Adnan Oktar

Adnan Oktar

Personlig information
PseudonymHarun Yahya,
Cavit Yalçın,
Ahmet Rediger på Wikidata
Født2. februar 1956 (67 år)
Ankara, Tyrkiet Rediger på Wikidata
BopælAnkara, Istanbul Rediger på Wikidata
ReligionSunni-islam
Politisk partiRetfærdigheds- og Udviklingspartiet Rediger på Wikidata
FarYusuf Oktar
MorMediha Oktar
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedIstanbuls Universitet (fra 1986),
Mimar Sinan Universitetet (fra 1979) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSektleder Rediger på Wikidata
FagområdeSpionage, desinformation, afpresning, seksuelt misbrug, historisk negationisme Rediger på Wikidata
Aktive år1979 - NU
Kendt forAtlas Of Creation
Eksterne henvisninger
da.harunyahya.com
Andet
Medvirkende hos A9 TV
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adnan Oktar (født 2. februar 1956) er en tyrkisk forfatter og teleevangelist,[1] også kendt som Harun Yahya.[2] I vesten er han mest kendt for uopfordret at have sendt sin anti-evolutionsbog, The Atlas of Creation, i tusindvis til politikere, skoler, universiteter og museer i Europa og USA. I hjemlandet Tyrkiet er han også kendt for sin teleevangelisme på sin TV-kanal A9 TV, og hans to organisationer, "BAV" - 'Bilim Araştırma Vakfı' (Videnskab forsknings fond) og 'Milli Değerleri Koruma Vakfı' (Nationale værdiers bevarelsesfond).

Adnan Oktar er blevet stærkt kritiseret for både hans bøger og hans tv-shows.[1][3] Han har anlagt over 5.000 retssager imod personer for bagvaskelse [4] og fået blokeret adskillige prominente websites, så de ikke kan læses i Tyrkiet. Hans organisationer beskrives som kult-agtige,[5] og han selv som "den mest berygtede kultleder i Tyrkiet" [6]

Biografi

Adnan Oktar blev født og voksede op i Ankara. I sin gymnasietid studerede han værker af islamiske lærde som Said Nursi [7] [8], en muslimsk kurdisk lærd, der skrev forskellige værker herunder Risale-i Nur. En Koran-kommentar, som omfatter en filosofisk og religiøst perspektiv.[9]

I 1979 kom Oktar til Istanbul og begyndte på Sinan University.[10] Det var en tid præget af ustabilitet, en tid markeret med vold og undertrykkelse, som førte til indsættelsen af en militærjunta efter kuppet september 1980. Ustabiliteten var i høj grad et resultat af koldkrigspolitik og sammenstødet mellem de kemalistiske sekulære modernister og den voksende bølge af islamisk militante.[8] Det var i dette miljø, Oktar regelmæssigt tog til Molla-moskeen i Findikli tæt på Kunstakademiet, hvor Oktar studerede interiør arkitektur,[11] [12] for at bede, uanset trusler.[10] Edip Yuksel, som kendte ham i disse år, beskrev ham som en "sunni-fanatiker".[7]

I begyndelsen af 1980'erne samlede han unge studerende omkring sig for at dele sine synspunkter om islam. Gruppen bestod primært af nyligt religiøse unge studerende og enkelte gymnasieelever, tilhørende en elite af socialt aktive, velansete og velstående familier i Istanbul. Ifølge Edip Yuksel præsenterede Oktar sin lære "blidt og på en moderne måde til børn af den privilegerede klasse, uden at true dem ... en raffineret og urbaniseret version af Said Nursi".[7]

I hans religiøse lære argumenterer Oktar imod marxisme, kommunisme og materialistisk filosofi. Han lægger særlig vægt på at modbevise evolutionsteorien og darwinismen,[13] som han følte var blevet forvandlet til en ideologi, der blev brugt til at fremme materialisme, ateisme, og mange tilsvarende ideologier. Han finansierede personligt en pjece med titlen "Evolutionsteorien" [10], som kombinerede "mysticisme med videnskabelig retorik".[7][8]

