Aage Birch

Aage Birch
Født23. september 1926 Rediger på Wikidata
Søllerød Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. februar 2017 (90 år) Rediger på Wikidata
Højde172 cm Rediger på Wikidata
Vægt70 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSejler Rediger på Wikidata
Deltog iSommer-OL 1968 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aage Birch (født 23. september 1926 i Søllerød,[1] død 13. februar 2017[2]) var en dansk sejlsportsmand, der deltog i tre olympiske lege i drage og vandt sølv ved OL i 1968 som det bedste resultat.

Aage Birch voksede op ved Furesøen og blev som barn meldt ind i Yachtklubben Furesøen. Her stiftede han bekendtskab med drage-bådtypen omkring 1940, og denne båd blev hans foretrukne.[2] Dragen var på det olympiske program i perioden 1948-1972, og Birch var første gang med ved OL i 1952 i Helsinki, hvor han sammen med William Berntsen var gast i båden med Ole Berntsen som skipper med en femteplads til følge. Otte år senere var Birch skipper i båden ved OL i Rom (Napoli for sejlsport), og her opnåede han sammen med gasterne Paul Lindemark-Jørgensen og Niels Markussen en sjetteplads. Otte år senere igen deltog Birch for tredje og sidste gang ved OL i Mexico (sejlsport i Acapulco), hvor han med samme besætning vandt sølv.[3] Derudover var han helt suveræn i dragens Gold Cup, som han vandt syv gange i perioden 1963-1972, hvilket stadig er rekord.[2]

Efter afslutningen af sin aktive karriere var Aage Birch fortsat engageret i sporten. Han indså, at der var behov for at støtte sejlerne økonomisk, og han var en af initiativtagerne til, at alle danske sejlere ved danske stævner betalte 5 kr ekstra oven i startgebyret til fordel for elitesejlerne. Han fungerede også som coach for de danske sejlsportsfolk ved OL 1980 og 1984.[2]

I sit civile liv var Birch bådebygger, og han boede i perioder i England og Schweiz, men levede de sidste år af sit liv i Nordsjælland.[2]

Referencer

  1. ^ "Aage Birch". sports-reference.com. Arkiveret fra originalen 2. december 2016. Hentet 18. februar 2017.
  2. ^ a b c d e Pedersen, Flemming Ø. (17. februar 2017). "Dødsfald - Drage-legende og OL-sølvvinder Aage Birch". sejlsport.dk. Hentet 18. februar 2017.
  3. ^ "Danske OL-deltagere". sejlsport.dk. Hentet 18. februar 2017.

Eksterne henvisninger