Aarhus Airport

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Generel information
IATA	AAR
ICAO	EKAH
Type	Offentlig
Drives af	Aarhus Airport A/S
Adresse	Ny Lufthavnsvej 24, 8560 Kolind, Danmark
By	Tirstrup, Aarhus
Ejer(e)	Aarhus Kommune (80%), JS World Media Holding A/S (20%)[1]
Terminaler	1
Højde i moh.	25
Koordinater	56°18′00″N 010°37′08″Ø / 56.30000°N 10.61889°Ø / 56.30000; 10.61889
Webside	www.aar.dk
Statistik
Passagerer	500.490 (2019)
Fragt	11,0 tons (2014)
Start- og landinger	18.029 (2014)
Landingsbaner
Retning Længde Overflade Meter Fod 10L/28R 2,777 9,110 Asfalt 10R/28L 2,702 8,864 Asfalt

Aarhus Airport, (IATA: AAR, ICAO: EKAH) er en lufthavn beliggende 35 km nordøst for Aarhus. Aarhus Airport havde 500.490 rejsende i 2019^[2], hvilket gør den til den fjerdestørste lufthavn i Danmark målt på passagertal, overgået af København, Billund og Aalborg.

Lufthavnen blev i 2019 kåret som "Airport of the Year" af European Regions Airline Association.^[3]

Oprindeligt blev lufthavnen anlagt som militær flyvestation i 1943 af den tyske besættelsesmagts Luftwaffe, som brugte den operativt, fra september 1944 og krigen ud. Efter krigen blev flyvestationen, der dengang hed Flyvestation Tirstrup, overtaget af Flyvevåbnet, og fra 1946 fungerede en del af den som civil lufthavn. Det blev efter 2. verdenskrig besluttet at lade lufthavnen i Tirstrup fungere som midlertidig lufthavn for Aarhus, og siden 1946 har lufthavnen haft en fast rute til København.

Fra 1952 blev flyvestationen udbygget, så den levede op til NATO's standarder og så den som en af blot to danske flyvestationer tillige var egnet til permanent stationering af amerikanske fly i krigstid. Under Den Kolde Krig blev flyvestationen ofte benyttet som deployeringsbase, hvorfra flere danske og udenlandske eskadriller fløj under øvelser. I 1968 bygger de fire kommuner bag flyvepladsen en ny terminal i forbindelse med flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De mange tilpasninger hænger sammen med, at man søger at vinde andele af den stigende lufttrafik.

Udvidelsen af lufthavnen fortsætter i 1970’erne i takt med, at danskerne for alvor begynder at rejse på charterferie. Man går således fra at have ét flyselskab (SAS) i lufthavnen til at have flere, herunder et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. Lufthavnen får desuden i 1973 status som såkaldt B-lufthavn, hvilket vil sige, at den bliver en selvstændig personelforvaltende myndighed og derved rykker op på lige fod med de øvrige store flyvestationer. I 1978, hvor Aarhus Amtskommune peger på Tirstrup som regionens lufthavn, går man for alvor i gang med at bygge ny terminal. Lufthavnens nuværende passagerterminal blev indviet i 1981.^[4]

I starten af 1990’erne skifter lufthavnen navn til Aarhus Lufthavn, hvilket hænger sammen med den stigende udenrigstrafik, og i 2000 omdannes Aarhus Lufthavn til et aktieselskab og hedder herefter Aarhus Lufthavn A/S, og Aarhus Amt indtræder i ejerkredsen. I 2007 udtræder Aarhus Amt af ejerkredsen grundet kommunalreformen. Ejerkredsen består herefter af: Aarhus Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. I 2009 indtræder Favrskov Kommune i Aarhus Lufthavns ejerkreds og bestyrelse.^[4]

I juni 2016 valgte lufthavnens nabokommuner at sælge deres aktier til Aarhus Kommune, med undtagelse af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, der valgte at beholde en mindre aktieandel.^[5]

I 2017 gav EU-Kommisionen Aarhus Kommune lov til at investere et trecifret millionbeløb i lufthavnen.^[6] Samtidig annoncerede en af lufthavnens største kunder, flyselskabet SAS, en større satsning på lufthavnen, som bl.a. omfatter åbningen af syv nye direkte flyruter fra Aarhus i 2018 samt en opgradering af den eksisterende indenrigsrute til København.