I 1986 begyndte Oktar på Filosofisk Institut på Istanbul Universitet. Han begyndte at holde foredrag i en moské for sine venner og følgere, mange af dem universitetsstuderende fra Bosphorus Universitet, et af de mest prestigefyldte universiteter i Tyrkiet. Adnan Oktars navn begyndte at dukke regelmæssigt op i pressen, undertiden i overskrifterne. Senere samme år udgav han en 550-siders bog med konspirationsteorier, med titlen "Jødedom og Frimureri", om hvorledes statslige kontorer, universiteter, politiske grupper og medier var påvirket af en "skjult gruppe" [10] for at "erodere de åndelige, religiøse og moralske værdier hos det tyrkiske folk og gøre dem til dyr."[14]. Da Oktar senere blev fængslet i 19 måneder (uden formel anklage [7] [8]) for at fremme en teokratisk revolution, og senere anbragt på et psykiatrisk hospital i 10 måneder, var det i følge Oktar som konsekvens af udgivelsen af hans bog "Jødedom og Frimureri" [12] [15].

Gennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne fik Oktar opbygget sit samfund af tilhængere, hvoraf mange især kom gennem aktiv rekruttering på feriesteder langs Marmarahavet. Den sociale organisation inden for gruppen blev mere hierarkisk og antog en messiansk karakter [8]. Oktar siger, at på grund af anarki og terror i de år, var han ude af stand til at fortsætte sine studier. Han var på det tidspunkt allerede begyndt at arbejde på nogle af sine mange bøger, så da han forlod skolen viede han sin energi til sine bøger [16].

I 1990 grundlagde han Videnskabens Forsknings Fond (på tyrkisk, Bilim Araştırma Vakfi eller BAV). Formålet med fonden var at afholde konferencer og seminarer med videnskabelige aktiviteter, "der er målrettet at bevidstgøre masserne om, hvad de reelle underliggende årsager til sociale og politiske konflikter var" [17], som Oktar beskriver som værende materialisme og darwinisme. Nogle medier beskriver Oktars fond som "en hemmelighedsfuld islamisk sekt" [18] og "kult-lignende organisation, der nidkært vogter hemmelighederne af sin betydelige rigdom" [19]. BAV har siden sin grundlæggelse afholdt hundredvis af konferencer om kreationisme i Tyrkiet og resten af verden. Igennem BAV har Oktar skabt et stort forlag [20] med et stort antal udgivelser som sælges i islamiske boghandlere over hele verden [21], og han betragtes som "en af de mest udbredte forfattere i den muslimske verden" [21]. Oktar har også sit eget teleevangelistiske tv show, hvor han bl.a. optræder med nogle af sine kvindelige tilhængere (udvalgt for deres udseende), som han kalder sine "killinger' [1].

I 2010 blev Oktar udpeget til at være blandt top 50, af "De 500 mest indflydelsesrige muslimer" i verden af det Kongelige Jordanske Center for Islamisk Strategiske Studier for sin formidling af kreationisme i en islamisk sammenhæng og andre ekstensivt distribuerede publikationer om islamiske emner.[22] Oktar er fortaler for en Tyrkisk-Islamisk union, hvor han forestiller sig den muslimske verden under tyrkisk lederskab.[8]

Forfatterskab

Oktar har udgivet et antal bøger under pseudonymet Harun Yahya. Navnet er er sammensat af de islamiske udgaver af navnene på to profeter fra biblen, Aron og Johannes Døberen.[23] Hans bøger argumenterer imod evolution, som han opfatter som Darwinisme ved henvisning til sætningen "den stærkeste overlever". Han opfatter evolution som gudsbenægtende, amoralsk, materialistisk, kommunistisk, samt at evolution inspirerer til Nazisme, Terrorisme og Ateisme [24] [25]. En af grundene til at Oktars bøger er populære er deres høje fremstillingskvalitet og flotte farveillustrationer, hvilket man normalt ikke ser meget af i tyrkiske videnskabelige publikationer.[26]

Kreationisme

Han er fortaler for særlig form for islamisk gammel jord kreationisme uden evolution [27]. Og han har været forfatter og medforfatter til en lang række pseudovidenskabelige bøger, heriblandt The Atlas of Creation, som han i 2007 uopfordret havde sendt til politikere, skoler, universiteter og museer i Europa og USA [28].

