Abelardo Olivier
Abelardo Olivier | |
---|---|
Det italienske sabelhold fra OL 1908. Olivier er nummer to fra højre. | |
Personlig information | |
Født | 9. november 1877 Portogruaro, Italien |
Død | 24. januar 1951 (73 år) Milano, Italien |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fægter |
Deltog i | fægtning ved sommer-OL 1908 - mændenes sabel for hold, Fægtning ved Sommer-OL 1920 - Mændenes hold kårde, Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1920 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Italien | ||
Fægtning | ||
Olympiske Lege | ||
Sølv | 1908 i London | Holdkonkurrencen i sabel |
Guld | 1920 i Antwerpen | Holdkonkurrencen i kårde |
Guld | 1920 i Antwerpen | Holdkonkurrencen i fleuret |
Abelardo Olivier (født 9. november 1877 i Portogruaro, død 24. januar 1951 i Milano) var en italiensk fægter, som deltog i de olympiske lege 1908 i London og 1920 i Antwerpen.
Ved legene i 1908 deltog Olivier i alle tre våbentyper. Fleuret var ved legene med som demonstrationssport, og der blev ikke registreret resultater i klassen. I sabel var han med på det italienske hold, der først vandt over Storbritannien og derpå i semifinalen tabte til Ungarn, der siden vandt finalen. Italien og Tyskland, som tidligere havde tabt til mestrene, mødtes i en kamp om andenpladsen, og den vandt Italien med 10-4, så holdet vandt dermed sølv. De øvrige på Italiens sølvhold var Marcello Bertinetti, Sante Ceccherini, Alessandro Pirzio Biroli og Riccardo Nowak.[1] Ved samme lege deltog Olivier også på det italienske hold i kårde, der endte på en fjerdeplads.[2]
Tolv år senere, ved OL 1920 stillede Olivier op i kårde og fleuret, begge både individuelt og på hold. Individuelt blev han nummer ni i fleuret og nummer seks i kårde.[2] Det italienske fleurethold vandt deres indledende pulje med sejre i alle fire matcher, og det samme gjorde sig gældende i finalerunden, hvor Frankrig blev nummer to og USA nummer tre.[3] Kårdeholdet blev kun nummer tre i indledende pulje efter tab til Portugal og uafgjort mod Sverige. I finalen var de dog sikre og vandt alle fem matcher, mens Belgien blev nummer to og Frankrig nummer tre.[4]
Referencer
- ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 21. september 2021
- ^ a b Abelardo Olivier, olympedia.org, hentet 21. september 2021
- ^ Foil, Team, Men, olympedia.org, hentet 21. september 2021
- ^ Épée, Team, Men, olympedia.org, hentet 21. september 2021
Eksterne henvisninger
- Abelardo Oliviers profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Abelardo Oliviers profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Abelardo Oliviers profil hos databaseOlympics.com (engelsk)
- Abelardo Oliviers profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Abelardo Oliviers profil på OlympicChannel.com (engelsk)
Medier brugt på denne side
Italian fencers at a tournament in Bucharest (from left Abelardo Olivier, Giuseppe Mangiarotti, Guido Gianese, Pericle Poggio, Aurelio Greco and Nedo Nadi)