Abrahamitiske religioner

Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt.

Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam. De kaldes sådan, fordi de sporer deres tradition tilbage til patriarken Abraham. Mindre hyppigt nævnt er bahá'í, druserne og rastafarianismen, men også disse inkluderer Abraham blandt deres åndelige forfædre. Også mandæismen og sikhismen nævnes undertiden på grund af et vist idéfællesskab eller slægtskab med henholdsvis den jødiske og islamiske tradition, men de regnes ikke for abrahamitiske i egentlig forstand, da de lånte elementer ikke inkluderer Abraham-fortællingerne.

  • Symboler for kristendom, islam, jødedom og bahá'í

    Symboler for kristendom, islam, jødedom og bahá'í

Litteratur

  • Christer Hedin, Abrahams barn : vad skiljer och förenar judendom, kristendom och islam?, 3. uppl. (2007), ISBN 978-91-7504-203-9

Sammenligning mellem religionerne

JødedomKristendomIslam
TroenGud er en personlig, almægtig Gud, der har skabt verden.Gud er en personlig, almægtig, kærlig Gud, der har skabt verden. Det guddommelige er altså ikke i verden, men uden for verden. (Gud er transcendent)Gud er en personlig, almægtig, kærlig og retfærdig Gud, der har skabt verden. Gud har forudbestemt alt. Som i kristendommen er det guddommelige uden for verden.
SkabelsenVerden er skabt, og skabelsen er en gave. Tidsopfattelsen er lineær.Verden er skabt, og skabelsen er en gave. Tidsopfattelsen er lineær. Da Gud har skabt verden er der på forhånd en mening med tilværelsen, også selv om mennesket ikke kan se den ("Alt er i Guds hånd")Verden er skabt. Tidsopfattelsen er lineær. I øvrigt med kristendommen.
MennesketMennesket er skabt i Guds billede. Det er skabt som énhed af sjæl og legeme. Mennesket er født syndigt og skal derfor være ydmyg overfor gud.Mennesket er skabt i Guds billede. Det er skabt som énhed af sjæl og legeme. Mennesket er skabt med en fri vilje. En konsekvens er, at det ofte vælger ikke at følge Guds vilje, som også udtrykkes gennem Jesus.Mennesket er skabt af Gud. Det er en énhed af sjæl og legeme. Det har en fri vilje, hvilket er et paradoks, da Gud jo har forudbestemt alt (Determinisme).
NaturenGud er uden for den skabte verden (transcendent): Og gud sagde... Og Gud så.. Naturen er underordnet mennesket, da mennesket har fået en særstilling af Gud. Mennesket kan derfor bruge/misbruge naturen, som de vil.Gud er uden for den skabte verden (transcendent): Og gud sagde... Og Gud så.. Naturen er underordnet mennesket, da mennesket har fået en særstilling af Gud. Mennesket kan derfor bruge/misbruge naturen, som de vil.Naturen er ligesom underskastet Gud (Naturlovene). Ellers ligesom Kristendommen.
Hvad skal mennesket gøre?Mennesket skal følge Guds vilje og følge de love som pagten Abraham indgik med Gud indebærer.Mennesket skal tro. Gerninger kan ikke hjælpe én til frelse. Når man tror på Gud, prøver man at følge hans vilje, som indeholdt i det dobbelte kærlighedsbud: 1) Du skal elske Herren af hele dit hjerte og af hele den sjæl 2) Du skal elske din næste som dig selv. Hovedbudkabet i kristendommen er da kærlighed (sindelagsreligion).Mennesket skal underkaste sig Gud ("Islam" egt. Den, der underkaster sig). Muslimen skal følge de fem søjler. Herved bliver gerninger en frelsesvej (lovreligion) modsat Kristendommen, hvor troen alene frelser.
Livet efter dødenKun Jøder kan blive frelst, ved bl.a. at drenge har ladet sig omskære. Man har fulgt De 10 bud1) Frelse = liv efter døden. 2) Frelse = livet her og nu i kærlighed 3) Frelse = både et liv efter døden og et liv i kærlighed her og nu. Opstandelse indebærer både sjæl og legeme, da mennesket er en énhed.Kun mennesker, der har levet som muslimer, bliver frelst. Frelsen er er fremtidig begivenhed - ligger efter døden. Muslimer tror også på dommedag.
Centrale BegreberMonoteisme. Gamle Testamente (GT). Gud har tre manifestationer. Synd, som beskrevet i Syndefaldet.Monoteisme. Ny Testamente (NT). Gud har tre manifestationer. Nåde (Latin: Gratia) Nåden er gratis. Den er et resultat af Guds kærlighed til mennesket (Agape). Gud tilgiver mennesket dets synd og har som bevis herpå sin søn som frelser. Jesus er den nye pagt i NT, der afløser Abrahams pagt i GT. Enhver som tror og lader sig døbe, bliver frelst. De to sakramenter i den luthersk-evangeliske kirke er derfor dåb og nadver. Trobekendelsen: Forsager du Djævlen... Tror du på Gud Fader... Tror du på hans enbårne søn, Jesus Kristus... Tror du på Helligånden.Monoteisme. Koranen. Sharia er den hellige lov, der styrer alt, både åndeligt og verdsligt. Teokrati = Præstestyre på grundlag af sharialoven. Koranen er tro kopi af den himmelske Koran, åbenbart til Muhammed ved hjælp af englen Gabriel. Jesus er en profet blandt mange. Muhammed er profeternes segl (den sidste i rækken). Trobekendelsen: Der ingen Gud uden Gud og Muhammed er hans profet.
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
4 Abrahamic symbols.svg
Forfatter/Opretter: Zirguezi, Licens: CC BY-SA 3.0
The symbols of Christianity, Islam, Judaism, Baha'i.

The majority of religious Islamic publications emphasize that the crescent is rejected, "by many Muslim scholars".[1]

  1. ↑ "many Muslim scholars reject using the crescent moon as a symbol of Islam. The faith of Islam historically had no symbol, and many refuse to accept it." Fiaz Fazli, Crescent magazine, Srinagar, September 2009, p. 42.