Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Kommune
Kommunevåben
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommunesæde	Aarhus
Areal	469,56 km² (2011)[1]
Indbyggertal	367.095 (2024)[2]
- tæthed	781,8 indb./km²
Borgmester	Jacob Bundsgaard, A (fra 2011)
Kommunekode	751
Aarhus Kommune
Hjemmeside: www.aarhus.dk

Aarhus Kommune eller Århus Kommune^[3] er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 367.095 indbyggere (2024)^[2], kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Kommunen brugte i perioden 1948 (hvor bolle-å blev indført som del af Retskrivningsreformen i 1948) til 2010 stavemåden "Århus", men har siden 1. januar 2011 kaldt sig "Aarhus". I oktober 2010 stemte byrådet, ledet af borgmester Nicolai Wammen, for at ændre stavemåde.^[4]

Kommunen har et areal på 469.56 km² og har 367.095 indbyggere (2024)^[2].

Aarhus Kommune har gennem århundreder været blandt de kommuner i Danmark, der har oplevet størst befolkningstilvækst. Helt tilbage til 1801 er kommunens indbyggertal således vokset forholdsvist mere end landet som helhed.^[6] Kommunen fik den 28. august 2008 sin indbygger nummer 300.000.^[7]

I Aarhus by bor der 239.865 (2009) ^[8]. I Aarhus Kommune, som bl.a. omfatter de omkringliggende satellitbyer Løgten-Skødstrup, Hjortshøj, Lystrup, Trige, Lisbjerg, Sabro, Harlev, Solbjerg, Mårslet, Beder og Malling, bor der 349.910 indbyggere (1. januar 2020).^[9] Aarhus Kommune befinder sig dermed netop inden for top 100 over de største subnationale administrative enheder i EU. I årene 2012-2022 forventes folketallet i kommunen at stige med ca. 35.000 personer, så det i løbet af 2022 vil passere 350.000. Det er en stigning på 11,2 %.^[10]

Aarhus Kommune beskæftiger pr. januar 2024 mere 33.000 medarbejdere (knap 24.000 fuldtidsstillinger)^[11] og er dermed kommunens suverænt største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen samt én af Danmarks største offentlige arbejdsgivere. Det årlige driftsbudget er på ca. 24 mia. kr.^[12]

Kommunen ledes af et 31 medlemmer stort byråd og har som den eneste i landet magistratsstyre. Efter 4 år med Venstres Louise Gade i borgmesterstolen, lykkedes det i 2005 Socialdemokraterne at generobre posten, som partiet har beklædt, siden Aarhus i 1918 fik sin første folkevalgte borgmester. Aarhus' borgmester er Jacob Bundsgaard (S). Han afløste Nicolai Wammen, da denne i 2011 blev opstillet som kandidat til Folketinget.

Kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2022

Navn	Parti
Jacob Bundsgaard (Borgmester)	Socialdemokratiet - 10 mandater
Anders Winnerskjold
Anette Poulsen
Eva Borchorst Mejnertz
Jasmine Søgaard
Lone Hindø
Steffen Wich
Jesper Kjeldsen
Polly Dutschke
Hüseyin Arac
Steen Stavnsbo	Det Konservative Folkeparti - 5 mandater
Purnima Erichsen
Christian Baller
Peter Sporleder
Mette Skautrup
Thomas Medom	Socialistisk Folkeparti - 4 mandater
Liv Gro Jensen
Mette Bjerre
Jan Ravn Christensen
Christian Budde	Venstre - 4 mandater
Bünyamin Simsek
Gert Bjerregaard
Mathilde Hjort Bressum
Metin Lindved Aydin	Radikale Venstre - 3 mandater
Rabih Azad-Ahmad
Mahad Yussuf
Laura Bryhl	Enhedslisten - 3 mandater
Katrine Vinther Nielsen
Thure Hastrup
Henrik Arens	Nye Borgerlige - 1 mandat
Jakob Søgaard Clausen	Dansk Folkeparti - 1 mandat

Skiftet parti i perioden

Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Jakob Søgaard Clausen[13]	Dansk Folkeparti	Løsgænger	19. august 2022
Thure Hastrup[14]	Enhedslisten		23. februar 2023
Jakob Søgaard Clausen[15]	Løsgænger	Danmarksdemokraterne	6. marts 2023
Henrik Arens[16]	Nye Borgerlige	Løsgænger	27. marts 2023
Katrine Vinther Nielsen[17]	Enhedslisten	Socialistisk Folkeparti	30. maj 2023
Polly Bak Dutschke[18]	Socialdemokratiet	Radikale Venstre	9. februar 2024