I mange år trak Oktar på teksterne af kristne kreationister til at udvikle sin kamp mod evolutionsteori. Men islam kræver ingen tro på Ung Jord-kreationisme, og er åben for det faktum at jorden har eksisteret i milliarder af år. Oktars udgivelser ligner mere Intelligent Design end kreationisme, selv Harun Yahyas hjemmeside blev opført som en "islamisk intelligent design"-hjemmeside af Discovery Institute.[29] Men Oktar er ikke tilhænger af udtrykket Intelligent Design på grund af sit mangel på specifik omtale af Gud, kalder han det "en af Satans fælder.[29] [30]

I begyndelsen af 1998 lancerede BAV sin første kampagne mod evolution og darwinisme.[8] Tusindvis af gratis eksemplarer af Oktars bog, The Evolution Deceit [31], og pjecer baseret på bogen blev distribueret i hele Tyrkiet [32]. Der løb regelmæssigt fuldsidesannoncer mod evolution i tyrkiske aviser. og endda en annonce i TIME. BAV agitere for en indsats, for at konfrontere tyrkiske akademikere, der underviste i evolutionær biologi [33]. En række fakultetets medlemmer blev chikaneret, truet og bagtalt, hvilket dengang førte til retlige tiltag i mod BAV. I dag er det ikke længere muligt af finde akademikere der har mod på at sætte sig op imod BAV, af frygt for BAV og de radikale islamister [26].

I september 2008 kom Oktar med en udfordring, '"10 billioner tyrkisk lire til enhver, der kan fremvise bare en enkelt overgangsform til at bevise evolution" (det beløb svare til ca. 18.969 milliarder kroner, eller ca. 1/3 af hele verdens samlede årlige BNP). Ifølge Oktar "tilhører ikke et eneste [fossil], nogle af de mærkelige udseende skabninger under udvikling, af den slags, som evolutionisterne mener".

Dr. Kevin Padian ved University of California har kritiseret forestillingen om, at sådanne fossiler ikke eksisterer, og udtalt at Oktar "ikke har nogen fornemmelse af hvad man ved om tingenes forandring gennem tiderne, hvis han (Oktar) ser et krabbefossil, siger han "den ligner en almindelig krabbe, det er ikke evolution"" [34]. Tyrkiske Taner Edis har sagt: "Der er ikke noget nyt i Yahyas materiale: videnskabeligt ubetydelige argumenter og direkte forvrængninger, ofte kopieret direkte kristen anti-evolutions litteratur, præsenteret med en konservativ muslimsk vinkel" og konkluderer "Det har ingen videnskabelig relevans overhovedet" [35]. Ifølge Richard Dawkins, "ved [Oktar] ikke intet om zoologi, ved intet om biologi. Han ved ingenting om det, han forsøger at afvise" [12]. Også i andre lande er der videnskabsfolk der er uimponerede og kritiske over for Oktars udgivelser [36].

The Atlas of Creation

Forside på bind 1 af den engelske udgave af The Atlas of Creation (Global Publishing, Istanbul, 2006)

Oktar udgav 1. bind af sit Yaratılış Atlası (The Atlas of Creation) i oktober 2006 [37]. Bind 2 og 3 fulgte i 2007. En dedikeret hjemmeside til bøgerne gik også online i 2007 (yaratilisatlasi.com, engelsk atlasofcreation.com). Bind nr. 3 udkom i 2012. Alle bøgerne er meget store, tunge og flot illustrerede. Udgivelsen vakte en del opsigt fordi tusinder af kopier af bogen blev sendt - uopfordret - til skoler, fremtrædende forskere og forskningsinstitutter i hele Europa og USA [28] [38]. En del har udtrykt sig imponerede over, hvor flotte bøgerne er, men mindre imponerede over indholdet. Den hårdeste kritik er ikke overraskende kommet fra fagfolk.

