Adolf Steen (29. august 1856 i København – 26. november 1911) var en dansk forstmand.
Steen var søn af professor Adolph Steen. Han blev student 1874 og forstkandidat 1880; efter et par års privat virksomhed, bl.a. på Hald, trådte han i statens tjeneste, først som forstassistent, dernæst som skovfoged og 1892-1900 som skovrider, det sidste på Bornholm. 1885 modtog han Videnskabernes Selskabs Pris for en afhandling om bøgens vækst i Danmark, der senere er offentliggjort i Tidsskrift for Skovbrug IX og XII. 1900 blev Steen, der 12. november 1888 havde ægtet Clara Julie Kierkegaard (21. august 1859 på Lindholm, Uggeløse Sogn – ?), datter af proprietær Julius Vilhelm Kirkegaard, på grund af svagelighed afskediget fra statstjenesten.
Kilder
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen. |