Adagio
Udtrykket adagio er en tempobetegnelse brugt i forbindelse med musik. Den betegner et langsomt tempo mellem den hurtigere andante og den langsommere largo.
I den klassiske sonateform (se også symfoni) er den tredje eller fjerde sats ofte en adagio.
En adagio kan også, i ballet, være en stille dans, hvor danseren skal være i perfekt balance i lange forløb.
Adagietto er en lille adagio. Mere flydende end adagio. Kan også anvendes for en kort adagiokomposition.
Musikstykket Adadio i g-mol tilskrives ofte den italienske barokkomponist Tomaso Albinoni og er da hans populæreste værk. Stykket kan muligvis være skrevet af den italienske musikolog Remo Giazotto en gang efter 2. Verdenskrig. Et andet populært musikstykke med tempobetegnelsen er Samuel Barbers Adagio for strygere der blev komponeret i 1930'erne, — et af de sørgeligste musikstykke ifølge en afstemning blandt britiske radiolyttere.[1]
Se også
- Italienske musikudtryk
Referencer
- ^ Luke Howard (1. april 2007), "The Popular Reception of Samuel Barber's Adagio for Strings", American Music, 25 (1): 50-80, doi:10.2307/40071643, Wikidata Q122212793
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Music by Antonio Vivaldi published in 1725; Recording copyright John Harrison (JohnHarrisonViolin.com), Licens: CC BY-SA
Concerto No. 2 in G minor, Op. 8, RV 315 ("L'estate", "Summer", "Sommer") — Movement 2: Adagio - Presto - Adagio
from The Four Seasons by Antonio Vivaldi
Live, Unedited performance — 1m:47.719s
Wiedemann Recital Hall, Wichita State University
Samuel Barber im Jahr 1944