New York Times skrev "Med sine 28 x 43 cm. og 5½ kg, med et lyst rødt omslag og næsten 800 blanke sider, de fleste af dem overdådigt illustreret, er "Atlas of Creation" nok den største og smukkeste kreationistiske udfordring endnu givet til Darwins teori, som Mr. Yahya kalder en svag og perverteret ideologi modsagt af koranen. [28]

Biologen Kevin Padian fra University of California, Berkeley udtalte at han "bare [var] forbløffet over dens størrelse og produktionsværdi, og lige så forbløffet over, hvilen bunke lort den er." [28]. Gerdien de Jong fra Universiteit Utrecht beskrev bogens tænkning som "absurd latterlig" [39]. PZ Myers fra University of Minnesota Morris, skrev om bogen "Bogens generelle mønster er gentagende og forudsigeligt: bogen viser et billede af et fossil og et billede af et levende dyr, og erklærer, at de ikke har ændret sig det mindste, og at evolutionen derfor er falsk. Om og om igen. Det bliver hurtigt trættende, og det er almindeligvis forkert (de har ændret sig) Og fotografierne, som er flotte, er tyvstjålet." [40]

Europarådets Parlamentariske Forsamlings udvalg for videnskab og uddannelse, i en rapport om farerne ved kreationisme i uddannelse skrev :

I hans mange anti-darwinistiske værker forsøger (Yahya) at bevise evolutionens absurditet og uvidenskabelige karakter, hvilket for ham kun er en af Satans største bedragerier. Den pseudo-videnskabelige metode, han bruger i sit arbejde, kan imidlertid ikke på nogen måde betragtes som videnskabelig. Forfatteren forsøger at bevise evolutionsteoriens ikke-videnskabelige karakter, ved at tage og udfordre beviserne for evolutionen. Han nævner ikke nogen tidligere spørgsmål. Da han kun sammenligner fotografier af fossiler med fotografier af nulevende arter, byder han ikke på nogen videnskabeligt beviser for sine udsagn. Endnu bedre ... på side 60 i dette værk ser vi et glimrende billede af en fossil af aborre med påstanden om, at denne fisk ikke har udviklet sig i løbet af millioner af år. Det er imidlertid forkert: en detaljeret undersøgelse af de fossiler og de aborre, der lever i dag, viser, at de tværtimod har udviklet sig meget. Desværre er Yahyas bog fuld af denne slags løgn. Ingen af argumenterne i dette værk er baseret på noget videnskabeligt bevis, og bogen synes mere som en primitiv teologisk afhandling end en videnskabelige afvisning af evolutionsteorien. Det kan bemærkes, at Yahya siger, at han har støtte fra store forskere. De skulle også være specialister i evolutionens biologi! ... Kun ved at præsentere fakta uden nogen teori eller bevis, misbruger Harun Yahya godtroenheden hos de personer, som lytter til ham eller læser sine værker. Som Jacques Arnoult understreger, at BAV og Harun Yahya i Tyrkiet, ligesom det amerikanske institut for skabelsesforskning, benytter sig af halve, faktisk fejlagtige henvisninger, til at opbygge deres kreationstiske argumenter. Forfatterne tøver ikke med at citere magasinartikler, der forsvarer evolution, men det lykkes dem at omdanne betydningen ved at forkorte citaterne. Dette er intet mindre end intellektuel uærlighed, hvilket er særligt skadeligt. [41]

Blokering af websites

Adnan Oktar har fået den tyrkiske regering til at blokere af adgangen til adskillige websites, efter han har sagsøgt dem for bagvaskelse. I 2007 sagsøgte bl.a. han det populære sociale netværk Ekşi Sözlük, og nyhedssitet Süper Poligon for bagvaskelse. Og fik retten til at beordre internetudbyderen til at lukke for adgangen til siderne [42][43]. Også de internationale hjemmesider er blevet blokeret i Tyrkiet, bl.a. nyhedssitet WordPress.com, som også blev beskyldt for at indeholde blogs med bagvaskende materiale. WordPress.com var dog ikke villige til at fjerne det stødende materiale [44].

