Admiral Spiridov-klassen

Admiral Spiridov-klassen
Admiral Spiridov

Admiral Spiridov

Klasseoversigt
TypePanserskib
Bruger(e)Rusland Rusland
Værft(er)Semiannikov og Poletika, St. Petersborg
Byggeperiode1866-1871
Byggede enheder2
Udgåede enheder
Tekniske data
Deplacement3.750 t
Længde76,7 m
Bredde13,1 m
Dybgang5,5 m
Fremdrift2.000 HK.
Sejl: Tre-mastet skonnert.
Fart10,5 knob
Rækkevidde(300 t kul)
Besætning280
Artilleri4 styk 23 cm glatløbede
1871: 2 styk 28 cm riflede. Lettere skyts tilføjet senere.
Panser152 mm sidepanser og tårnpanser (smedejern)

Admiral Spiridov-klassen omfattede to panserskibe til den russiske flåde. Skibene skulle oprindeligt have hørt til Admiral Lazarev-klassen, men den russiske marine ændrede planerne for de to sidste enheder i klassen. Skibene var designet som søgående tårnskibe til tjeneste i Østersøen, og de kan ses som større og mere alsidige enheder end de foregående russiske monitor-typer. De var opkaldt efter prominente russiske admiraler.

Linjetegning af Admiral Spiridov-klassen fra Brassey's Naval Annual 1888.

Design

I sin bog om den russiske flåde omtaler Fred T. Jane, at klassens design havde udgangspunkt i det britiske HMS Wivern.[1] Kanontårnene var designet af Cowper Coles, og de to tårne var fra starten hver bestykket med to glatløbede 23 cm kanoner. Lazarev-klassen havde tre kanontårne, men på Spiridov-klassen udnyttede man den sparede vægt til at give skibene kraftigere pansring. De oprindelige kanoner havde meget ringe effekt mod panser, og allerede i 1871 blev hvert tårn i stedet forsynet med en riflet 28 cm kanon. Året før var den oprindelige skonnertrigning blevet fjernet, da nyheden om HMS Captains forlis blev kendt. Skibene ses både omtalt som panserfregatter og som kystpanserskibe, men Silverstone klassificerer dem som søgående tårnskibe.[2] Spiridov-klassen blev bygget hos Semiannikov og Poletika i St. Peterborg, på det værft der også blev omtalt som Neva-værftet.[3]

Skibene

NavnVærftKølen lagtSøsatIndgåetSkæbne
Admiral SpiridovSemiannikov og Poletika, St. Petersborg186618681869Udgået 1907 og ophugget.
Admiral ChichagovSemiannikov og Poletika, St. Petersborg186618681869Udgået 1907 og ophugget
Admiral Chichagov i slutningen af karrien.

Admiral Spiridov

Opkaldt efter Grigory Spiridov (1713-1790), der var en russisk admiral og gjorde sig fordelagtigt bemærket i flere søslag. Kilderne er noget uenige om skibets byggeperiode: Køllægningen ses angivet som både 1866 og 1867, mens færdiggørelsen både kan findes som 1869 og 1870. Skibet var oprindeligt færdigt i 1869, men i følge de russiske kilder gik man straks i gang med at bygge om på det, så det i realiteten først var i tjeneste fra 1871. I 1892 blev Admiral Spiridov i flådelisten omklassificeret til kystpanserskib, og senere til skoleskib.[4]

Admiral Chichagov

Opkaldt efter Vasily Chichagov (1726-1809), der var russisk admiral og sejrede i søslag mod Sverige.[5] Kilderne er også her uenige om byggeperioden. Blev ligesom Spiridov senere omklassificeret til kystpanserskib og derefter skoleskib.

Noter

  1. ^ Jane, side 167.
  2. ^ Silverstone, side 359
  3. ^ Russia's Great Reforms, 1855-1881, redigeret af Ben Eklof, John Bushnell og Larisa Georgievna Zakharova. Indiana University Press, 1994, ISBN 0-253-20861-0, side 129
  4. ^ "Russiske krigsskibe", side 28.
  5. ^ Silverstone, side 371, henviser i stedet til hans knapt så fremtrædende søn (1767-1849), der også blev admiral.

Litteratur

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Jane, Fred T., The Imperial Russian Navy, London, 1899. Findes på archive.org
  • Silverstone, Paul H. (1984). Directory of the World's Capital Ships. Shepperton, Surrey: Ian Allan. ISBN 0-7110-1222-9.
  • "Russian Monitors and Coast Defense Ships". Warship International. Toledo, OH: Naval Records Club. IX (3): 304-305. 1972.
  • Боевые корабли России. ("Russiske krigsskibe") [Russiske Krigsskibe]. Parus. 1996. ISBN 5-89410-001-1.

Medier brugt på denne side

Naval Ensign of Russia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Naval ensign of Russia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Admiral Spiridov (1869).jpg
Russian turret ship Admiral Spiridov, serving 1869-1907
Admiral spiridov.jpg
Броненосный башенный фрегат «Адмирал Спиридов».
Admiral chichagov.jpg
Двухбашенный броненосный фрегат «Адмирал Чичагов».