Aage Rosendal Nielsen

Aage Rosendal Nielsen
Født30. juni 1921 Rediger på Wikidata
Thy, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. september 2003 (82 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Sorø Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aage Rosendal Nielsen (født 30. juni 1921, død 24. september 2003) var grundlægger af Nordenfjord World University, der forestod en række uddannelsesprojekter i Skyum Bjerge i Thy i perioden 1969 til 1991.

Biografi

Aage Rosendal Nielsen var født og opvokset i Thy, men blev student fra Sorø Akademi, hvorefter han studerede teologi ved Københavns Universitet. Han boede i en årrække i USA, hvor han var tilknyttet Association for World Education og senere arbejdede for Unesco.

I 1968 vendte han hjem til Danmark sammen med nogle unge amerikanere, der ønskede at studere højskolebevægelsen. Herefter erhvervede han ejendommen, hvor Verdensuniversitetet blev grundlagt. Nordenfjord World University havde baggrund i Ungdomsoprøret i Danmark, men var også inspireret af Grundtvigs tanker om folkehøjskoler. Det var således fællesskab og samtaler der blev fremhævet, ikke eksaminer og indlæring.[1] Centret blev berømt i store dele af verden, da John Lennon og hustruen Yoko Ono blev inviteret til Thy af Rosendal. De optrådte inkognito i nogle dage, men da rygterne om deres tilstedeværelse bredte sig, afholdt de et pressemøde på NEC. Deres ophold i Thy fandt sted i perioden 3. til 26. januar 1970.[2] Rosendal var hyppigt i kontakt med Lennon, indtil dennes død i 1980. Deres venskab byggede på en fælles kamp for fred i verden og en religiøs fællesinteresse.[3]

Centret kom i løbet af 1980'erne i økonomiske vanskeligheder og lukkede i 1991.[2] Rosendal vedblev dog indtil sin død at tro på sin grundlæggende filosofi, som han bl.a. anså for at være videreført i Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hvor der efter hans død er blevet indrettet et rum, der mindes ham og hans Verdensuniversitet.[1]

Han er begravet ved kirken i Stagstrup.[4]

Litteratur

Aage Rosendal Nielsen: Lust for Learning, New Experimental College Press (1968)

Referencer

  1. ^ a b "Aage Rosendal Nielsen og Folkecenteret". Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 18. juli 2015.
  2. ^ a b "arkiv.thisted-bibliotek.dk – Dengang Lennon og Ono boede i Thy". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 18. juli 2015.
  3. ^ Jørgen Steens:Vi gamle, der venter på Gud, Kristeligt Dagblad, 28. december 2002
  4. ^ "Aage Rosendal Nielsen". Gravsted.dk.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side