Adam Müller

Der er flere personer med dette navn, se Adam Müller (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Adam Müller)
Adam Müller
Den danske guldalder
Adam Müller. Litografi af Em. Bærentzen & Co. efter J.V. Gertner
Personlig information
FødtAdam August Müller Rediger på Wikidata
16. august 1811 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død15. marts 1844 (32 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
FarPeter Erasmus Müller Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afC.W. Eckersberg Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
GenreHistoriemaleri Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserThorvaldsen Medaillen (1843) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adam August Müller (16. august 1811 i København15. marts 1844 sammesteds) var en dansk historiemaler, søn af biskop Peter Erasmus Müller og bror til Ludvig og Otto Müller.

Han skulle have studeret, men da hans lyst til kunstnerisk virksomhed tidligt gjorde sig gældende, fik han adgang til Kunstakademiet og blev elev af C.W. Eckersberg. Han blev 1828 elev af Modelskolen og vandt 1832-33 Akademiets sølvmedaljer. Han begyndte at udstille allerede 1829: Aladdin, staaende bag Pillen, ser Gulnare, og i de følgende år udstillede han dels portrætter, dels figurbilleder, hvoraf 2, som lovende ungdomsarbejder, blev købt til Den Kongelige Malerisamling. Religiøse og historiske emner af alvorligt indhold tiltalte ham mest. Kunstforeningen købte Den Saarede Herluf Trolle, som modtages af sin Hustru og af Skolens Disciple paa Herlufsholm. I 1833 konkurrerede han forgæves om guldmedaljen; opgaven var Flugten til Ægypten. 1834 malede han en altertavle, Christus prædiker fra Skibet, for grev Moltke. Han vakte allerede den gang opmærksomhed ved sin sans for liv og klarhed i farven og ved den øjensynlige flid, hvormed han udførte sine billeder, selv om han ikke altid viste tilstrækkelig sikkerhed i legemets bevægelser eller i formernes korrekthed. Efter en mindre udenlandsrejse udstillede han 1835 nogle udsigter fra Tyskland, ligesom senere nogle partier fra Italien, medens han ellers foruden portrætter kun malede figurbilleder, som oftest historiske emner eller alterbilleder. således havde han samme år Valdemar Sejer i Fængsel (Kunstforeningen) og 1836 2 altertavler.

Den lille guldmedalje var imidlertid i 1835 blevet ham tilkendt for Odysseus kommer til Nausikae, et billede, som endnu tiltaler ved sin hele behandling, sin harmoni i farven, uden at dennes friskhed er gået tabt. 2 år efter vandt han den store guldmedalje for opgaven: David opmuntrer Saul ved sit Harpespil. Medaljen tilkendtes så vel ham som hans heldige konkurrent fra 1833, den tyskfødte Heinrich Eddelien. Da derefter begge kunstnere søgte Akademiets rejsestipendium, hvoraf der den gang kun var ét til rådighed ad gangen, måtte de på ny kæmpe om prisen med hinanden. Sommeren 1838 fik de til opgave at male Christus giver sig til Kjende for Disciplene i Emmaus, og i december fremstilledes de 2 billeder til bedømmelse. Begge havde haft vanskeligheder at kæmpe med, Eddelien havde været syg, og Müller havde samtidig fuldført et stort billede, som året forud var bestilt hos ham af Kunstforeningen. Han nåede at få begge billeder færdige, men fik så i en heftig feber, hvori endog hans liv var i fare. Müller synes i det hele at have været en ualmindelig energisk personlighed, der anspændte sin arbejdskraft til det yderste. Akademiet var talrigt forsamlet under Bertel Thorvaldsens forsæde; 4 kunstnere, hvoriblandt netop professorerne i historiemaleri, holdt billederne så lige i værd, at de ikke ville afgive deres stemmer til gunst for en af dem, men den øvrige forsamling valgte Eddeliens arbejde med 14 stemmer mod 4. Eddelien, der havde fået dansk indfødsret, fik således stipendiet. Men forsamlingen besluttede enstemmig at ansøge om et lige så stort stipendium for Müller af finanserne; Thorvaldsen gik selv til kongen, og 19. januar 1839 bevilgedes ham 800 Rdl. sølv i 2 år, medens Akademiet senere i 1841 bevilgede ham det 3. år; han nød altså ganske lige ret med Eddelien. I januar 1839 var Müller rask nok til at kunne rejse til Italien.

