Aase D. Madsen
Aase Dorthea Madsen (25. juli 1936-20. december 2017) var en dansk politiker som repræsenterede Dansk Folkeparti i Folketinget fra 1998 og frem til folketingsvalget i 2005. Hun gjorde sig særligt bemærket i en diskussion om biblioteker i Danmark, hvor hun kom til at lave en fejlagtig sammenregning af procenter.[1]
Biografi fra Folketingets hjemmeside
Madsen, Aase Dorthea, MF.
Dansk Folkeparti – Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds fra 11. marts 1998.
Født 25. juli 1936 i København, datter af DSB-kontrollør Laurits Jensen og Martha Jensen.
Mellemskoleeksamen 1952. Statskontrolleret prøve i handelslære 1958 fra Købmandsskolen i København.
Brødrene Dahl A/S, regnskab 1953-56. Revisions- og Forvaltningsinstituttet, revision 1956-62. Wienberg-Hansen, prokurist 1962-64. Revisionsfirmaet H.C. Steen Hansen, revision (vikar) 1978-82.
Kommunalbestyrelsesmedlem Gentofte Kommune 1986-90. Taksationskommissionen, Københavns Amt, 1994-97. Repræsentantskabet for Kommunedata 1990-94 og for DONG fra 2001.
Medlem af DR's bestyrelse 1987-89 og 1991-95.
Partiets kandidat i Gladsaxekredsen 1997-2000 og i Hvidovrekredsen fra 2000.
Kilder
- Arkiveret CV på Folketinget.dk Dato: 23. juli 2003.
- ^ (Kort bemærkning). Aase D. Madsen (DF) ft.dk, Hentet den 7. november 2011.
Wikiquote har citater relateret til: |