AIR – Part 1 er det sjette studiealbum af den danske rockgruppe Carpark North.[2] Det blev udgivet den 14. marts 2024 af United Records og Universal Music Group.[3] Albummets er deres første i syv år siden Hope (2017) og markerer dermed den længste pause mellem to album, hvilket ifølge bassist Søren Balsner bl.a. skyldtes coronapandemien (2019–21): "På det tidspunkt arbejdede vi med en producer, som boede i London, og ikke kunne komme til Danmark, så det albumprojekt blev skudt lidt i sænk".[2] I 2021 udgav forsanger Lau Højen sit dansksprogede soloalbum, Vi vil gerne kysses.[2] Det forrige album, Hope var ment som bandets sidste studiealbum, men de fandt ud af at, "nogle af vores lidt mere skæve, identitetsskabende idéer, som plejer at være på vores albums, gik tabt".[3] Da bandet startede arbejdet med albummet AIR, besluttede de sig at udgive musikken over to albummer, og arbejdstitlen AIR blev bestemt af Lau Højen: "Lyd er luftbølger, der bliver bevæget. Luften kan være kold mellem to mennesker. Et stormvejr kan blæse dig omkuld både i virkeligheden og i dine følelser."[2]
Den første single, "If I Were Your King" udkom den 6. oktober 2023. Sangen er baseret på en 12 år gammel melodi, og oprindeligt var det idéen at sangen skulle lyde som en telefonsvarerbesked. Sangen blev færdigproduceret af Søren Christensen, som også har produceret albummet.[3] Bandet optrådte live med sangen den 4. november 2023 ved Kronprinsparrets Priser, der blev sendt direkte på DR1 fra Musikhuset Esbjerg.[4] Albummets anden single, "Heathens", udkom den 9. februar 2024. På sangen medvirker Simon og Thomas Alstrup fra Jonah Blacksmith på lut, akustisk guitar og kor. Trommeslager Morten Thorhauge havde tidligere arbejdet sammen med dem som producer på Jonah Blacksmith-albummet Brothers (2020).[2]
Spor
Sangskriver(e) |
---|
1. | "Red Lights" | | 4:03 |
2. | "Heathens" | | 3:18 |
3. | "If I Were Your King" | | 3:32 |
4. | "A Wonder" | | 3:05 |
5. | "Nothing But Noise" (featuring Fyr) | | 2:58 |
6. | "Air" | | 3:00 |
7. | "All Stars Are Designed to Explode" | | 4:39 |
Kilder