Lufthavnen oplevede i 2018 stor vækst i antallet af internationale ruter og passagerer,^[7] ikke mindst grundet ankomsten af Europas næststørste lavprisselskab - britiske easyJet - til knudepunkterne Berlin, Tegel (september 2018) og London, Gatwick (november 2018). Selskabet har aldrig før haft en tilstedeværelse i Jylland, hvorfor valget af Aarhus anses som skelsættende.^[8]

Allerede i 1944 var Aarhus Byråd begyndt at se på alternative placeringer af Aarhus Lufthavn, og man begynder at kigge nærmere på planerne for en bynær lufthavn ved Egå (Taalfor Bakke). Byrådet ønsker en lufthavn af international standard med mulighed for at håndtere store mængder indenrigstrafik. Egå-projektet møder dog massiv kritik fra bl.a. de godsejere, der har jord netop der, hvor lufthavnen ønskes anlagt. ^[4]

I 1970’erne blusser debatten op igen, og en placering i Hammel anses i en rapport fra Ministeriet for Offentlige Arbejder for en strategisk rigtig placering. Amtsrådet godkender i 1971 Hammelplanen, men pga. kæmpe modstand bliver sagen et større og større problem. Der lægges pres på regeringen, bl.a. fordi Hammelplanen er en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn (1964), der er oprettet på privat initiativ af Kirk-familien (stifterne af Lego-koncernen), da de har fået afslag på at bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning. Der kan i Folketinget ikke skabes flertal for Hammelplanen, og da amtet ikke selv har mulighed for at afholde udgifterne på 80-90 mio. kr. til etableringen af den nye lufthavn, skrinlægges projektet.^[4]

Debatten om lufthavnen blusser op igen i 1990’erne, bl.a. da lufthavnsdirektør Poul Stenbøg melder ud, at lufthavnen bør flyttes. Flere lokale politikere, med borgmester Thorkild Simonsen i spidsen, bakker op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv samt Aarhus Transport Group støtter dette. Men et flertal i amtsrådet er imod – og projektet er dødsdømt: for det første fordi militæret ønsker at forlade Tirstrup Lufthavn, hvilket vil fordyre driften af lufthavnen for de engagerede kommuner, og for det andet fordi DSB bliver en fordyrende konkurrent, idet åbningen af Storebæltsbroen gør togforbindelsen til et seriøst alternativ til luftvejen pga. den kortere rejsetid.^[4]

I 2001 præsenterer Det Midtjyske Lufthavnsråd (etableret 1997) en plan for en ny lufthavn ved Thomasminde, men 2,2 mia. kr.-planen falder med 16 mod 15 stemmer ved en principafstemning i Aarhus Byråd i 2003. I 2009 nedlægger Det Midtjyske Lufthavnsråd sit hverv, hvorefter Aarhus Transport Group kæmper videre for en lufthavn nærmere Aarhus. Debatten om lufthavnens placering fortsætter derfor i 2010'erne. I 2015 bestilte byrådet i Aarhus Kommune et analysearbejde vedrørende en ny placering af Aarhus Airport. Undersøgelsen anbefalede en placering i Flensted ved Låsby, alternativt på Thomasminde Mark. Da Skanderborg Kommune, som Flensted ligger i, var modstander af dette forslag, vil Aarhus Kommune arbejde videre for en placering på Thomasminde Mark,^[9] og bl.a. Aarhus Kommune udarbejder en rapport for at undersøge lufthavnens muligheder og fremtid. Men i 2016 beslutter Aarhus Byråd med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen, at det ikke er realistisk at bygge en ny lufthavn tættere på Aarhus, og at man i stedet ønsker at udvikle og investere i den eksisterende lufthavn.

