Adolf Joffe

Adolf Joffe
(c) www.rusemb.at, CC BY 3.0
Personlig information
Født	Адольф Абрамович Иоффе 10. oktober 1883 Det Russiske Kejserrige
Død	17. november 1927 (44 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Barn	Nadesjda Joffe
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Simferopol Gymnasium №1, Humboldt-Universität zu Berlin
Medlem af	Alrussiske centralkomente
Beskæftigelse	Diplomat, revolutionær, politiker
Deltog i	6. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 7. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Arbejdsgiver	Moskvas statsuniversitet
Arbejdssted	Sovjetunionen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Adolf Abramovitj Joffe (russisk: Адо́льф Абра́мович Ио́ффe tr. Adolf Abramovitj Ioffe ; født 10. oktober 1883 i Simferopol, død 16. november 1927 i Moskva) var en sovjetisk politiker og diplomat.

Joffe, som var af jødisk oprindelse, måtte på grund af sin deltagelse i den russiske revolutionsbevægelse forlade Rusland og opholdt sig mestendels i Vesteuropa. Sammen med Lev Trotskij oprettede han i 1908 den socialdemokratiske avis Pravda. Han vendte tilbage til Rusland 1912, men blev fængslet og sendt til Sibirien. Fra 1903 til 1917 var Joffe mensjevik, men sluttede sig i forbindelse med oktoberrevolutionen til bolsjevikkerne. Joffe var fra december 1917 til marts 1918 Ruslands hovedforhandler ved fredsforhandlingerne i i Brest-Litovsk 1918 og blev derefter ambassadør i Berlin. På grund af sine kontakter med revolutionære kredse og indsmugling af revolutionær propaganda i diplomatposten blev han udvist derfra sammen med hele den russiske delegation tre dage før den tyske novemberrevolution. Han ledte derefter fredsforhandlingerne med Estland, Litauen, Letland og Polen, deltog september 1922 i forhandlingerne i Tjang-tjun mellem Fjernøstlige Republik og Japan, fra 1922 til 1924 var han Sovjetunionens ambassadør i Kina og undertegnede i 1923 en samarbejdsaftale med nationalistlederen Sun Yat-sen, var derefter i Wien 1924-1925, i Tokyo 1925 og derefter i Genova. Som følge af stalinismens fremvækst i Sovjetunionen, efter at Lev Trotskij var blevet udmanøvreret af partiet, fratoges Joffe alle politiske positioner, samtidig med at han blev alvorligt syg, og han begik i forbindelse hermed selvmord.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Adolf Joffe

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen