år)
Abdicerede i 1078 and trak sig tilbage til et kloster som munk. Døde af naturlige årsager adskillige år senere[172]
miniature portraitNikeforos 3.
Νικηφόρος Βοτανειάτης		3. april 1078 – 1. april 1081
(2 år og 363 dage)		General, gjorde oprør mod Mikael 7. den 2. juli eller 2. oktober 1077 og gjorde sit indtog i Konstantinopel den 27. marts eller 3. april. ægtede Maria af Alanien, forhenværende hustru til Michael 7.1001/1002 – ca. 1081
(ca. 80 år)
Abdicerede efter Alexios 1. havde indtaget Konstantinopel, blev munk og døde af naturlige årsager, sandsynligvis senere samme år[173]

Komnenos dynastiet (1081–1185)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitAlexios 1. Komnenos
Ἀλέξιος Κομνηνός		1. april 1081 – 15. august 1118
(37 år og 136 dage)
med Konstantin
(1081–1087; 2nd time)		Gift med Irene Doukaina, en granniece af Konstantin 10. General, gjorde oprør mod Nikeforos 3. den 14. februar 1081, indtog Konstantinopel den 1. april. Kronet den 4. april.ca. 1057 – 15. august 1118
(ca. 61 år)
Døde af naturlige årsager[174]
mosaicJohannes 2. Komnenos
"den Gode"
Ἰωάννης Κομνηνός		15. august 1118 – 8. april 1143
(24 år og 236 dage)
med Alexios Komnenos (1122–1142)		Søn af Alexios 1., gjort til arving kort før hans død13. september 1087 – 8. april 1143
(55 år)
Døde af kvæstelser, som han havde fået i en jagtulykke, muligvis myrdet (måske med Raymond af Poitiers' eller Manuel 1.'s støtters involvering)[175]
miniature portraitManuel 1. Komnenos
"den Store"
Μανουὴλ Κομνηνός		8. april 1143 – 24. september 1180
(37 år og 169 dage)		Yngste søn og angiveligt udpegede arving til Johannes 2. på hans dødsleje, kronet omkring den 28. november 1143 efter at have brugt nogle få måneder på at have sikret sin magt28. november 1118 – 24. september 1180
(61 år)
Døde af naturlige årsager[176]
miniature portraitAlexios 2.
Ἀλέξιος Κομνηνός		24 september 1180 – ca. september 1183
(3 år)		Søn af Manuel 1., medkejser siden 117114. september 1169 – ca. september 1183
(13/14 år)
Kvalt på Andronikos 1.'s ordre, lig smidt i havet[177]
miniature portraitAndronikos 1. "Misophaes"
Ἀνδρόνικος Κομνηνός		september 1183 – 12. september 1185
(2 år)
med John (1183–1185)		Søn af Isak Komnenos, en søn af Alexios 1. Styrtede Alexios 2.'s regentskab i april 1182, kronet til medkejser i september 1183 og fik kort tid efter Alexios 2. myrdet.ca. 1118–1120 – 12. september 1185
(64–67 år)
Styret af Isak 2., tortureret og mishandlet i kejserpaladset, derefter langsomt sønderlemmet levende af pøblen i hippodromen[178]

Angelos dynastiet (1185–1204)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitIsak 2.
Ἰσαάκιος Κομνηνός Ἄγγελος
(Første Regeringstid)		12. september 1185 – 8. april 1195
(9 år og 208 dage)		Oldebarn af Alexios 1., udråbt til kejser af Konstantinopels folk efter at have afvist Andronikos 1.'s arrestordre, tog derefter Andronikos 1. til fange, afsatte og lod ham myrdeca. 1156 – 28./29. januar 1204
(47 år)
Styrtet og gjort blind af Alexios 3. i 1195, genindsat i 1203[179]
miniature portraitAlexios 3.
Ἀλέξιος Κομνηνός[j]		8. april 1195 – 17./18. juli 1203
(8 år og 101 dage)		Isak 2.'s storebror, afsatte og gjorde sin bror blindca. 1156 – 1211/1212
(ca. 58 år)
Flygtede efter kortvarigt at have modsat sig Det 4. korstog. Døde en naturlig død efter at være blevet taget til fange og gjort til munk af Theodor 1.[181]
miniature portraitIsak 2.
Ἰσαάκιος Κομνηνός Ἄγγελος
(Anden Regeringstid)		19. juli 1203 – 27. januar 1204
(0 år og 192 dage)		Befriet fra sit fangenskab under Det 4. korstog af hofmænd og genindsat som regent efter Alexios 3. havde forladt forsvaret af Konstantinopelca. 1156 – 28./29. januar 1204
(47 år)
Blev senil eller dement og døde af naturlige årsager[182]
miniature portraitAlexios 4. Angelos
Ἀλέξιος Ἄγγελος		19. juli 1203 – 27. januar 1204
(0 år og 192 dage)		Søn af Isak 2., gjort til medkejser efter at Konstantinopels indbyggere var blevet overbevist af korsfarerne om at acceptere ham sammen med hans farca. 1182/1183 – ca. 8 februar 1204
(ca. 21 år)
Afsat og fængslet af Alexios 5., derefter kvalt i fængslet[183]
miniature portraitAlexios 5. Doukas "Mourtzouphlos"
Ἀλέξιος Δούκας		27./28. januar – 12. april 1204
(0 år og 76 dage)		Tog magten i et paladskupca. 1139 – ca. slutningen af november 1204
(ca. 65 år)
Taget til fange af korsfareren Thierry de Loos, stillet for retten af Det Latinske Kejserrige og smidt ned fra Theodosius' søjle[184]
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
"Konstantin 11." Laskaris

Κωνσταντίνος Λάσκαρις

1204-1205(?)Ikke for at blive forvirret med Konstantin 11. Palaiologos. Regerede muligvis efter Alexios 5.

Beslægtet med Kejserne af Nikæa

Laskaris dynastiet (1205–1261)

Bemærk: Det romerske styre i Konstantinopel blev afbrudt med byens erobring under Det 4. korstog i 1204. Selvom korsfarerne indsatte en række latinske kejsere i byen, så anser nutidens historikere rækken af kejsere af Laskaris dynastiet, der regerede i Nikæa, som de legitime romerske kejsere i denne periode, idet Kejserriget Nikæa til sidst genindtog Konstantinopel.[185]
PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitTheodor 1.
Θεόδωρος Κομνηνὸς Λάσκαρις		ca. august 1205 – november 1221
(16 år og 3 måneder)
med Nikolas (1208–1210)		Gift med Anna Komnene Angelina, en datter af Alexios 3. Organiserede modstanden mod Det Latinske Kejserrige i Nikæa og udråbt til kejser i 1205 efter the Slaget om Adrianopel; kronet af Patriark Michael 4. den 6. april 1208.ca. 1174 – november 1221
(ca. 47 år)
Døde af naturlige årsager[186]
miniature portraitJohannes 3.
Ἰωάννης Δούκας Βατάτζης		ca. 15. december 1221 – 3. november 1254
(32 år og 11 måneder)		Gift med Irene Laskarina, en datter af Theodor 1.ca. 1192 – 3 november 1254
(61 år)
Døde af naturlige årsager[187]
miniature portraitTheodor 2.
Θεόδωρος Δούκας Λάσκαρις		3. november 1254 – 16. august 1258
(3 år og 286 dage)		Søn af Johannes 3. og barnebarn af Theodore 1.november 1221 – 16. august 1258
(36 år)
Døde af epilepsi[188]
miniature portraitJohannes 4.
Ἰωάννης Δούκας Λάσκαρις		16. august 1258 – 25. december 1261
(3 år og 131 dage)		Søn af Theodor 2.25. december 1250 – ca. 1305
(ca. 55 år)
Gjort blind, afsat og fængslet af Mikael 8. Palaiologos i 1261, døde i fangenskab adskilige årtier senere[189]

Palaiologos dynastiet (1259–1453)

PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljer
miniature portraitMikael 8.
Μιχαὴλ Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος		1. januar 1259 – 11. december 1282
(23 år og 344 dage)		Oldebarn af Alexios 3., blev regent for Johannes 4. i 1258 og kronet til medkejser i 1259. Genindtog Konstantinopel den 25. juli 1261, gjorde sit indtog i byen den 15. August. Blev enehersker efter at have afsat Johannes 4. den 25. december.1224/1225 – 11. december 1282
(58 år)
Døde af dysenteri[190]
miniature portraitAndronikos 2.
Ἀνδρόνικος Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος		11. december 1282 – 24. maj 1328
(45 år og 165 dage)		Søn af Mikael 8., medkejser siden 8. november 127225. marts 1259 – 13. februar 1332
(72 år)
Afsat af sit barnebarn Andronikos 3. i 1328 og blev munk, døde af naturlige årsager fire år senere[191]
miniature portraitMikael 9.
Μιχαὴλ Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος		21. maj 1294 – 12. oktober 1320
(26 år og 144 dage)		Andronikos 2.'s søn og medregent, udpeget til medkejser i 1281, men ikke kronet før den 21. maj 129417. april 1277/1278 – 12. oktober 1320
(42/43 år)
Døde angiveligt af sorg efter at have hørt om mordet på hans næstældste søn[192]
miniature portraitAndronikos 3.
Ἀνδρόνικος Δούκας Ἄγγελος Κομνηνός Παλαιολόγος		24. maj 1328 – 15. juni 1341
(13 år og 22 dage)		Søn af Mikael 9., udpeget til medkejser mellem 1308 og 1313. Kæmpede i en borgerkrig mod sin farfar Andronikos 2. om magten fra april 1321 og frem. Kronet til kejser den 2. februar 1325, blev enekejser efter at have afsat Andronikos 2.25. marts 1297 – 15. juni 1341
(44 år)
Døde af plyudselig sygdom, muligvis malaria[193]
miniature portraitJohannes 5.
Ίωάννης Κομνηνός Παλαιολόγος		15. juni 1341 – 16. februar 1391
(49 år og 246 dage)		Søn af Andronikos 3., ikke formelt kronet indtil 19. november 1341. Domineret af regenter indtil 1354, stod over for adskillige magtovertagelser i sin regeringstid.18. juni 1332 – 16. februar 1391
(58 år)
Regererede i næsten 50 år, men holdt kun magten effektivt i 17 år. Døde af naturlige årsager[194]
miniature portraitJohannes 6.
Ἰωάννης Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος Καντακουζηνός		8. februar 1347 – 10. december 1354
(7 år og 10 måneder)
med Matthæus (1353–1357)		Beslægtet med Palaiologos dynastiet gennem sin mor. Udråbt til kejser af hæren den 26. oktober 1341, blev regent og overordnet medkejser efter en langvarig borgerkrig mod Johannes 5.'s mor, Anna af Savoyen. Gjorde sit indtog i Konstantinopel den 8. februar, kronet den 21. maj 1347.ca. 1295 – 15. juni 1383
(ca. 88 år)
Afsat af Johannes 5. i endnu en borgerkrig, trak sig tilbage og blev munk. Døde af naturlige årsager adskillige årtier senere.[195]
miniature portraitAndronikos 4.
Ἀνδρόνικος Κομνηνός Παλαιολόγος		12. august 1376 – 1. juli 1379
(2 år og 323 dage)		Søn af Johannes 5. og barnebarn af Johannes 6., medkejser siden 1352. Gjorde oprør og afsatte sin sin far i 1376, formelt ikke kronet før 18. oktober 1377.11 april 1348 – 25/28 juni 1385
(37 år)
Afsat af Johannes 5. i 1379 og flygtede i eksil til Galata, men blev genindsat som medkejser og arving i 1381. Gjorde oprør igen i 1385, men døde kort tid efter.[196]
miniature portraitJohannes 7.
Ίωάννης Παλαιολόγος		14. april – 17. september 1390
(0 år og 156 dage, in Konstantinopel)
1403 – 22 september 1408
(5 år, in Thessalonica)
med Andronikos 5. (1403–1407)		Søn af Andronikos 4., tiltvang sig magten fra Johannes 5. i 1390. Afsat kort tid derefter, men tildelt Thessaloniki af Manuel 2. i 1403, hvor fra han endnu engang herskede som kejser indtil sin død.1370 – 22. september 1408
(38 år)
Døde af naturlige årsager[197]
miniature portraitManuel 2.
Μανουὴλ Παλαιολόγος		16. februar 1391 – 21. juli 1425
(34 år og 125 dage)		Søn af Johannes 5. og barnebarn af Johannes 6., medkejser siden 25. september 137327. juni 1350 – 21. juli 1425
(74 år)
Ramt af et slagtilfælde i 1422, hvorefter regeringen blev ført af hans søn, Johannes 8. Døde af naturlige årsager.[198]
miniature portraitJohannes 8.
Ίωάννης Παλαιολόγος		21. juli 1425 – 31. oktober 1448
(23 år og 132 dage)		Søn af Manuel 2., medkejser fra inden 1408 og enehersker fra den 19. januar 142118. december 1392 – 31. oktober 1448
(55 år)
Døde af naturlige årsager[199]
miniature portraitKonstantin 11. Palaiologos
Κωνσταντῖνος Δραγάσης Παλαιολόγος		6. januar 1449 – 29. maj 1453
(4 år og 143 dage)		Søn af Manuel 2. og sin bror, Johannes 8.'s ønskede arving. Kronet til kejser i Mystras den 6. januar 1449, gjorde sit indtog i Konstantinopel den 12. marts.8. februar 1405 – 29. maj 1453
(48 år)
Døde i kamp under Konstantinopels fald[200]

Fodnoter

  1. ^ Det Byzantinske Rige regnes bredt for at være en levn, fortsættelse eller senere fase af Romerriget. Der er ingen bred enighed om et årstal, med hvilket man kan adskille det gamle Romerske Imperium og Det Byzantinske Imperium, med foreslåede årstal der strækker sig fra år 284 til 716.[11] Nogle historiker afviser fuldstændig begrebet "Byzantinsk".[12]
  2. ^ Det traditionelle årstal er 27 f.kr.,[1] da Senatet tildelte Octavian titlen og navnet Augustus sammen med flere andre magtbeføjelser.[14] Oldtidens historikere har imidlertid tildelt ham en regeringstid på 56 år.[1] Han blev de facto enehersker i 31 e.kr., efter at have besejeret sin sidste tilbageværende modstander i Slaget ved Actium.[15] Dette årstal bliver også brugt af andre tidlige historikere.[1] Augustus selv regner tidspunktet for sin magtovertagelse til 43 f.kr., hvor han første gang fik tildelt hærledelse (imperium).[14] Senere samme år blev han konsul (19. august) og derefter triumvir (27 November) sammen med Marcus Antonius and Lepidus.[14]
  3. ^ a b c d e f I forhold til det begrænsede overlevende kildematerial, er dateringen her brugt i Sekskejseråret (238) omtrentlig og blot et af flere estimater.[43]
  4. ^ Selv om de forfatningsmæsssigt besad samme suveræne magt som deres overordnede kollega, medregner forskere af Det Byzantinske Riges historie almindeligvis kun dem der faktisk regerede som kejsere, samt undlader underordnede medkejsere, der kun i navn udøvede deres magt og aldrig regerede i deres eget navn.[88]
  5. ^ I 629 gik Heraklios over til at udgive administrative dokumenter på Græsk.[119] Latin fortsatte med at blive anvendt i kommunikation med Vesteuropa indtil Det Byzantinske Riges fald, og mønter fortsatte med at blive slået med latinske inskriptioner indtil begyndelsen af det 8. århundrede.[120]
  6. ^ Latin ophørte med at blive anvendt i inskriptioner på mønter under Leo 3.[120]
  7. ^ a b Enkekejserinde og hersker over imperiet i sin egen ret som regent. Ofte anset som regerende kejserinde, som det er tilfældet i Oxford Dictionary of Byzantium.[145]
  8. ^ a b Kejserne begyndte officielt at anvende deres slægtsnavne fra Konstantin 9. Monomachos og frem. Den eneste undtagelse efter Konstantin 9.'s regeringstid er Michael 6., hvis slægtsnavn (Bringas) var langt mindre betydningsfuldt end de andre kejserslægter og derfor ikke optrådte officielt.[162]
  9. ^ Konstantios Doukas, regerede teknisk set som Michael 7.'s udpegede efterfølger som overordnet kejser i Konstantinopel i tre dage, fra Michael 7.'s abdicering til hans fordel den 24./31. marts indtil Nikeforos 3.'s indtog i byen den 27. marts/3. april.[169] Tidlige historikere ignorerede ham imidlertid totalt og beskrev de tre dage nærmere som et interregnum.[170] Han bliver ligeledes typisk heller ikke medregnet blandt kejserrigets herskere af moderne historikere.[171]
  10. ^ Alexios 3. anvendte navnet Alexios Komnenos Angelos (Ἀλέξιος Κομνηνός Ἄγγελος) inden sin magtovertagelse, men regerede som Alexios Komnenos, idet han droppede udelod sit slægtsnavn for at understrege sin nedstamning fra Komnenos dynastiet gennem sin mor.[180]