Aladdin

Uagtet han allerede den første sommer på Ischia pådrog sig en forkølelse, der gik over til brystsyge, fik opholdet i Italien stor indflydelse på hans korte kunstnerlivs sidste udvikling. Studiet af den florentinske malerkunst synes at have ført ham ind i hel ny retning. Foruden en altertavle, Fremstillingen i Tempelet, malede han det store billede: Christus velsigner de 4 Evangelister, som findes i Thorvaldsens Museum. Da han 1842 kom hjem, blev han agreeret på dette billede, som ved udstillingen året efter fik Thorvaldsens Medalje, og fik som opgave til medlemsstykke Synderinden ved Jesu Fødder. Men han fik kun malet nogle portrætter og Den fortabte Søns Hjemkomst (kongelige Malerisamling), da døden bortkaldte ham 15. marts 1844.

Kleobis and Biton

Dette billede i Thorvaldsens Museum er en ejendommelig efterligning af den ældre italienske kirkelige Stil. Den symmetriske anordning, de lyse, udprægede lokalfarver, som i deres harmoniske sammenstilling danne en øjet så tiltalende farveharmoni, den fromme idealisme, som fremtræder i disse skikkelser og i en handling, som ikke har nogen historisk hjemmel, give dette billede noget uvirkeligt, noget højtideligt, der giver ret til at stemple det som en poetisk sjæls svanesang, trods det ikke var kunstnerens sidste arbejde. Mere i Sammenhæng med hans yngre Kunstvirksomhed og med udviklingen af dansk kunst var det billede, som Kunstforeningen bekostede, og som hænger i Helligåndskirken, Luther paa Rigsdagen i Worms. Det er vistnok kunstnerens mest modne værk. Handlingen er klart og levende fortalt, farvegivningen sandere og naturligere end i både ældre og yngre billeder af ham, og der var mere samlet malerisk virkning i helheden.

Han er begravet på Assistens Kirkegård, hvor hans gravmonument er udført af H.E. Freund (efter 1840) med Thorvaldsens relief af Kunstens Genius. Der findes et selvportræt fra 1844 og et maleri af J.V. Gertner. Tegning af samme 1843 (Frederiksborgmuseet) og litografi derefter fra Em. Bærentzen & Co. ca. 1844.

Kilder

Medier brugt på denne side

Adam Mueller 1811-1844.jpg
Adam August Müller (1811-1844), dansk historiemaler. Litografi ca. 1844 af Em. Bærentzen & Co. efter J.V. Gertner
Kleobis and Biton by Adam Müller.jpg
Kleobis and Biton, sons of Cydippe asleep on the steps of the temple. Signed with monogram and dated 1830. Oil on canvas. 97 x 81 cm.

Kleobis and Biton were the sons of Cydippe, a priestess of Hera/Juno. After having pulled the cart with their mother to a festival for the goddess for 8.5 km, they fell asleep on the steps of the temple. Proud of the strength and devotion of her sons, Cydippe prayed to Hera to give them the best gift a god could grant a mortal. Hera heard the prayer and bestowed the brothers that they would die in their sleep, hence they never woke up (Herodot 1. 31).

Exhibited: Charlottenborg 1830 no. 84.

Proveniens: Mrs Dorph (1883).

Adam Müller started as a student at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen in 1821. C. W. Eckersberg writes in his diary on 27 September 1825 is (in Danish): "Young Adam Möller began to draw," and from this day on and up to 1836 Müller is a student of Eckersberg. Müller becomes one of Eckersberg's favourite students, and the teacher has very affectionate feelings for the young painter and at Müller's all to early death, Eckersberg writes in his diary on 21 March 1844 (in Danish): "At 9 o'clock this morning, the body of my deceased and beloved Adam Möller was brought to the grave at Assistens Cemetery ...." Eckersberg's influence on Adam Müller is evident in this painting.

(Text and picture from Bruun Rasmussen, Denmark)