Lufthavnens nuværende passagerterminal blev indviet i 1981. I 1978, hvor Aarhus Amtskommune peger på Tirstrup som regionens lufthavn, går man for alvor i gang med at bygge ny terminal. Derefter godkender forsvarskommandoen i 1979, at der kan bygges en civil terminalbygning på den anden side af startbanen, hvorved den militære flyvestation fysisk adskilles fra den civile lufthavn.^[4]

I 2003 bliver restauranten på 1. sal og cafeen i afgangshallen ombygget, og i efteråret 2007 offentliggjorde daværende lufthavnsdirektør Ole Paaske, at passagerterminalen skulle have en modernisering til en anslået værdi af 25 mio. kr. Moderniseringen omfattede blandt andet forbedrede check-in forhold, samt diverse opgraderinger af bagagesystemet. Renoveringen afsluttedes i sommeren 2009. I 2010 bliver en ny vestlig adgangsvej, Ny Lufthavnsvej, indviet. I 2012 bliver lufthavnens security persontjek ombygget, og i 2014 bliver lufthavnen moderniseret med bl.a. ny glasfacade, ny gulvbelægning og nye toiletter.^[4]

I 2019 introducerede lufthavnen et nyt design- og madkoncept med en helt ny restaurant på 1. sal samt to nye caféer - alt sammen leveret af gastronomientreprenøren Martin Ib.^[10] I 2020 forventes lufthavnen at starte en ny fase af ombygning som inkluderer nye gates, ny bagagehal, ny facade og et nyt lufthavnshotel.^[11]

Følgende flyselskaber har fast ruteflyvning fra lufthavnen (sommer 2022): ^[12]

Aarhus Airport er hjemsted for Greybird Pilot Academy, en større pilotskole som i 2018 havde syv mindre skolefly stationeret i lufthavnen, hvor der også er bygget undervisningslokaler, administration og hangarer. I 2017 stod Greybird for omkring 25% af skoleflyvningstrafikken på Aarhus Airport. Lufthavnen benyttes desuden som træningslufthavn af en række større flyselskaber, bl.a. Danish Air Transport, Primera samt det hollandske KLM. Flyvevåbnet udfører også enkelte anflyvninger af lufthavnen som led i træningen af deres piloter. Den store mængde skoleflyvning medførte, at antallet af operationer (starter og landinger) i lufthavnen i 2017 overgik Aalborg Lufthavn med næsten 10%, trods et noget lavere passagertal.

925X til/fra Aarhus Banegård. Bussens køreplaner er tilpasset flyafgange og check-in-tider. Det betyder bl.a. at bussen venter på forsinkede fly.

312 til/fra Ebeltoft og Ryomgård (hvor der er forbindelse videre mod fx Randers).

Der holder som regel taxaer og venter udenfor lufthavnens terminal. Man kan også forudbestille taxa til afhentning.

Der er mulighed for parkering ved lufthavnen. Det er ikke nødvendigt at forudbestille plads. Kortidsparkering under 5 timer er gratis. ^[14]

Se kilde Wikidata forespørgsel og kilder.

Aarhus Airports passagertal:^[2]

• 2000: 640.566
• 2001: 655.061
• 2002: 579.450
• 2003: 579.391
• 2004: 524.506
• 2005: 538.664
• 2006: 553.570
• 2007: 571.463
• 2008: 573.175
• 2009: 526.402
• 2010: 562.000
• 2011: 591.355
• 2012: 467.681
• 2013: 459.913
• 2014: 422.145
• 2015: 364.836
• 2016: 383.154
• 2017: 372.223
• 2018: 486.166
• 2019: 500.490
• 2020: 119.899
• 2021: 133.960
• 2022: 422.003
• 2023: 542.958

• Knud Bødker, Messerschmitt på startbanen : da tyskerne byggede Tirstrup flyveplads – og hvad derpå fulgte, Knud Bødker, 1985. ISBN 87-982107-1-8.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Airport
  • Historien om Fliegerhorst Tirstrup

• Aarhus Airports hjemmeside