Referencer

  1. ^ a b c d Mosshammer 2008, s. 342–343.
  2. ^ Loewenstein 1973, s. 329, 403.
  3. ^ Loewenstein 1973, s. 238.
  4. ^ Loewenstein 1973, s. 329.
  5. ^ Loewenstein 1973, s. 245.
  6. ^ Richardson 1984, s. 39–40.
  7. ^ Wu 2016, s. 35.
  8. ^ Loewenstein 1973, s. 238, 403.
  9. ^ Sandberg 2008, s. 199–213.
  10. ^ Arnold, Bjornlie & Sessa 2016, s. 3.
  11. ^ Mango 2002, s. 2.
  12. ^ Goldsworthy 2009, s. 8.
  13. ^ Nicol 1992, s. ix.
  14. ^ a b c Kienast, Eck & Heil, s. 53–54.
  15. ^ Meijer 2004, s. 14–16.
  16. ^ Grant, s. 8, 9, 12–13; Kienast, Eck & Heil, s. 53–54, 350.
  17. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 70–72, 350; Grant, s. 8, 16, 20, 25.
  18. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 78; Grant, s. 8, 25, 27.
  19. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 82; Grant, s. 8, 29, 33.
  20. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 88–89, 350; Grant, s. 8, 34, 39.
  21. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 94; Grant, s. 43, 44; Hammond, s. 24.
  22. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 97; Grant, s. 46–47.
  23. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 99–100; Grant, s. 48–50.
  24. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 101; Grant, s. 51–52, 55.
  25. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 105; Grant, s. 55; Hammond, s. 27.
  26. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 109; Grant, s. 60, 64–65.
  27. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 114; Grant, s. 69.
  28. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 116–117; Grant, s. 71, 73, 76; Omissi 2018, s. 8; Cooley 2012, s. 492.
  29. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 122–123; Grant, s. 68, 76; Omissi 2018, s. 8.
  30. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 128; Grant, s. 87.
  31. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 135; Grant, s. 93, 94.
  32. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 131–132; Grant, s. 68, 89, 91, 93.
  33. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 140–141; Grant, s. 97; Omissi 2018, s. 8.
  34. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 145; Grant, s. 103–104.
  35. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 147; Grant, s. 106–108; Cooley 2012, s. 495.
  36. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 149–150; Grant, s. 108, 110; Omissi 2018, s. 9.
  37. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 156–157; Grant, s. 119, 120; Hammond, s. 35, 36.
  38. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 160; Grant, s. 122.
  39. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 162; Grant, s. 123, 124, 125–126.
  40. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 163–164; Grant, s. 125.
  41. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 165; Grant, s. 126, 129; Cooley 2012, s. 496.
  42. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 171–172; Grant, s. 130, 133; Cooley 2012, s. 496.
  43. ^ Rea 1972, s. 1–19.
  44. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 176–179; Grant, s. 137–139; Omissi 2018, s. 10.
  45. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 180–181; Grant, s. 140–141; Meijer 2004, s. 85.
  46. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 182; Grant, s. 142–143; Meijer 2004, s. 85.
  47. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 183–184; Grant, s. 146–148; Meijer 2004, s. 87.
  48. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 185–186; Grant, s. 144–145; Adkins & Adkins 1994, s. 26.
  49. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 187–189; Grant, s. 149–151.
  50. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 190–191; Grant, s. 152–155.
  51. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 192–193; Grant, s. 152–155.
  52. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 195–197; Grant, s. 156–159.
  53. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 197–198; Grant, s. 156–159.
  54. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 200–201; Grant, s. 160–161.
  55. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 198–199; Adkins & Adkins 1994, s. 28; Peachin 1990, s. 34.
  56. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 201–202; Grant, s. 160–161; Peachin 1990, s. 36.
  57. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 203–204; Grant, s. 162; Peachin 1990, s. 36–37.
  58. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 205–207; Grant, s. 163–167; Peachin 1990, s. 37–38.
  59. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 209–211; Grant, s. 168–172; Peachin 1990, s. 39–40.
  60. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 222; Grant, s. 179–180; Stein 1924, s. 45, 50.
  61. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 224; Grant, s. 181–182; Stein 1924, s. 46, 50.
  62. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 225–227; Grant, s. 183–187; Peachin 1990, s. 43–44; Stein 1924, s. 46, 50.
  63. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 241–242; Grant, s. 188–189; Watson 1999, s. 110, 225, 250 (n. 46).
  64. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 243; Grant, s. 190; Peachin 1990, s. 46–47.
  65. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 244–245; Grant, s. 191–193; Peachin 1990, s. 47.
  66. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 248–249; Grant, s. 194–195; Peachin 1990, s. 49.
  67. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 250–251; Grant, s. 196–197; Peachin 1990, s. 49–50.
  68. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 252; Grant, s. 198–201.
  69. ^ Barnes, s. 4, 30–32; Kienast, Eck & Heil, s. 257–258; Grant, s. 204.
  70. ^ Barnes, s. 4, 13, 32, 34; Kienast, Eck & Heil, s. 262–263; Grant, s. 210–212.
  71. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 269; Barnes, s. 35–36; Grant, s. 216–218.
  72. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 272–273; Barnes, s. 4–6, 46; Grant, s. 221–222.
  73. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 278; Barnes, s. 4–5, 38–39; Grant, s. 223–224.
  74. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 279; Grant, s. 224–226; Barnes, s. 12–13, 34.
  75. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 282; Barnes, s. 6–7, 43–44; Grant, s. 235–237.
  76. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 276; Barnes, s. 6–7, 39; Grant, s. 238–240.
  77. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 286–288; Barnes, s. 5–8, 39–42; Grant, s. 228–231, 234.
  78. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 296; Barnes, s. 8, 44–45; Grant, s. 241.
  79. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 298; Barnes, s. 8, 45.
  80. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 300–301; Grant, s. 242–244.
  81. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 309–310; Grant, s. 251–253.
  82. ^ Kienast, Eck & Heil, s. 312; Grant, s. 255–258; PLRE, Vol. I, p. 461.
  83. ^ PLRE, Vol. I, pp. 933–934; Grant, s. 259–262; Kienast, Eck & Heil, s. 313–314.
  84. ^ PLRE, Vol. I, pp. 930–931; Grant, s. 263–265; Kienast, Eck & Heil, s. 316–318.
  85. ^ PLRE, Vol. I, p. 401; Grant, s. 266–267; Kienast, Eck & Heil, s. 319–320.
  86. ^ PLRE, Vol. I, pp. 934–935; Grant, s. 268–269; Kienast, Eck & Heil, s. 321–322.
  87. ^ PLRE, Vol. I, pp. 904–905; Grant, s. 270–273; Kienast, Eck & Heil, s. 323–329; ODB, s. 2050–2051.
  88. ^ Foss 2005, s. 101.
  89. ^ PLRE, Vol. I, p. 588; Grant, s. 274–275; Kienast, Eck & Heil, s. 327–328.
  90. ^ PLRE, Vol. I, p. 293; Kienast, Eck & Heil, s. 329.
  91. ^ PLRE, Vol. I, p. 99; ODB, s. 173–174; Grant, s. 276–281; Croke 1995, s. 58.
  92. ^ PLRE, Vol. I, p. 442; ODB, s. 946; Grant, s. 282–285.
  93. ^ PLRE, Vol. II, pp. 316–317; Grant, s. 286–287.
  94. ^ PLRE, Vol. II, p. 1100; ODB, s. 2051–2052; Grant, s. 288–291.
  95. ^ PLRE, Vol. II, pp. 180–181.
  96. ^ PLRE, Vol. II, pp. 321–325; Grant, s. 292–295.
  97. ^ PLRE, Vol. II, pp. 594–595; Grant, s. 296–297.
  98. ^ PLRE, Vol. II, pp. 1138–1139; Grant, s. 298–304.
  99. ^ PLRE, Vol. II, pp. 714–715; ODB, s. 1296–1297; Grant, s. 305–307.
  100. ^ PLRE, Vol. II, pp. 308–309; Grant, s. 315–316.
  101. ^ PLRE, Vol. II, pp. 196–198; Grant, s. 310–311.
  102. ^ PLRE, Vol. II, pp. 702–703; Grant, s. 315–316.
  103. ^ PLRE, Vol. II, pp. 1004–1005; Grant, s. 317–318.
  104. ^ PLRE, Vol. II, pp. 96–98; Grant, s. 319–321.
  105. ^ PLRE, Vol. II, pp. 796–798; Grant, s. 322.
  106. ^ PLRE, Vol. II, pp. 514, 777; Grant, s. 323–324.
  107. ^ PLRE, Vol. II, pp. 777–778; Grant, s. 325–326.
  108. ^ PLRE, Vol. II, pp. 949–950; Grant, s. 332–334.
  109. ^ PLRE, Vol. II, pp. 663–664; ODB, s. 1206–1207; Grant, s. 312–314; Croke 2004, s. 569–572.
  110. ^ PLRE, Vol. II, pp. 664–665; ODB, s. 1207–1208; Croke 2004, s. 563–575.
  111. ^ PLRE, Vol. II, pp. 1200–1202; ODB, s. 2223; Grant, s. 327–329; Croke 2004, s. 572.
  112. ^ PLRE, Vol. II, pp. 212–214; Grant, s. 330–331.
  113. ^ PLRE, Vol. II, pp. 78–80; ODB, s. 86–87.
  114. ^ PLRE, Vol. II, pp. 648–651; ODB, s. 1082; Grierson 1962, s. 45.
  115. ^ PLRE, Vol. II, pp. 645–648; ODB, s. 1083–1084.
  116. ^ PLRE, Vol. IIIA, pp. 754–756; ODB, s. 1082–1083; Grierson 1962, s. 47.
  117. ^ PLRE, Vol. IIIB, pp. 855–860; ODB, s. 1318.
  118. ^ PLRE, Vol. IIIB, pp. 1030–1032; ODB, s. 1666.
  119. ^ Kaegi 2003, s. 194.
  120. ^ a b Grierson 1973, s. 177.
  121. ^ PLRE, Vol. IIIA, p. 587; ODB, s. 916–917; Treadgold 1997, s. 306, 308.
  122. ^ ODB, s. 916–917; Grierson 1962, s. 48; Treadgold 1997, s. 309.
  123. ^ PLRE, Vol. IIIA, p. 588; ODB, s. 916, 918.
  124. ^ ODB, s. 496–497, 918; Grierson 1962, s. 49–50.
  125. ^ ODB, s. 496, 500–501; Grierson 1962, s. 49–50.
  126. ^ ODB, s. 500, 1084–1085.
  127. ^ ODB, s. 1212–1213.
  128. ^ ODB, s. 2084; Grierson 1962, s. 51.
  129. ^ ODB, s. 1084–1085, 2084; Grierson 1962, s. 50–51.
  130. ^ ODB, s. 1654; Grierson 1962, s. 51–52.
  131. ^ ODB, s. 87, 2052.
  132. ^ ODB, s. 2052.
  133. ^ ODB, s. 1208–1209; Treadgold 1997, s. 356.
  134. ^ ODB, s. 501, 1208; Treadgold 1997, s. 366.
  135. ^ ODB, s. 192; Garland 2006, s. 10; Schreiner, s. 85–86.
  136. ^ ODB, s. 501, 1209.
  137. ^ ODB, s. 501–502, 1209; Grierson 1962, s. 54–55.
  138. ^ ODB, s. 502, 1008–1009, 1476; Grierson 1962, s. 55.
  139. ^ ODB, s. 1476–1477.
  140. ^ ODB, s. 1945–1946; Grierson 1962, s. 55; Treadgold 1997, s. 429.
  141. ^ ODB, s. 1362; Treadgold 1997, s. 431–433.
  142. ^ ODB, s. 1209–1210, 1362; Treadgold 1997, s. 431–433, 438.
  143. ^ ODB, s. 1363; Treadgold 1997, s. 433–436, 438.
  144. ^ ODB, s. 2066; Treadgold 1997, s. 445.
  145. ^ ODB, s. 739, 2037.
  146. ^ ODB, s. 2037–2038; Treadgold 1997, s. 438.
  147. ^ ODB, s. 1364, 2037–2038; Grierson 1962, s. 57; Treadgold 1997, s. 446–455; Garland 1999, s. 102.
  148. ^ ODB, s. 260; Treadgold 1997, s. 461, 490; Grierson 1973, s. 473–476.
  149. ^ ODB, s. 1210–1211; Treadgold 1997, s. 458–462, 470, 491.
  150. ^ ODB, s. 502–503; Treadgold 1997, s. 491.
  151. ^ ODB, s. 1806; Schreiner, s. 121–128.
  152. ^ ODB, s. 1806–1807; Treadgold 1997, s. 495–497.
  153. ^ ODB, s. 1478–1479.
  154. ^ ODB, s. 1045.
  155. ^ ODB, s. 261–262, 1045; Grierson 1973, s. 589, 599; Rogers 2010, s. 126.
  156. ^ ODB, s. 503; Grierson 1962, s. 58.
  157. ^ ODB, s. 503, 1807; Grierson 1962, s. 59.
  158. ^ ODB, s. 1365; Treadgold 1997, s. 491.
  159. ^ ODB, s. 1365–1366; Treadgold 1997, s. 491.
  160. ^ ODB, s. 2228; Treadgold 1997, s. 590.
  161. ^ a b ODB, s. 2038; Treadgold 1997, s. 491, 590.
  162. ^ Grierson 1973, s. 180.
  163. ^ ODB, s. 504.
  164. ^ ODB, s. 1366; Treadgold 1997, s. 597; Schreiner, s. 149–150.
  165. ^ ODB, s. 1011–1012; Schreiner, s. 151–152; Grierson 1973, s. 759–760.
  166. ^ ODB, s. 504–505; Schreiner, s. 151–152; Grierson 1973, s. 764.
  167. ^ ODB, s. 739–740; Treadgold 1997, s. 608; Grierson 1973, s. 779–780.
  168. ^ ODB, s. 1807; Treadgold 1997, s. 601–604, 608; Schreiner, s. 156.
  169. ^ Norwich 1993, s. 360–361; ODB, s. 1479; Schreiner, s. 157–159.
  170. ^ Schreiner, s. 157–159.
  171. ^ Treadgold 1997, s. 860.
  172. ^ ODB, s. 1366–1367; Schreiner, s. 157–159.
  173. ^ ODB, s. 1479; Schreiner, s. 158–159; Grierson 1973, s. 798–799, 821.
  174. ^ ODB, s. 63; Schreiner, s. 159–164.
  175. ^ ODB, s. 1046–1047; Treadgold 1997, s. 628–637.
  176. ^ ODB, s. 1046, 1289–1290; Treadgold 1997, s. 636, 638–650.
  177. ^ ODB, s. 64, 1289; Treadgold 1997, s. 650–653.
  178. ^ ODB, s. 64, 94, 1012; Treadgold 1997, s. 653–656; Lascaratos 1999, s. 73.
  179. ^ ODB, s. 1012; Treadgold 1997, s. 654–660; Macrides 1999, VI: p. 75, X: p. 514, XII: p. 195.
  180. ^ Cotsonis 2020, s. 260–261.
  181. ^ ODB, s. 64–65, 1012; Treadgold 1997, s. 659–664; Schreiner, s. 183–185.
  182. ^ ODB, s. 1012; Treadgold 1997, s. 654–660; Schreiner, s. 183–185; Macrides 1999, VI: p. 75, X: p. 514, XII: p. 195.
  183. ^ ODB, s. 65–66; Schreiner, s. 183–185.
  184. ^ ODB, s. 66; Treadgold 1997, s. 265–266, 665; Schreiner, s. 185–186.
  185. ^ Treadgold 1997, s. 734.
  186. ^ ODB, s. 2039–2040; Schreiner, s. 187–188; Angelov 2019, s. 18; Dragon 2003, s. 275.
  187. ^ ODB, s. 1047–1048; Angelov 2019, s. 256.
  188. ^ ODB, s. 2040–2041; Treadgold 1997, s. 731; Angelov 2019, s. 325.
  189. ^ ODB, s. 1048–1049; Treadgold 1997, s. 737; Angelov 2019, s. 305.
  190. ^ ODB, s. 1367; Treadgold 1997, s. 745; Schreiner, s. 198–206; PLP, s. 3929 (#21528).
  191. ^ ODB, s. 94–95; Angelov 2009, s. 100; PLP, s. 3889 (#21436).
  192. ^ ODB, s. 1367–8; Treadgold 1997, s. 755; Angelov 2009, s. 100; PLP, s. 3931 (#21529).
  193. ^ ODB, s. 95; Treadgold 1997, s. 764; Lascaratos & Marketos 1997, s. 106–9; PLP, s. 3891 (#21437).
  194. ^ ODB, s. 1050; Schreiner, s. 253, 345; PLP, s. 3912 (#21485).
  195. ^ ODB, s. 1050–1051; Schreiner, s. 252–288; PLP, s. 2046 (#10973); Feiller 1976.
  196. ^ ODB, s. 95; Mladenov 2003, s. 190; Schreiner, s. 312–321; PLP, s. 3893 (#21438).
  197. ^ ODB, s. 1052; Oikonomides 1977, s. 331; Schreiner, s. 340–343.
  198. ^ ODB, s. 1291; Schreiner, s. 276, 309, 429; PLP, s. 3923 (#21513).
  199. ^ ODB, s. 1053–1054; Schreiner, s. 340, 387–411; PLP, s. 3909 (#21481).
  200. ^ ODB, s. 505; Nicol 1992, s. 2, 35–38, 70; PLP, s. 3919 (#21500).

