Adolph Friedrich Vollmer

Adolph Friedrich Vollmer
Den danske guldalder
AFVollmer Selbstporträt.JPG
Tidligt selvportræt
Personlig information
Født17. december 1806 Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død12. februar 1875 (68 år) Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
BarnJohannes Vollmer Rediger på Wikidata
FamilieJohann Friedrich Ahlfeld (svigersøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afGebrüder Suhr, Friedrich Rosenberg, C.W. Eckersberg Rediger på Wikidata
Medlem afHamburger Künstlerverein von 1832 Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHamborg, München Rediger på Wikidata
GenreMarinemaleri Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Adolph Friedrich Vollmer

Adolph Friedrich Vollmer (17. december 1806 i Hamborg12. februar 1875 på Sindssygehospitalet Friedrichberg sammesteds) var en tysk landskabsmaler og grafiker. Han og hans samtidige, maleren Christian Morgenstern,[1] var foregangsmænd i Hamborg for den tidlige realisme.[2]

Levnedsløb

Han var søn af en regnskabsfører hos en købmand i Hamborg, og han voksede op under ydmyge kår.[3] Han var fast besluttet på at blive maler på trods af sin fars ønsker.[4] Han blev elev hos Suhr-brødrene, som ejede en grafisk virksomhed, der producerede tryk med landskabsmotiver. Ligesom Christian Morgenstern rejste også Vollmer rundt i Tyskland i halvandet år sammen med en af brødrene, Cornelius Suhr. Kunsthandler Ernst Harzen introducerede ham i 1826 til den velhavende aristokrat Carl Friedrich von Rumohr, som støttede mange unge kunstnere i Hamborg, blandt dem Morgenstern og Otto Speckter.[1] Formodentlig efter råd fra von Rumohr [2] afsluttede Vollmer sine studier som elev under Christoffer Wilhelm EckersbergDet Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han flyttede herefter til München, hvorfra han var på rejser til Bodensøen, Centralalperne i Østrig og de Schweiziske Alper, Venedig, Le Havre og Holland.

I 1839 rejste Vollmer tilbage til Hamborg og bosatte sig her. Han mistede synet i 1866[5] og døde i Hamborg. En af hans sønner, Johannes Vollmer, var en anerkendt arkitekt, som tegnede protestantiske kirker og banegårde. Hans barnebarn Hans Vollmer var kunsthistoriker og redigerede i mange år Thieme-Becker kunstleksikon.

Værker

Hamborg Havn, 1840
Sepia over blyant, 21 x 26 cm

Vollmers landskaber og udsigter over Hamborgs Havn er hverken typiske vedutmalerier eller under indflydelse af romantikken; de er snarere i tråd med traditionen i de store hollandske landskabsmalere i det 17. århundrede, for eksempel Salomon van Ruysdael. I hans bedste malerier lykkedes det for ham, gennem omhyggeligt afbalancerede sammensætninger, at skabe en følelse af dybde og plads, på trods af et gennemgående lille format. Figurerne i hans tegninger og raderinger er ofte minutiøse, kun millimeter i størrelse, men alligevel, ved brug af meget fine linjer, er han i stand til at gengive levende skildringer af mennesker.

Hans arbejder findes blandt andet i samlingerne i Hamburger Kunsthalle og Altonaer Museum i Hamborg, Eremitagemuseet i Sankt Petersborg, Statens Museum for Kunst i København og British Museum i London. Philadelphia Museum of Art har et komplet sæt af hans kendte raderinger.

Galleri

Kilder

  • Adolph Friedrich VollmerKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  • Raderinger og litografier i samlingerne på The Philadelphia Museum of Art
  • Tegninger og akvareller i Slesvig-Holstens og Hamborgs museer Arkiveret 27. september 2011 hos Wayback Machine
  • Adolph Friedrich Vollmer i Artcyclopedia
  • Andresen, Andreas (1872) Die deutschen Maler-Radirer (Peintres-Graveurs) des neunzehnten Jahrhunderts nach ihren Leben und Werken. Leipzig: Weigel, 1866–1874, 3: 24-41, unaltered reprint: Hildesheim, New York: Olms, 1971. ISBN 3-487-04007-7
  • Dammann, Walter H. (1910), Panorama und Tafellandschaft – Anfänge und Frühzeit der Landschaftsmalerei in Hamburg bis 1830, Hamburg: Druck Lütcke & Wulff (Vetrieb Commetersche Kunsthandlung)
  • Kegel, Gerhard (1997), "Ein Brief des Hamburger Malers Adolph Friedrich Vollmer an Otto Speckter aus dem Jahre 1827", Zeitschrift des Vereins für Hamburgische Geschichte, 83 (1): 343-366, ISSN 0083-5587
  • Nagler, Georg Kaspar, red. (1850), "Vollmer, Adolph Friedrich", Neues allgemeines Künstler-Lexicon oder Nachrichten von dem Leben und den Werken der Maler, Bildhauer, Baumeister, Kupferstecher, etc (1835-52), vol. 20, München: E. A. Fleischmann, s. 516-517
  • Vollmer, Hans, red. (1940), "Vollmer, Adolf Friedrich", Thieme-Becker: Allgemeines Lexikon der Bildenen Künstler von der Antike bis zur Gegenwart, vol. 34, Leipzig: E.A. Seemann, s. 527
  1. ^ a b Andresen (1872) 3, 25.
  2. ^ a b Thieme-Becker (1940) 34, 527.
  3. ^ Kegel (1997) 83 (1) 345 og ref. 13.
  4. ^ Andresen (1872) 3, 24.
  5. ^ Andresen (1872) 3, 27.

Medier brugt på denne side

AF Vollmer - Holsteinische Landschaft.jpg
Blick von Stöfs über den Großen Binnensee, 13. Juli 1827, Waterneversdorf
AF Vollmer Segelschiffe im Hafen (1839).jpg
Hamburg Harbour with the Blockhouse to the left
AF Vollmer Reiherstieg Schiffswerft 1840.jpg
Hamburger Hafenpartie mit der Reiherstieg Schiffswerft („Das sogenannte ehemalige hölzerne Wambs.“).
Adolph Friedrich Vollmer.jpg
Adolph Friedrich Vollmer. A late 19th century copy of a daguerreotype by Hermann Biow, who opened the earliest commercial photographic studio in Hamburg in 1841. Vollmer’s age of ca. 35-40 dates the original to 1846 or earlier.