I 2008 lukkede en Tyrkisk ret for adgangen til richarddawkins.net, Richard Dawkins' officielle hjemmeside, som ifølge Oktar indeholdt materiale der var bagvaskende, blasfemisk og fornærmende over for religion, og at han selv blev krænket på siden. blokeringen blev fjernet 8. juli 2011 [45] [46] [47] [48] [49]. Yderligere fik Oktar i 2008 retten til at lukke for hjemmesiden Eğitim-Sen (Fagforeningen for undervisere og videnskabsarbejdere), på grund af deres omtale af hans bog The Atlas of Creation [50] [51] [52] [53].

Den tyrkiske Forfatter Edip Yuksel en tidligere bekendt af Oktar, fik sit website blokeret for kritik af The Atlas of Creation, og har været ude af stand til at få udgivet en kritik bog Antikristkulten, da ingen forlag har mod på at trodse Oktars advokater [54].

Referencer

  1. ^ a b c Nicholas McCallum (14. november 2015). "A look at Turkey's 'feminist cult', headed by creationist, evolutionary conspiracy theorist". Arkiveret fra originalen 24. april 2016. Hentet 9. august 2016.
  2. ^ "Harun Yahya". harunyahya.com. Arkiveret fra originalen 24. februar 2011. Hentet 26. december 2011.
  3. ^ Elcin Poyrazlar (14. november 2013). "Creationism, With a Side of Eye Candy". Vocativ. Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 18. juni 2017.
  4. ^ "Adnan Hoca'ya 'cezai ehliyet' şoku". Milliyet. 8. marts 2015. Arkiveret fra originalen 20. juni 2017. Hentet 18. juni 2017.
  5. ^ William Armstrong (2. oktober 2014). "The Mahdi wears Armani: The bizarre world of Adnan Oktar". Hürriyet Daily News. Arkiveret fra originalen 21. december 2016. Hentet 18. juni 2017.
  6. ^ Broadly Staff (14. november 2015). "Inside the Weird World of an Islamic 'Feminist' Cult". Vice News. Arkiveret fra originalen 28. november 2015. Hentet 18. juni 2017.
  7. ^ a b c d e "Harun Yahya or Adnan Oktar: the Promised Mahdi? by Edip Yüksel". Web.archive.org. 21. februar 2005. Arkiveret fra originalen 21. februar 2005. Hentet 10. april 2012.
  8. ^ a b c d e f g "Sex, Flies and Videotapes: the secret lives of Harun Yahya". New Humanist. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 12. september 2009. Hentet 17. marts 2009.
  9. ^ "Risâle-i Nur Collection". Nur.org. Arkiveret fra originalen 3. april 2012. Hentet 10. april 2012.
  10. ^ a b c d "Life Story Of Adnan Oktar". Web.archive.org. 9. november 2005. Arkiveret fra originalen 9. november 2005. Hentet 10. april 2012.
  11. ^ "Kim Kimdir? (Who is Who?)". Kimkimdir.gen.tr. 4. december 2007. Arkiveret fra originalen 20. april 2012. Hentet 10. april 2012.
  12. ^ a b c Higgins, Andrew (17. marts 2009). "The Wall Street Journal, "An Islamic Creationist Stirs a New Kind of Darwinian Struggle", 17 March 2009". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 10. april 2012.
  13. ^ "Turkish book traces terror's origin to Darwin's theory". The Indian Express. 24. november 2006. Hentet 10. april 2012.
  14. ^ Armstrong, William (19. januar 2015). "The Mahdi wears Armani: The bizarre world of Adnan Oktar". Hürriyet Daily News. Istanbul, Turkey. Arkiveret fra originalen 6. december 2014. Hentet 11. november 2014.
  15. ^ Butt, Riazat (22. december 2008). "Muslim creationist Adnan Oktar challenges scientists to prove evolution". The Guardian. Arkiveret fra originalen 21. juni 2012. Hentet 10. april 2012.
  16. ^ Syed Akbar Kamal (10. juni 2009). "Scoop Independent News, New Zealand". Scoop.co.nz. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2012. Hentet 10. april 2012.