Litteratur

Primær

  • Adkins, Lesley; Adkins, Roy A. (1994). "Emperors". Handbook to Life in Ancient Rome. New York: Oxford University Press. s. 20-37. ISBN 0-8160-2755-2.
  • Cooley, Alison E. (2012). "Appendix 2; Augustus−Justinian". The Cambridge Manual of Latin Epigraphy. Cambridge: Cambridge University Press. s. 488-509. ISBN 978-0-521-84026-2.
  • Barnes, Timothy D. (1982). The New Empire of Diocletian and Constantine. Harvard: Harvard University Press. ISBN 0-674-28066-0.
  • Grant, Michael (1985). The Roman Emperors: A Biographical Guide to the Rulers of Imperial Rome, 31 BC–AD 476. New York: Charles Scribner's Sons. ISBN 0-684-18388-9.
  • Grierson, Philip (1962). "The Tombs and Obits of the Byzantine Emperors (337–1042)". Dumbarton Oaks Papers. 16. doi:10.2307/1291157. ISSN 0070-7546. JSTOR 1291157.
  • Grierson, Philip (1973). Catalogue of the Byzantine Coins in the Dumbarton Oaks Collection and in the Whittemore Collection, 3: Leo III to Nicephorus III, 717-1081. Washington D.C.: Dumbarton Oaks. ISBN 0-88402-012-6.
  • Jones, A. H. M.; Martindale, J. R.; Morris, John, red. (1971-1992). Prosopography of the Later Roman Empire (3 volumes). Cambridge: Cambridge University Press. (see PLRE)




Sekundær

Dansk

  • Lissner, Ivar (1958). Romernes kejsere. Jespersen og Pios Forlag, København.

