Actinium

Actinium
Actinium-225 medicinsk radioisotop. Bemærk den blå glød, der stammer fra ioniseringen af den omkringliggende luft af alfapartikler.
Periodiske system
Generelt
Atomnummer	89
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Radioaktivt?	Ja
Gruppe	3 (Actinid)
Periode	7
Blok	f
Atomare egenskaber
Atommasse	(227)
Elektronkonfiguration	[Rn] 6d1 7s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	3 (neutralt oxid)
Elektronegativitet	1,1 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Krystalstruktur	Kubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof)	10,07 g/cm3
Smeltepunkt	1050 °C
Kogepunkt	3198 °C
Smeltevarme	14,2 kJ/mol
Fordampningsvarme	293 kJ/mol
Varmefylde	(25 °C) 27,2
Varmeledningsevne	(300 K) 12 W/m·K
v d r

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.

Egenskaber

Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørklagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.

Tekniske anvendelser

Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen ²²⁵Ac bruges til fremstilling af ²¹³Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. ²²⁷Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til ²²⁷Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en ²²³Fr: En opløsning der indeholder ²²⁷Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.

Historie

Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.

Forekomst og udvinding

Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere ²²⁶Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300 °C.

Isotoper af actinium

Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; ²²⁷Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Actinium

Kilder

• Meyer, Gerd and Morss, Lester R. (1991) Synthesis of lanthanide and actinide compounds, Springer. ISBN 0-7923-1018-7

Eksterne henvisninger

• Actinium i The Periodic Table of Videos (University of Nottingham)
• NLM Hazardous Substances Databank – Actinium, Radioactive
• Actinium i Kirby, H. W.; Morss, L. R. (2006). Morss; Edelstein, Norman M.; Fuger, Jean, (red.). The Chemistry of the Actinide and Transactinide Elements (3rd udgave). Dordrecht, The Netherlands: Springer. ISBN 978-1-4020-3555-5.