AaB Support Club

AaB Support Club
Generelle informationer
TypeFanklub
InteresseAaB Fodbold
HjemstedAalborg, Danmark
Grundlagt22. august 1990 (30 år)
FormandLars Simoni Frederiksen
Medlemmer1.700 (2014)
MedlemsbladSupporteren
Eksterne henvisninger
aabsupportclub.dk
CVR-nummer17756176 Rediger på Wikidata

AaB Support Club er den eneste officielle fanklub for fodboldklubben AaB og er med sin stiftelse den 22. august 1990 Danmarks ældste officielle fanklub for et hold i landets bedste fodboldrække. AaB Support Club er medlem af Football Supporters Europe (FSE) [1]

Foreningens historie

Foreningen blev stiftet af tre AaB-fans, Morten Brix, Daniel Tribler og Gitte Tribler, med det primære formål at sikre fodboldklubbens tilhængere adgang til billig fællestransport i forbindelse med klubbens udebanekampe. Daniel Tribler startede ud som almindelig bestyrelsesmedlem, men blev sidenhen foreningens formand og er i dag æresmedlem i AaB Support Club sammen med Jens Jessen, Gitte Tribler, Torben Boye, Lynge Jakobsen, Lars 'Kosten' Thomsen og Christian Simoni (pr. 1. marts 2019).

Fra starten blev initiativet hilst velkommen af fodboldklubbens ledelse, men mødt med en vis skepsis blandt folk i fankredsen, idet supporterkulturen, som den kendes fra udlandet, endnu ikke var kommet til live i Danmark. Gradvist steg interessen dog for foreningens aktiviteter og da AaB spillede pokalfinaleOdense stadion i 1991 kunne fanklubben i samarbejde med en lokal rejsearrangør sende hele 14 busser med tilskuere til den første finalekamp. AaB tabte pokalfinalen den pågældende sæson, men fanklubben vandt derimod tilslutning blandt klubbens fans. Antallet af busser blev slået i 1999, hvor klubben med sejr i pokalfinalen kunne sikre sig "The Double". Ved den lejlighed blev der sendt 35 busser af sted mod København.

I 2000 fejrede fanklubben 10 års jubilæum med en medlemsskare på ca. 3.000. Dette tal er siden stagneret for så igen at stige til 1.699 medlemmer i 2007 – i takt med klubbens resultater på banen. Siden har medlemstallet ligget nogenlunde stabilt, hvor seneste opgørelse er på 1.700 medlemmer i marts 2014.

I dag er sammenholdet og støtten til fodboldholdet stadig en central del af fanklubben, men aktiviteterne er blevet udvidet til også at omfatte et medlemsblad og egen podcast, kaldet Rød Aalborg.

Sæsonens AaB'er

Foreningens kårede for første gang i foråret 1991 sæsonens AaB'er blandt klubbens spillere og trænere ved sæsonens afslutning. Den første vinder, Calle Facius, blev kåret af foreningens bestyrelse, men sidenhen er vinderen blevet kåret efter afstemning blandt foreningens medlemmer. Rasmus Würtz er den eneste spiller, der i årenes løb har vundet titlen fire gange, mens fire spillere har vundet afstemningen to gange: Ståle Solbakken, Michael Silberbauer, Thomas Augustinussen og Nicklas Helenius.

Vindere

SæsonVinder
2017/2018Sverige Jacob Rinne
2016/2017Danmark Joakim Mæhle
2015/2016Danmark Nicolaj Thomsen
2014/2015Danmark Rasmus Würtz
2013/2014Danmark Rasmus Würtz
2012/2013Danmark Nicklas Helenius
2011/2012Danmark Nicklas Helenius
2010/2011Danmark Rasmus Würtz
2009/2010Norge Kjetil Wæhler
2008/2009Danmark Allan Kuhn
2007/2008Danmark Thomas Augustinussen
2006/2007Sverige Rade Prica
2005/2006Danmark Thomas Augustinussen
2004/2005Sverige Martin Ericsson
2003/2004Danmark Jimmy Nielsen
2002/2003Danmark Rasmus Würtz
2001/2002Danmark Michael Silberbauer
2000/2001Danmark Michael Silberbauer
1999/2000Sverige Anders Andersson
1998/1999Norge Ståle Solbakken
1997/1998Norge Ståle Solbakken
1996/1997Danmark Jens Jessen
1995/1996Danmark Ib Simonsen
1994/1995Danmark Jes Høgh
1993/1994Ikke uddelt
1992/1993
1991/1992
1991Danmark Calle Facius

Referencer


Ekstern kilde/henvisning

Medier brugt på denne side