Se også

Romerske kejserinder

Medier brugt på denne side

Bust of emperor Philippus Arabus - Hermitage Museum (cropped).jpg
(c) George Shuklin, CC BY 2.5
Bust of Roman emperor Philip the Arab, who ruled 244-249 AD, at the Hermitage Museum, Russia. The date of the bust is given on the museum's web site as circa mid 3rd century.
147 - Alexios V Doukas (Mutinensis - color).png
The 147th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Alexios V Doukas
Liciniuscng780671obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Licinius I. AD 308-324. Æ Follis (22mm, 4.57 g, 8h). Londinium (London) mint. Struck circa AD 310-312. Laureate and cuirassed bust right / Genius standing front, head left, holding patera and cornucopia; -*//PLN. RIC VI 209c. Near EF, dark brown patina.
Commodus Musei Capitolini MC1120 (cropped enhanced).jpg
Forfatter/Opretter: Marie-Lan Nguyen (2006), Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Commodus as Hercules, hence the lion skin, the club and the apple of the Hesperides. Part of a statuary group representing Commodus' apotheosis. Roman artwork.
Constantine Chiaramonti Inv1749.jpg
MuseiVaticani |Unknown |Colossal head of Emperor Constantine. Marble, Roman artwork, 4th century CE. |Unspecified |Unspecified |Inv. 1749 |Museo Chiaramonti |Jastrow (2006) }} {{fr|Tête colossale de l'empereur Edit this at Structured Data on Commons
149 - John III Doukas Vatatzes (Mutinensis - color).png
The 149th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John III Doukas Vatatzes
Volusian crop.png
Forfatter/Opretter: Agota, Licens: CC BY-SA 3.0
Buste de Volusianus, IIIe siècle après J.-C., marbre blanc, onyx et marbre noir, musée des Beaux-Arts de Tours.
John II head.png
This is an image of the Byzantine emperor John II Komnenos (reigned 1118-1143). It is a photograph of a mosaic in Hagia Sophia (Istanbul), the image has been digitally altered to restore the facial features lost to damage on the original (to the best of my abilities). This is a cropped version of an existing image I created, with a small amount of reworking.
Arcadius Istanbul Museum (cropped).JPG
Forfatter/Opretter: Gryffindor, Licens: CC BY-SA 4.0
Portrait of Emperor Arcadius (?). Marble, from the foundation trench excavation at the Faculty of Letters, Beyazit. Late 4th century. Inv. 5028 T.
143 - Andronikos I Komnenos (Mutinensis - color).png
The 143rd imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Andronikos I Komnenos
Constantine IV mosaic.png
Forfatter/Opretter: Sailko, Licens: CC BY-SA 4.0
This is a photo of a monument which is part of cultural heritage of Italy. This monument participates in the contest Wiki Loves Monuments Italia 2016. See authorisations.
Solidus of Joannes.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of the usurper/emperor Joannes. Ravenna mint. D N IOHAN NES P F AVG, rosette-diademed, draped, and cuirassed bust right.
Solidus of Marcian.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Marcian. Constantinople mint, 7th officina. Struck AD 450-457. D N MARCIA NVS P F AVC, pearl-diademed, helmeted, and cuirassed bust facing slightly right, holding spear over shoulder with right hand, on left arm a shield decorated with horseman spearing an enemy below.
155 - Andronikos III Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 155th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Andronikos III Palaiologos
Domiziano da collezione albani, fine del I sec. dc. 02 (cropped).JPG
(c) I, Sailko, CC BY 2.5
Bust of roman emperor Domitianus. Antique head, body added in the 18th century. Musée du Louvre (Ma 1264), Paris. Formerly in the Albani Collection in Rome.
146 - Alexios IV Angelos (Mutinensis - color).png
The 146th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Alexios IV Angelos
Claudius MAN Napoli Inv6060 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Bust of Emperor Claudius.
Romanos (cropped) (cropped).JPG
Forfatter/Opretter: Photographe: Clio20, Licens: CC BY-SA 3.0

Detail from Le Christ couronnant Romanos et Eudoxie.
Constantinople, ivoire, vers 945-949. H.: 24,6 cm
Département des Monnaies, Médailles et Antiques, Bibliothèque Nationale de France.