Udtrådt i perioden

Dato	Udtrådt	Indtrådt	Parti
5. august 2022	Steen Stavnsbo[19]	Nicolaj Bang	Det Konservative Folkeparti
9. august 2022	Laura Bryhl[20]	Solveig Munk	Enhedslisten

Magistraten har følgende medlemmer:^[21]

• Jacob Bundsgaard (A), borgmester
• Thomas Medom (F), rådmand for børn og unge
• Anders Winnerskjold (A), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse
• Christian Budde (V), rådmand for sundhed og omsorg
• Rabih Azad-Ahmad (B), rådmand for kultur og borgerservice
• Nicolaj Bang (C), rådmand for teknik og miljø

Derudover har magistraten tre magistratsmedlemmer

• Lone Hindø (A)
• Thure Hastrup (Løs.)
• Henrik Arens (Løs.)

*= Keld Hvalsø fik orlov på ubestemt tid, men genoptog aldrig arbejdet i Århus byråd, og var derfor de facto udtrådt.

Førend titlen som borgmester blev indført, hed byens øverste leder Proconsule, og repræsentanterne i byens råd var consules. Ordet consules nævnes første gang i Århus i 1284.

Længe var det kutyme, at kongen udpegede to borgmestre. Dette fortsatte også efter at byen fik folkevalgte borgmestre.

I 1619 indførte Kong Christian d. 4. et princip, hvor den ældste rådmand og borgmesteren byttede plads. Disse rådmænd, der var borgmestre midlertidigt, blev derfor kendt som "fastelavnsborgmestre". Ordningen blev afskaffet i midten af 1600-tallet.

• 1919 - 1932 Jakob Jensen, Socialdemokraterne
• 1933 - 1941 Hans Peder Christensen, Socialdemokraterne
• 1942 - 1945 Erik Stecher Christensen, Socialdemokraterne
• 1945 - 1958 Svend Unmack Larsen, Socialdemokraterne
• 1958 - 1971 Bernhardt Jensen, Socialdemokraterne
• 1971 – 1981 Orla Hyllested, Socialdemokraterne
• 1982 – 1997 Thorkild Simonsen, Socialdemokraterne
• 1997 – 2001 Flemming Knudsen, Socialdemokraterne
• 2002 – 2005 Louise Gade, Venstre
• 2006 – 2011 Nicolai Wammen, Socialdemokraterne
• 2011 – Jacob Bundsgaard, Socialdemokraterne

I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte dog ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².

Allerede inden kommunalreformen blev det forsøgt at danne Solbjerg som en levedygtig kommune syd for Aarhus:

Med kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning. 19 sognekommuner blev lagt sammen med Århus Købstadskommune til Aarhus Kommune i dens nuværende udstrækning:

Hertil kom Fastrup ejerlav i Vitved Sogn, som ellers kom til Skanderborg Kommune. Aarhus Kommune afgav derimod 15 matrikler i Hvilsted Sogn til Odder Kommune og et lille areal i Skødstrup Sogn til Rosenholm Kommune.^[39]

Aarhus Kommune ændrede ikke omfang ved strukturreformen. Men Samsø Kommune var på grund af sit indbyggertal i fare for at blive tvangsfusioneret med en anden kommune, så ø-kommunen benyttede sig af muligheden for at indgå en øsamarbejdsaftale med Aarhus Kommune, som derfor løser en række opgaver for Samsø.

• Kategorien Byer i Aarhus Kommune
• Kategorien Sogne i Aarhus Kommune

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Kommune
• Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
• Aarhus Kommunes hjemmeside
• Lundskovs netsted (Webside ikke længere tilgængelig)

	Favrskov Kommune	Favrskov Kommune Syddjurs Kommune	Kalø Vig Syddjurs Kommune
	Favrskov Kommune Skanderborg Kommune		Aarhus Bugt Syddjurs Kommune
		Aarhus Kommune
	Skanderborg Kommune	Odder Kommune	Aarhus Bugt Samsø Kommune

56°10′00″N 10°15′00″Ø / 56.1667°N 10.25°Ø / 56.1667; 10.25