  17. ^ "About the SRF". Srf-tr.org. Arkiveret fra originalen 3. februar 2002. Hentet 10. april 2012.
  18. ^ Aslaneli, Hakan (19. juli 1999). "Ciminli Case Turns into a War". Turkish Daily News. Arkiveret fra originalen 14. november 2010. Hentet 18. juni 2017.
  19. ^ Birch, Nicholas (24 May 2007) TURKEY: SCIENTISTS FACE OFF AGAINST CREATIONISTS Arkiveret 22. februar 2008 hos Wayback Machine
  20. ^ Heneghan, Tom. "Harun Yahya preaches Islam, slams Darwin and awaits Jesus". Blogs.reuters.com. Arkiveret fra originalen 25. november 2011. Hentet 10. april 2012.
  21. ^ a b Heneghan, Tom. "Harun Yahya is one of the most widely distributed authors in the Muslim world". Uk.reuters.com. Arkiveret fra originalen 21. juni 2010. Hentet 10. april 2012.
  22. ^ "The 500 Most Influential Muslims" (PDF). The Royal Islamic Strategic Studies Centre of Jordan. 2010. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. april 2020. Hentet 10. april 2012.
  23. ^ "Frequently Asked Questions". Harun Yahya. Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 4. juni 2016. His pen-name, Harun Yahya, is formed from the names Harun (Aaron) and Yahya (John) in the esteemed memory of the two Prophets who struggled against infidelity.
  24. ^ Numbers, Ronald (2009). Galileo Goes to Jail. Cambridge: Harvard University Press. s. 222. ISBN 0674033272.
  25. ^ "Reuters: Turks: Atheism Is the 'Root of Terrorism'". Archive.newsmax.com. 22. november 2006. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 10. april 2012.
  26. ^ a b Ortega, Tony. Your OFFICIAL program to the Scopes II Kansas Monkey Trial Arkiveret 9. marts 2013 hos Wayback Machine, The Pitch, 5 May 2005.
  27. ^ "Seeing the light". Arkiveret fra originalen 5. august 2016. Hentet 2016-08-09.
  28. ^ a b c d Dean, Cornelia (17. juli 2007). "Islamic Creationist and a Book Sent Round the World". New York Times. Arkiveret fra originalen 25. august 2007. Hentet 17. juli 2007.
  29. ^ a b Harrison, Peter (2010). The Cambridge Companion to Science and Religion. Cambridge: Cambridge University Press. s. 141. ISBN 0521712513.
  30. ^ Yahya, Harun (2008). "INTELLIGENT DESIGN: A NEW AGE THEORY". harunyahya.com. Arkiveret fra originalen 23. maj 2009. Hentet 28. maj 2009.
  31. ^ Harun Yahya. "The Evolution Deceit". The Evolution Deceit. Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 18. juni 2017.
  32. ^ "Cloning Creationism in Turkey". RNCSE. National Center for Science Education. 19 (6): 30-35. november-december 1999. Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 17. maj 2007.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  33. ^ Koenig, Robert (18. maj 2001). "Creationism Takes Root Where Europe, Asia Meet". Science. Arkiveret fra originalen 24. juni 2010. Hentet 17. marts 2009.
  34. ^ Green, Toby (29. september 2008). "Creationist offers prize for fossil proof of evolution". The Independent. London. Arkiveret fra originalen 24. december 2008. Hentet 17. maj 2007.
  35. ^ Taner Edis (2008). "Islamic Creationism: A Short History". History of Science Society, Newsletter. 37, No. 1. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 18. juni 2017.
  36. ^ ""Islamic Creationist and a Book Sent Round the World", The New York Times, 17 July 2007". Arkiveret fra originalen 24. juli 2016. Hentet 9. august 2016.