If it is 945-949, it couldn't be Romanos IV Diogenes (1030 — 1072) and Eudokia Makrembolitissa. It should be Roman II (938 — 963) with his 1st wife Bertha of Italy, who took the name of Eudoxie. They were married in 944-949.
Romuliana Galerius head.jpg
Forfatter/Opretter: Shinjirod, Licens: CC BY 3.0
Emperor Galerius' portrait head in porphyry, from his palace in Romuliana (Gamzigrad).
Solidus Constans II (obverse).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Constans II. AV Solidus (19mm, 4.39 g, 6h). Constantinople mint, 3rd officina. Crowned and draped facing bust, holding globus cruciger.
Philip Junior crop.png
Forfatter/Opretter: Architas, Licens: CC BY-SA 4.0
Bust of Philip II (emperor) in Venice
153 - Andronikos II Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 153rd imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Andronikos II Palaiologos
Zoe mosaic Hagia Sophia (cropped).jpg
Zoe, detail of The Empress Zoe mosaics (11th-century) in Hagia Sophia (Istanbul, Turkey).
Miliaresion of Romanos III Argyros.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Miliaresion of Emperor Romanos III. Constantinople mint. ΟC ΗΛΠΙΚΕ ΠΑΝΤΑ ΚΑΤΟΠΘΟΙ, Romanus standing facing on footstool, wearing crown and loros, holding long patriarchal cross and patriarchal cross on globus; triple border with eight spaced pellets
Gratian Trier enhanced.jpg
Forfatter/Opretter: SJuergen, Licens: CC BY-SA 3.0
Marble bust of the Roman Emperor Gratianus (367-383), Rheinisches Landesmuseum Trier
Bust Gordianus III Louvre Ma1063 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Bust of Gordianus III. Marble, Roman artwork, between 242 and 244 AD. From Gabii.
P1150181 Louvre empereur Tacite Ma1018 rwk enhanced (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: User:Mbzt, Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Marcus Claudius Tacitus (detail), roman emperor (275-276).
INC-3060-r Номисма тетартерон. Исаак I Комнин. Ок. 1057—1059 гг. (реверс).png
Номисма тетартерон. Исаак I Комнин. Ок. 1057—1059 гг. (реверс). Фигура Исаака I в рост, в фас; на голове корона, император облачен в доспехи; в правой руке держава с крестом, левой опирается на меч. В ободке.
Solidus Glycerius Ravenna (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Auktionshaus H. D. Rauch GmbH, Licens: CC BY-SA 3.0 at
Glycerius, 473-474, Solidus (4,34g), Ravenna. D N GLVCER-IVS F P AVG, Büste mit Perlendiadem, Drapierung und Kürass nach rechts. RIC 3103 (R4), C 3 (350 Fr.), Lacam -.
Consular diptych Probus 406 (cropped enhanced).jpg
Consular diptych of Probus Anicius, consul in 406, depicting emperor Honorius. Photograph from Ludwig von Sybel, Christliche Antike, vol. 2, Marburg, 1909.
Solidus of Basiliscus.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Basiliscus. Constantinople mint, 3rd officina. Pearl-diademed, helmeted, and cuirassed facing bust, holding spear and shield.
Coin of Constantine XI Lascaris.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Coin of Constantine XI Lascaris
Theodora Porphyrogenita crown.jpg
Contemporary portrait of Theodora Porphyrogenita in the Monomachus Crown
148 - Theodore I Laskaris (Mutinensis - color).png
The 148th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Theodore I Laskaris
Stockholm - Antikengalerie 4 - Büste Kaiser Galba (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Sauber, Licens: CC BY-SA 3.0
Antiques Museum in the Royal Palace, Stockholm. Bust of Roman emperor Galba.
Tremissis Olybrius (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Olybrius, March (?) – 23 October 472, Tremissis, Mediolanum, AV 1.44 g. D N ANICIVS (S reverted) OLVBRIVS (S reverted) AVG Pearl-diademed, draped and cuirassed bust right. C 5. Ulrich-Bansa pl. XIII, 147 (these dies). Lacam 37 (these dies). LRC–. Depeyrot 33/1. RIC 3004.
Solidus of Anthemius.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Anthemius. Mediolanum (Milan) mint. Struck AD 467-470. D N ANTHEMI VS PERPET AVG, pearl-diademed, helmeted, and cuirassed bust facing slightly right, holding spear over shoulder with right hand, on left arm a shield decorated with horseman spearing an enemy below.
Heraclius solidus.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Heraclius, minted 610-613
Justinian II mosaic (cropped).png
Forfatter/Opretter: UkendtUnknown author, Licens: CC BY-SA 4.0
Emperor Justinian II (r. 685-695; 705-711)
Emperor Traianus Decius (Mary Harrsch) enhanced (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Mary Harrsch, Licens: CC BY-SA 2.0
A marble bust of the Roman Emperor Traianus Decius from the Capitoline Museum in Italy.
Lucius Verus bust (crop).png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC0
Marble portrait of the co-emperor Lucius Verus, Roman Antonine period
Alexios I Komnenos (cropped).jpg
Portrait of the Byzantine Emperor Alexios I Komnenos (r. 1081-1118)
RomulusAugustus.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Vitellius, aureus, AD 69, RIC I 72 (obverse).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Vitellius. AD 69. AV Aureus (19mm, 7.23 g, 6h). Rome mint. Struck circa late April-20 December. A VITELLIVS GERMAN IMP TR P, laureate head right / CONCOR–DIA P R, Concordia seated left on draped seat, holding patera in right hand, cornucopia in left. RIC I 72; Calicó 543; BMCRE 6; Biaggi 276. Good VF, deeply toned, marks on edge. From the Continental Collection.
Anastasius I. minted 507-518.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Anastasius I
Didius Julianus crop.png
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 3.0
Didius Julianus
NumerianusAntoninianus.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Antoninianus geslagen in 283/4 in Lugdunum met het portret van keizer Numerianus. Het opschrift luidt: IMP NVMERIANVS AVG (voluit: Imperator Numerianus Augustus).
Nicephorus I Logothetes.jpg
Nicephorus I Logothetes.
Pertinax Providentia Aureus (cropped).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Pertinax Aureus. 193AD. IMP CAES P HELV PERTIN AVG, laureate head right / PROVID DEOR COS II, Providentia standing left, raising right hand towards star. RSC 43.
Constantine VII Porphyrogenitus (cropped).jpg
A piece of carved ivory from the Pushkin Museum representing Emperor Constantine VII
Aureliancng8391obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Aurelian. AD 270-275. AV Aureus (20.5mm, 3.16 g, 12h). Siscia mint. 4th emission, autumn AD 271. IMP AVRELIANVS AVG, laureate, draped, and cuirassed bust right / VICTORI A AVG, Victory advancing right, holding wreath with her extended right hand and palm frond over her left shoulder with left hand; P/*//–. RIC V Online 2073; RIC V 177 corr. (bust type); BN –; Calicó 4038 var. (bust left); Biaggi –. Light scratches. EF. Extremely rare.
Nerva.JPG
Forfatter/Opretter:
UkendtUnknown author
, Licens: CC BY-SA 2.5
Ritratto di balbino, 238 (cropped enhanced).jpg
Forfatter/Opretter: User:Sailko, Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Roman emperor Balbinus, 238
Head from a bronze statue of the Roman emperor Alexander Severus (222-235 AD), from Ryakia, Archaeological Museum, Dion (7076509055).jpg
Forfatter/Opretter: Carole Raddato from FRANKFURT, Germany, Licens: CC BY-SA 2.0
Head from a bronze statue of the Roman emperor Alexander Severus (222-235 AD), from Ryakia, Archaeological Museum, Dion
Publius Septimius Geta Louvre Ma1076 n2.jpg
Publius Septimius Geta, detail. Marble, Roman artwork, ca. 208 CE. From Gabies.
INC-3053-a Солид. Лев V Армениан. Ок. 813 г. (аверс).png
Forfatter/Opretter: АНО "Международный нумизматический клуб", Licens: CC BY-SA 4.0
Солид. Лев V Армениан. Ок. 813 г. (аверс). Погрудный портрет императора, в фас; с короткой бородой, в короне и хламиде. В руках длинный крест и акакия.
Libiusseverus01854obverse.jpg
Forfatter/Opretter: Leu Numismatik, Licens: CC BY-SA 4.0
Libius Severus (Severus III), 461-465. Solidus (Gold, 21 mm, 4.33 g, 6 h), Ravenna. D N LIBIVS SEV-ERVS P F AVG Laurel-and-rosette-diademed, draped and cuirassed bust of Libius Severus to right. Rev. VICTORI-A AVGGG / R - V / COMOB Libius Severus standing facing, holding long cross in his right hand and Victory on globe in his left and placing his right foot on human-headed serpent below. Depeyrot 24/2. RIC 2718. Very rare. Lustrous and sharp, a magnificent example of this important issue. Slightly clipped, otherwise, virtually as struck.
154 - Michael IX Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 154th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Michael IX Palaiologos
Tremissis of Anastasius II.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Tremissis of Emperor Anastasius II. Constantinople mint. Struck 713. Crowned facing bust, wearing chlamys, holding globus cruciger and akakia / Cross potent; CONOB. DOC 1 = MIB 6 = SB 1466 (“unique”). Good VF, minor flatness in areas. Extremely rare, possibly the fourth known.
Romanus IV coin crop.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Romanus IV Diogenes. 1068-1071. AR 1/3 Miliaresion (13mm, 0.44 g, 6h). Constantinople mint. Half-length bust of the Theotokos facing and orans; barred M/ӨK-Ө/RӨ across field / Half-length bust of Romanus facing, wearing crown and loros, holding patriarchal cross and globus cruciger; PωM’ to right.
Публий Элий Адрианның бьюсты.jpg
Forfatter/Opretter: Альвина123456789, Licens: CC BY-SA 4.0
Публий Элий Адрианның бьюсты
Solidus Avitus Arles (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Avitus, AD 455-456. Gold Solidus (4.47g). Minted at Arles July 9, AD 455 - October 17, AD 456. West Roman Empire. D N AVITVS PER P F AVG. Rosette-diademed, draped, and cuirassed bust of Avitus right. RIC 2401; Lacam pl. 9, 16 (this coin) ; Depeyrot 24/1.
157 - John V Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 157th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John V Palaiologos
Siliqua of Priscus Attalus.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Siliqua of the usurper/emperor Priscus Attalus. Rome mint. PRISCVS ΛTTΛ[L] VS P F ΛVG, pearl-diademed, draped, and cuirassed bust right.
Solidus of Artabasdos.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Rare Solidus of Artabasdos, from his accession year. Constantinople mint. Struck 741/2. 6 APτAЧA-SDOS MЧLτ, crowned facing bust, holding patriarchal cross.
124 - Constantine VIII (Mutinensis - color) (cropped).png
The 124th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Constantine VIII
Detail of the Imperial Gate mosaic in Hagia Sophia showing Leo VI the Wise (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: José Luiz , Licens: CC BY-SA 3.0
Detalhe do mosaico do Portão Imperial em Hagia Sophia. Ajoelhado está o imperador bizantino Leão VI.
156 - John VI Kantakouzenos (Mutinensis - color).png
The 156th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John VI Kantakouzenos
MSR - Tête de l'empreur Maximien Hercule - Inv 34 b (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: PierreSelim, Licens: CC BY-SA 3.0
Head of the impror Maximian Hercules, Inv 34 b
Aureus Herennius Etruscus (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Herennius Etruscus as Caesar, 250 - 251, Aureus circa 251, 3.44 g. Q HER ETR MES DECIVS NOB C Bare-headed and draped bust right. RIC 147a. C 25. Vagi 2204. Calicó 3311.
Byzantine co-emperor.jpg
Byzantine co-emperor being crowned. Anachronistic depiction of a Byzantine imperial coronation by being raised on a shield and crowned. Usually identified as the coronation of Michael I Rhangabe due to its position in the text of the Madrid Skylitzes, the image probably depicts the coronation of a co-emperor (left) by a senior emperor (right), and may be drawn from an unrelated original source. Vasiliki Tsamakda, The Illustrated Chronicle of Ionnes Skylitzes in Madrid, (Leiden, 2002), pp. 44–45.
Leo I Louvre Ma1012 n2 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Bust of Byzantine Empreror Leo I (reigned 457–474 AD). Alabaster (antique head) and marble (modern restoration), ca. 470 AD.
Severus II Aureus Joanneum.jpg
© Münzkabinett, Universalmuseum Joanneum, Graz, CC BY-SA 3.0 at
Flavius Valerius Severus. Aureus, 306-307 n. Chr., Nicomedia. Avers: SEVERVS AVGVSTVS, Kopf mit Lorbeerkranz.
Campidoglio, Roma - Costantino II cesare dettaglio (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: TcfkaPanairjdde, Licens: CC BY-SA 3.0
Statue of emperor Constantine II as caesar on top of the Cordonata (the monumental ladder climbing up to piazza del Campidoglio), in Rome.
Emperor Constans Louvre Ma1021 enhanced (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: User:Jastrow, Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Roman Emperor Constans (reigned 337–350). Marble, second third of the 4th century.
Michael VI tetarteron (reverse).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
MICHAEL VI, Stratioticus. 1056-1057 AD. AV Tetarteron (4.06 gm). Constantinople mint. MHP QV, facing nimbate bust of Mary orans / + MIXAHL AUTOCRAT', Michael, crowned and garbed in loros, standing on footstool, holding long cross and akakia. DOC III 2.2; BN 1; SB 1841. Good VF. Rare. ($2000) Michael served in the office of logothetes tou stratiotikou (approximately a comptroller for military finances) and his elevation to the throne after the death of Theodora was a rather sly maneuver by court grandees to take control of the government. The church, the aristocracy and the army all took a dim view of this, and the hapless Michael proved unable to win them over. When the general Isaac Comnenus revolted in June 1057 Michael quickly acceded to his demands for power sharing, but a few months later a conspiracy amongst the factions in Constantinople forced Michael's complete abdication.
Juliancng10700866obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Julian II. AD 360-363. AV Solidus (19.5mm, 4.33 g, 12h). Ravenna mint. FL CL IVLIA NVS P P AVG, pearl-diademed, draped, and cuirassed bearded bust right / VIRTVS EX ERC • GALL, soldier, head left and holding trophy, draging bound captive right; RAV (wreath). RIC VIII –, but cf. 226 (Lugdunum) and 303 (Arelate); Ranieri –; DOC –; Depeyrot –; Hunter –; Biaggi –; Cohen 76 = Welzl von Wellenheim 15358. Choice EF. Extremely rare, perhaps the second known.
Basil I in the Madrid Skylitzes.jpg
Emperor Basil I (867-886) as depicted in the Madrid Skylitzes
Statue of emperor Valentinian II (cropped enhanced).JPG
Forfatter/Opretter: User:Brastite, Licens: CC BY-SA 3.0
Head of a Statue of emperor Valentinian II - Marble - Aphrodisias Geyre - Aydin - 387 – 390 Ad
Justin I obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Justin I
Gold solidus, Justin II (obverse).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Justin II. 565-578. AV Solidus (19mm, 4.41 g, 6h). Thessalonica mint. Struck circa 570. D N I VSTI NVS P P AVI, helmeted and cuirassed facing bust, holding Victory on globe in right hand and shield decorated with horseman motif in left / VICTORIA AVCCC, Constantinopolis seated facing on throne, head right, holding spear and globus cruciger
Theophilos (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: John Skylitzes, Licens: CC BY-SA 4.0
Emperor Theophilos
161 - John VIII Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 161st imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John VIII Palaiologos
Ritratto di trebonianno gallo III sec. dc. 01.JPG
(c) I, Sailko, CC BY 2.5
Ritratto di trebonianno gallo III sec. dc.
Solidus of Tiberius III Apsimar.png
Solidus of Emperor Tiberius III. Constantinople mint, 10th officina. Crowned and cuirassed bust facing, holding spear and shield decorated with soldier on horseback motif / Cross potent set on three steps; I//CONOB. DOC 1i; MIB 1; SB 1360. Choice EF.
INC-1867-a Солид. Валент II. Ок. 375—378 гг. (аверс).png
Forfatter/Opretter: АНО "Международный нумизматический клуб", Licens: CC BY-SA 4.0
Солид. Валент II. Ок. 375—378 гг. (аверс). Бюст Валента в панцире и плаще, вправо; на голове диадема из розеток.
Bust of Elagabalus - Palazzo Nuovo - Musei Capitolini - Rome 2016 (2) (cropped).jpg
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 4.0
Palazzo Nuovo - Musei Capitolini - Rome
Emperor Constantine IX (cropped).jpg
Mosaic of Emperor Constantine IX in the Hagia Sophia,Istanbul.
Michael V coin.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Solidus of Petronius Maximus.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Petronius Maximus. Rome mint. D N PETRONIVS MA-XIMVS P F AVC, pearl-diademed, draped, and cuirassed bust.
GordianusIIsest.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
142 - Alexios II Komnenos (Mutinensis - color).png
The 142nd imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Alexios II Komnenos
Nero Glyptothek Munich 321.jpg
Head of Nero (reign 54–68 CE), from an oversized statue, about 2.40 m height. After 64 AD.
Solidus of Constantius III.png
Solidus of Constantius III. Very rare issue. Ravenna mint. D N CONSTAN TIVS P F AVC, rosette-diademed, draped, and cuirassed bust.
INC-1570-a Солид Феодосий I Великий ок. 383-388 гг. (аверс).png
Forfatter/Opretter: АНО «Международный нумизматический клуб», Licens: CC BY-SA 4.0
Феодосий I Великий (379—395). Солид. Ок. 383—388 гг. Константинополь. Оффицина Δ. Аверс. Бюст Феодосия I Великого в панцире и плаще, вправо; на голове жемчужная диадема.
Aureus Hostilianus (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Hostilian as Caesar, 251, Aureus circa 251, 3.57 g. G VALE QVT M OSTILIAN N C Laureate and draped bust right. RIC -, cf. p. 144, footnote to 181 (this obverse die) and pl. 13, 11 (aureus of Trebonianus Gallus, this reverse die). C -. Leu 45, 1988, 368 = NAC 5, 1992, 592 = Sotheby's 5.7.1995, 156 sales (these dies). Vagi 2214. Calicó 3320.
Solidus of Constantine V.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Constantine V. Constantinople mint, 6th officina. Struck 721-724. Crowned and draped bust of Leo facing, holding globus cruciger and akakia / Crowned and draped bust of Constantine facing, holding globus cruciger and akakia; S at end of legend. DOC 4 var. (officina); Füeg 4.G; SB 1504. Good VF, some weakness in legends.
Eugenius coin (transparent).png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Eugenius. AD 392-394. AV Tremissis (13mm, 1.48 g, 6h). Mediolanum (Milan) mint. Struck AD 393-394. D N EVGENI VS P F AVG, pearl-diademed, draped, and cuirassed bust right / VICTORIA AVGVSTORVM, Victory advancing left, holding wreath with her right hand and palm frond with her left; M-D//COM. RIC IX 29.1; Depeyrot 11/2; Biaggi 2315 = Mazzini 10 v. (this coin). Lightly toned. Good VF. Very rare.
Aureus Quintillus (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Quintillus, 270, Aureus, Milan September-November 270, 5.15 g. IMP C M AVR QVI – NTILLVS AVG Laureate, draped and cuirassed bust r. RIC –. C –. Vagi 2396. Calicò 3968 (these dies). H. Huvelin and J. Lafuarie, RN 1980, 54 (these dies).
CapitoliniGordianoI.jpg
Forfatter/Opretter: MM, Licens: CC BY-SA 4.0
Busto attribuito con dubbi a Gordiano I, Musei Capitolini, Palazzo Nuovo, sala degli Imperatori. MC 475
Pupienus Musei Capitolini MC477 (cropped).jpg
Bust of Emperor Pupienus. Marble, Roman artwork, 238 CE.
152 - Michael VIII Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 152nd imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Michael VIII Palaiologos
159 - John VII Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 159th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John VII Palaiologos
Ara Pacis - Tiberio (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Giovanni Dall'Orto, Licens: Attribution
Rome, Ara Pacis museum: cast of a portrait of emperor Tiberius. From the collection of casts of busts showing the members of the Julio-Claudian dynasty. The original artwork is exhibited in the Ny Carlsberg Glyptotek (Copenhagen). Picture by Giovanni Dall'Orto, March 28 2008.
Theodosius II Louvre Ma1036.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Bust of Byzantine Empreror Theodosius II (reigned 408–450 AD). Marble, 5th century AD.
Otone - foto di euthman (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: euthman, Licens: CC BY-SA 2.0
Busto di Otone
Eudokia Makrembolitissa portrait.png
Portrait of Eudokia Makrembolitissa in Barb. gr. 372, created c. 1060 and later restored. Confidently identified as Eudokia by Spatharakis (1976). The Portrait in Byzantine Illuminated Manuscripts. Leiden: E. J. Brill. p. 34.
Naples Archaeology Museum (5914222133) cropped.jpg
Forfatter/Opretter: Dave & Margie Hill / Kleerup from Centennial, CO, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Vespasian (c. AD 80)
Valentinian1cng1570366obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Valentinian I. AD 364-375. AV Solidus (21mm, 4.28 g). Antioch mint. Struck AD 364. Diademed, draped, and cuirassed bust right / Valens standing facing, head right, holding labarum and Victory on globe; •ANTH•. RIC IX 2b.xxi; Depeyrot 26/1. VF, graffiti obverse and reverse.
Solidus of Phocas.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Phocas. Carthage mint. Dated IY 10 (606/7). D N FOCAS PЄRP AN I, crowned and cuirassed bust facing, wearing chlamys, holding globus cruciger in right hand.
Aureus Florianus Ticinum (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Florianus, June – August 276, Aureus, Ticinum circa 276, AV 4.62 g. VIRTVS F – LORIANI A – VG Laureate and cuirassed bust l., holding spear in r. hand and round shield decorated with horseman and fallen enemy motif over l. shoulder. Calicó 4135 (this coin). C 106. Estiot 7a (this coin). RIC 24.
Jovian1.jpg
Forfatter/Opretter: The original uploader was Rasiel at engelsk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
From Rasiel's Roman Imperial Type Set
Augustus Bevilacqua cropped.jpg
Forfatter/Opretter: Carole Raddato from FRANKFURT, Germany, Licens: CC BY-SA 2.0
So called “Augustus Bevilacqua”. Bust of the emperor with the Civic Crown, period of his reign.
Magnus Maximus coin (transparent).png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Magnus Maximus. AD 383-388. AV Solidus (22mm, 4.42 g, 12h). Treveri (Trier) mint. Struck AD 383/4. D N MAG MA XIMVS P F AVG, rosette-diademed, draped, and cuirassed bust right / RESTITVTOR REI PVBLICAE, Maximus, diademed and in military attire, standing facing, head right, holding labarum in right hand and in left, Victory standing left on globe holding wreath and palm frond; star in left field; pellet in upper right field; SMTR. RIC IX 76; Depeyrot 50/1 corr. (position of star); Biaggi 2309; S 20631 (this coin illustrated on the cover of the 2014 edition). Good VF, toned, light scrapes on obverse and reverse. Rare.
Solidus of Constantine III (west).png
Solidus of the emperor/usurper Constantine III (of the Western Roman Empire). Minted at Arles.
Semissis of Zeno.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Semissis of Emperor Zeno. Constantinople mint. Struck AD 477-491. Pearl-diademed, draped, and cuirassed bust right / Victory seated right on cuirass, inscribing shield; star to left, reversed staurogram to right; CONOB. RIC X 931; Depeyrot 109/2. Good VF, slightly wavy flan, traces of deposits.
Basil II crop.png
Replica of a miniature of Emperor Basil II in triumphal garb, exemplifying the Imperial Crown handed down by Angels. Replica of the Psalter of Basil II (Psalter of Venice), BNM, Ms. gr. 17, fol. 3r
Solidus of Constantine VI.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Constantine VI. Constantinople mint. COҺSτAҺ-τIҺOS ЬAS’, crowned facing bust of Constantine, wearing chlamys, holding globus cruciger in right hand and akakia in left.
Carusinc2955obverse.png
Forfatter/Opretter: АНО "Международный нумизматический клуб", Licens: CC BY-SA 4.0
Ауреус. Кар. Ок. 282—283 гг. (аверс). Бюст Кара в панцире и плаще, вправо.
Solidus of Irene.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Empress Irene (aka. Irene of Athens). Constantinople mint. IRIҺH AΓOVSτI, crowned facing bust of Irene, wearing loros, holding globus cruciger in right hand and cruciform scepter in left.
Maximinus Thrax Musei Capitolini MC473 (cropped).jpg
Portrait of Maximinus Thrax. Marble, Roman artwork, 235–238 CE.
Traianus Glyptothek Munich 72b (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: ColdEel, Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Trajan (reign 98–117 CE), with the Civic Crown, a sword belt and the aegis (attribut of Jupiter and symbol of divine power).
Solidus of Leo IV and Constantine VI.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Leo IV (left) and Constantine VI (right). Constantinople mint. Struck 776-circa 778. Crowned and draped facing busts of Leo IV and Constantine VI; cross between.
Solidus of Philippicus.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Philippicus. Constantinople mint, 2nd officina. Crowned facing bust, wearing loros, holding globus cruciger and eagle-tipped scepter surmounted by cross / Cross potent set on three steps; B//CONOB. DOC 1b; MIB 1; SB 1447. EF, lustrous, a couple light marks on reverse.
Caracalla MAN Napoli Inv6033 n05.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Portrait of the emperor Caracalla from a statue reworked as a bust.
Ritratto di gallieno dalla casa delle vestali.jpg
Forfatter/Opretter:
Sailko
, Licens: CC BY 3.0
Ancient Roman busts in the Antiquarium del Palatino (Rome)
Solidus of Julius Nepos.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Julius Nepos. Mediolanum (Milan) mint. Struck AD 474-475. D N IVL NE POS P F AVG, pearl-diademed, helmeted, and cuirassed bust facing slightly right, holding spear in right hand over shoulder, on left arm, shield decorated with horseman spearing an enemy below.
Valentinianiiicng01034obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Valentinian III. AD 425-455. AV Solidus (21mm, 4.49 g, 6h). Ravenna mint. Struck circa AD 430-445. Rosette-diademed, draped, and cuirassed large bust right / Valentinian standing facing, right foot on head of human-headed coiled serpent, holding long cross and Victory on globe; R|V//COMOB. RIC X 2019; Ranieri 96; Depeyrot 17/1. EF.
Solidus of Leo II.png
Solidus of Emperor Leo II. Constantinople mint. D N LEO ET Z-ENO P P AVG, pearl-diademed, helmeted, and cuirassed bust facing slightly right, holding spear and shield / SALVS REI PVBLICAE, Leo and Zeno seated facing on double throne, each holding mappa; star and cross above; CONOB. RIC X 803; Depeyrot 98/1. Choice EF, lustrous, faint graffiti in field on obverse. Rare.
Solidus Heraclius Constantine Obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 3.0
Heraclius, with Heraclius Constantine. 610-641. AV Solidus (20mm, 4.50 g, 6h). Constantinople mint, 10th officina. Crowned and draped facing busts of Heraclius, wearing long beard, and Heraclius Constantine, wearing short beard; cross above.
Antonino Pio - Monaco, Glyptotek - Foto di Giovanni Dall'Orto, 2002 (cropped enhanced).jpg

Roman emperor Antoninus Pius (86-161 aC) - Roman bust, now at the Glyptothek in Munich.
151 - John IV Laskaris (Mutinensis - color).png
The 151st imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting John IV Laskaris
Tito, testa in marmo da Pantelleria.jpg
Forfatter/Opretter: Ed Uthman from Houston, TX, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Marble, ca. 79CE. Recent discovery on the island of Pantelleria. Titus is best known for his suppression of Judaea (in 70CE, before he became Emperor), in which he destroyed the Temple of Herod and expelled the Jewish population of the province.
Solidus of Leo III.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Leo III. Constantinople mint. Struck 742-745. Crowned and draped facing bust of Leo, holding cross potent and akakia / Crowned and draped facing bust of Constantine, holding cross potent and akakia. DOC 1g.1-3; Füeg 2.B.11; SB 1550. Good VF, areas of weak strike, slightly clashed reverse die.
Solidus of Maurice (transitional issue).png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Maurice. Rare transitional issue (Maurice is recorded under his more seldomly used second name Tiberius). Constantinople mint, 3rd officina. Struck 5-31 August 582. D [N Nb] TIbЄ RI P P AVG, cuirassed bust facing, wearing crown with cross and pendilia, holding globus cruciger and shield with horseman motif.
Constantius2brm480122.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Type : Solidus

