Aagadeskatten

Aagadeskatten (Grenaaskatten eller Grenåfundet) er et depotfund af omkring 12.000 mønter fra middelalderen, som blev fundet i Aagade i Grenaa i 1910.[1]

Skatten blev fundet, da man gravede et gasrør ned i østsiden af Aagade. Mønterne lå i en lerkrukke, og mange af dem blev fundet af lokale beboere. Dagen efter offentliggjorde politiet, at de var danefæ, og en række mønter blev indleveret. Man skønner, at omkring 1000 mønter forsvandt.[2]

I alt er der 12.007 mønter, og størstedelen var slået i Jylland, mens kun to var slået i Lund og Roskilde. Skatten er sandsynligvis nedgravet 1225-1230.[3]

Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København.[2]

Se også

Referencer

  1. ^ Jensen, Jørgen Steen: Danmarks middelalderlige skattefund, København 1992, del 1, side 304
  2. ^ a b Møller, Mogens: Grenaa og omegn under fremmede herrer: Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre. (2019) ISBN 9788743081364. s 79. Hentet 14/2-2020
  3. ^ Galter, Georg: Møntfundet fra Grenaa og de jyske Penninge fra Tiden 1146-1234. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie (1931) s. 207-264.