  37. ^ "ATLAS OF CREATION". Arkiveret fra originalen 18. april 2009. Hentet 18. juni 2017.
  38. ^ "In the beginning". The Economist. 19. april 2007. Arkiveret fra originalen 30. april 2007. Hentet 28. april 2007.
  39. ^ Enserink, Martin (2007). "FAITH AND SCIENCE: In Europe's Mailbag: A Glossy Attack on Evolution". Science. 315 (5814): 925a. doi:10.1126/science.315.5814.925a. PMID 17303725.
  40. ^ "PZ Myers, "Well fly fishing is a science"". Scienceblogs.com. Arkiveret fra originalen 17. december 2011. Hentet 10. april 2012.
  41. ^ Lengagne, Guy (8. juni 2007). "The dangers of creationism in education". Council of Europe. Arkiveret fra originalen 4. juli 2007. Hentet 23. november 2011.
  42. ^ "adnan oktar". ekşi sözlük. Arkiveret fra originalen 16. marts 2009. Hentet 18. juni 2017.
  43. ^ "IFEX Alert". Ifex.org. Arkiveret fra originalen 15. april 2013. Hentet 10. april 2012.
  44. ^ Eteraz, Ali (20. august 2007). "Shooting the messenger". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 5. juli 2013. Hentet 19. januar 2015.
  45. ^ Ozimek, John (22. september 2008). "The Turkish court bans Dawkins' website". The Register. Arkiveret fra originalen 24. september 2008. Hentet 22. september 2008.
  46. ^ Hooper, Rowan (19. september 2008). "Turkey bans evolutionist's website". New Scientist Blogs. Arkiveret fra originalen 21. september 2008. Hentet 20. september 2008.
  47. ^ Butt, Riazat (19. september 2008). "Missing link: creationist campaigner has Richard Dawkins' official website banned in Turkey". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 21. september 2008. Hentet 20. september 2008.
  48. ^ Staff writer (17. september 2008). "Evolutionist Dawkins' Internet Site Banned In Turkey". Bianet. Arkiveret fra originalen 22. september 2008. Hentet 20. september 2008.
  49. ^ Arpa, Yasemin (17. september 2008). "Evrimci yazarın sitesini Adnan Oktar kapattırdı". NTV-MSNBC (tyrkisk). Arkiveret fra originalen 18. september 2008. Hentet 20. september 2008.
  50. ^ "Creationist Adnan Oktar Manages To Shut Down Another Internet Site". Bianet.org. Arkiveret fra originalen 12. februar 2009. Hentet 10. april 2012.
  51. ^ "Cached version of the criticized article". Nineberry.de. Arkiveret fra originalen 11. februar 2009. Hentet 10. april 2012.
  52. ^ "Vatan'ın internet sitesine sansür". Türkiye. Radikal (tyrkisk). 15. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2008. Hentet 15. oktober 2008. Her gün 1.5 milyondan fazla ziyaret alan, Türkiye'nin en büyük 3 gazete sitesinden biri olan gazetevatan.com...
  53. ^ Tait, Robert (16. oktober 2008). "Turkish newspaper website blocked after creationist's complaint". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2008. Hentet 15. oktober 2008. A court ruled that Turkish web users should be denied access to the Vatan site after deciding it had insulted Adnan Oktar, a prolific writer who has disputed the theory of evolution.
  54. ^ Higgins, Andrew (17. marts 2009). "An Islamic Creationist Stirs a New Kind of Darwinian Struggle". Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 30. marts 2009.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Atlas of creation cover.jpg
Forfatter/Opretter: Harun Yahya, Licens: CC BY-SA 4.0
Cover of "The Atlas of Creation" by Harun Yahya, volume 1 (Global Publishing, 2006).
Adnan oktar 03.jpg
Forfatter/Opretter: Harun Yahya International, Licens: CC BY-SA 4.0
Adnan Oktar