Date: 340-351 Mint name / Town : Constantinople Metal : gold Millesimal fineness : 1000 ‰ Diameter : 21,5 mm Orientation dies : 6 h. Weight : 4,42 g.

Rarity : R2
145 - Alexios III Angelos (Mutinensis - color).png
The 145th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Alexios III Angelos
160 - Manuel II Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 160th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Manuel II Palaiologos
Histamenon of Michael IV.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Histamenon of Emperor Michael IV. Constantinople mint. Facing bust of Michael, wearing loros, holding labarum and globus cruciger.
John I in Madrid Skylitzes2.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, 11th or 12th century, Licens: CC0
Emperor John I
158 - Andronikos IV Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 158th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Andronikos IV Palaiologos
Constantine X portrait.jpg
Forfatter/Opretter: Unknown, 11th century, Licens: CC0
Contemporary portrait of Constantine X Doukas (1059–1067), previously identified as Alexios I Komnenos.
Michael II in the Madrid Skylitzes.jpg
Emperor Michael II (820-829) in the Madrid Skylitzes
Coin of Theodosius III.png
Solidus of Emperor Theodosius III. Constantinople mint, 8th officina. ∂ N τҺЄO∂O SIЧS MЧL A, crowned facing bust, wearing short beard and loros, and holding akakia and globus surmounted by patriarchal cross / VICTORIA AVςЧ, cross potent set on three steps; H//CONOB. DOC 1; MIB 1; Füeg 1.B.8; SB 1487. Superb EF, lustrous.
144 - Isaac II Angelos (Mutinensis - color).png
The 144th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Isaac II Angelos
162 - Constantine XI Palaiologos (Mutinensis - color).png
The 162nd imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Constantine XI Palaiologos
Tiberios II (obverse).jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Tiberius II (r. 578–582)
Probus Musei Capitolini MC493 (cropped enhanced).jpg
Forfatter/Opretter: User:Jastrow, Licens: CC BY-SA 3.0
Bust of Emperor Probus. Marble, Roman copy artwork, 276–282 CE.
Solidus of Heraclonas.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Constans II. 641-668. AV Solidus (20.5mm, 4.47 g, 6h). Constantinople mint, 7th officina. Struck 641-646/7. Crowned and draped facing bust, holding globus cruciger / Cross potent set on three steps; Z//CONOB. DOC 1g.2; MIB 3b; SB 938. Lustrous. Choice EF
The coin is sometimes mistaken for Heraclonas, see Bates, George (1971). "Constans II or Heraclonas?". Museum Notes (American Numismatic Society) 17: 141–161.
Solidus Majorian Arles (obverse).jpg
Forfatter/Opretter: Numismatica Ars Classica NAC AG, Licens: CC BY-SA 3.0 ch
Majorian, 457–461, Solidus, Arelate “Comitatesian mint”, AV 4.46 g. D N IVLIVS MAIORI – ANVS P F AVG’ Helmeted, diademed, draped and cuirassed bust right, holding spear pointing forward and shield bearing Christogram on left arm. C 1. RIC 2632. LRC 884. Depeyrot 25/1. Lacam 26.
Marcus Aurelius Louvre MR561 n02.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.5
Portrait of Emperor Marcus Aurelius (type III). Roman artwork of the Antonine period. Discovered at Acqua Traversa, near Rome, 1674.
Solidus of Leontius.png
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Solidus of Emperor Leontius. Constantinople mint, 10th officina. Crowned bust facing, wearing loros, holding mappa and globus cruciger.
ClaudiusGothicusSC265569.jpg
Forfatter/Opretter: Museum of Fine Arts, Boston, Licens: CC0
Medallion (8 aurei) with bust of Claudius Gothicus

Roman Imperial Period, about A.D. 268 Mint: Mediolanum DESCRIPTION Obverse: Laureate, cuirassed bust of Claudius Gothicus, head right, aegis on left shoulder, warrior on horseback defeating enemies on breastplate. IMP.C.M.AVRL.CLAVDIVS.P.F.AVG.

Reverse: Concordia stands, head right, standard topped by bird in each hand. CONCORD IA.EX ERCITVS.
Aemilian1.jpg
(c) Rasiel Suarez, CC BY-SA 3.0
Aemilianus
Bust of Macrinus - Palazzo Nuovo - Musei Capitolini - Rome 2016.jpg
© José Luiz Bernardes Ribeiro, CC BY-SA 4.0
Palazzo Nuovo - Capitoline Museums - Rome
Maxentius02 pushkin (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: shakko, Licens: CC BY 3.0
Emperor Maxentius. Plaster cast in Pushkin Museum after original in Dresden
Emperor Alexander head.jpg
Mosaic of Emperor Alexander (912–913)
Septimius Severus Glyptothek Munich 357 (cropped).jpg
Bust of Septimius Severus (reign 193–211 CE). White, fine-grained marble, modern restorations (nose, parts of the beard, draped bust).
INC-1870-r Солид. Никифор I и его сын Ставракий. Ок. 803—811 гг. (реверс).png
Солид. Никифор I и его сын Ставракий. Ок. 803—811 гг. (реверс). Бюст Ставракия без бороды, в фас; с короной с крестом. В руках сфера с крестом и акакия.
Daiamaximinus00478obverse.jpg
(c) Classical Numismatic Group, Inc. http://www.cngcoins.com, CC BY-SA 2.5
Maximinus II. As Caesar, AD 305-309. Æ Follis (28mm, 10.67 g, 12h). Treveri (Trier) mint. Struck 1 May AD 305-early 307. Laureate and cuirassed bust right / Genius standing left, holding patera and cornucopia; S|F//PTR. RIC VI 667b. Brown patina, some scratches and hard deposits. Good VF.

Classical Numismatic Group > Electronic Auction 474

Auction date: 12 August 2020
Theodora II (transparent coin).png
Forfatter/Opretter: Rs4815, Licens: CC BY-SA 4.0
Obverse of solidus of Michael III.Bust of Theodora, wearing crown and loros, holding patriarchal globus and cruciform sceptre
150 - Theodore II Laskaris (Mutinensis - color).png
The 150th imperial portrait in Mutinensis gr. 122, depicting Theodore II Laskaris