AGF Fodbold

AGF
Klubdetaljer
Fulde navnAarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e)De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold
Grundlagt26. september 1880 (143 år)
ForbundDBU (lokalunion: DBU Jylland)
HjemmebaneCeres Park
Danmark Aarhus, Danmark
Kapacitet19.433 tilskuere
FormandLars Fournais
CheftrænerUwe Rösler
AssistenttrænereKenneth Dokken
David Reddington
Philipp Grobelny
Liga 2023-243F Superligaen
Liga 2022-233F Superligaen, 3.
Andet
CVR-nummer83839910
Webstedagffodbold.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016
Nuværende sæson

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler. De seneste store succeser ligger dog nogle år tilbage, da AGFs seneste mesterskab var i 1986 og den seneste pokaltitel var i 1996.

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Skanderborg Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] I årene 1997 - 2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF i nogle år fik tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen "Galehuset" tog navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen efter et år i næstbedste række. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[2]

Historie

De første år

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[3] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[4]

I 1960 vandt AGF "The Double" med dette hold. Stående fra venstre: formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peder Kjær-Andersen, træner Geza Toldi. siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen.[5]

Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[6]

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[7]

Professionalismens indførelse

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

2000'erne: Mange trænerfyringer

I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen,[2] men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[8] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[9] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.[10] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.[10]

David Nielsen-årene

Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.[11] Trods den noget turbulente start, der ikke blev bedre af, at AGF tabte fire af de første fem kampe under David Nielsen, fik han snart rimelig styr på holdet, og selv om det blev til en tiendeplads i grundspillet, gav den nye turneringsstruktur og gode sejre i nedrykningsspillet klubben en kamp om kvalifikation til Europa League. I Parken tabte holdet dog 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.[12]

I den følgende sæson blev det til en niendeplads i grundspillet og tab til Randers FC i semifinalen om kvalifikation til Europa League.[13] I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, hvilket var den første medalje siden 1997.[2] Efter en playoff-kamp mod OB, som blev vundet 2-1, kvalificerede klubben sig til Europa League kvalifikation, hvilket var første deltagelse i europæiske kampe siden 2012.[14]

Den europæiske deltagelse blev imidlertid noget af en fiasko for AGF, da holdet i første runde i Europa League tabte samlet til slovenske ND Gorica; efter at have vundet hjemme 5-2 tabte AGF 0-3 på udebane og var dermed ude på reglen om udebanemål.[15] Superligasæsonen forløb nogenlunde som året forinden, hvor AGF blev nummer tre i grundspillet, men blev overhalet af FC København i mesterskabsspillet og sluttede på en fjerdeplads. Dette var nok til at give en kvalifikationskamp om deltagelse i Europa igen, og denne kamp vandt AGF mod AaB efter straffesparkskonkurrence.[16]

Efter denne sæson mistede AGF en række af de spillere, der havde været med til at sikre holdet to gode sæsoner i Superligaen: Lejeaftalerne for Kamil Grabara og Kevin Diks udløb, og begge blev efterfølgende købt af FC København, mens Casper Højer Nielsen og Bror Blume blev solgt til udenlandske klubber. Der blev samtidig købt nye spillere i stedet for, men i de første kampe var det tydeligt, at holdet var svækket. Således blev holdet i kvalifikationen til Conference League besejret af upåagtede Larne FC fra Nordirland med nederlag på udebane og uafgjort hjemme. Resultatet blev betegnet som det værste for et dansk hold i europæisk fodbold nogensinde.[17] Resten af efteråret i Superligaen gik heller ikke helt så godt som sæsonerne forinden, men AGF lå på en syvendeplads med gode muligheder for at nå i slutspillet. Imidlertid blev foråret 2022 en lang nedtur for holdet, der blot vandt én kamp; det blev i alt til 14 kampe i træk uden sejr i foråret, og AGF undgik kun akkurat nedrykningen på en samlet tiendeplads. Konsekvensen blev, at AGF og David Nielsen efter gensidig aftale opsagde samarbejdet med virkning fra sæsonens afslutning.[18] David Nielsen opnåede det højeste pointgennemsnit for en cheftræner i AGF i superligaperioden. Han var til det sidste en populær skikkelse blandt fans og spillere og blev hyldet efter den sidste kamp.[19][20]

Afløseren for David Nielsen blev tyske Uwe Rösler.[21]

Faciliteter

En af klubbens kunstgræsbaner på Fredensvang.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.[22][23] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.[24]

Nuværende spillertrup

Nr.LandPositionSpiller
1DanmarkMMJesper Hansen
2SverigeFOFelix Beijmo
3HollandFOMats Knoester
4DanmarkFOTobias Anker
5DanmarkFOFrederik Tingager
6DanmarkMINicolai Poulsen
7DanmarkMIMads Emil Madsen
8IslandMIMikael Anderson
9DanmarkANPatrick Mortensen
11SydafrikaMIGift Links
13TysklandANJanni Serra
14DanmarkFOTobias Mølgaard
15NorgeMIMagnus Knudsen
16DanmarkMIJulius Beck
Nr.LandPositionSpiller
17SverigeMIKevin Yakob
19SverigeFOEric Kahl
20DanmarkMIMikkel Duelund
21DanmarkMIPeter Bjur
22DanmarkMIBenjamin Hvidt
23DanmarkMITobias Bach
25DanmarkFOMikkel K. Kristensen
26DanmarkFOJacob Andersen
27TysklandFOMichael Akoto
29DanmarkMIFrederik Brandhof
30DanmarkMIMathias Sauer
31DanmarkANTobias Bech
32DanmarkMMJonathan Hutters
40DanmarkFOJonas Jensen-Abbew
45NordirlandMMBailey Peacock-Farrell

Oversigt sidst opdateret: 3. september 2023.[25]

Spillertransfers

Uddybende Uddybende artikel: Transfers for AGF Fodbold

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

TilgangAfgang
TilgangAfgang

Organisation af AGF Fodbold

AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)
  • Adm. direktør Jacob Nielsen
  • Sportschef Stig Inge Bjørnebye
  • Talentchef Jesper Ørskov
  • Sportslig adm. Ole Hall
  • Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF Fodbold

  • Cheftræner Uwe Rösler
  • Assistenttræner Dave Reddington
  • Assistenttræner Kenneth Dokken
  • Assistenttræner Philipp Grobelny
  • Målmandstræner Nicolai Pold
  • Fysisk træner Mathias Zangenberg
  • Analytiker Marcus Tjärnberg
  • Holdleder Mathias Zangenberg
  • Holdleder Søren Teglgaard Jørgensen
  • Læge Jacob Astrup
  • Fysioterapeut Uffe Hansen
  • Fysioterapeut Klaus Bredsgaard

Kendte tidligere spillere

Danske A-landsholdspillere fra AGF

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. november 2023:

Udenlandske landholdspillere

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF. Årstal angiver tid på landsholdet.

AGFs cheftrænere gennem tiden

Resultater i fodbold

Titler

Placeringer i fodbold siden 1929

SæsonDivision - NavnPlace-
ring
Pokal-
turnering
1928/29Danmarksturneringen5
1929/30Oprykningsserien1
1930/31Mesterskabsserien5
1931/32Mesterskabsserien7
1932/33Mesterskabsserien3
1933/34Mesterskabsserien6
1934/35Mesterskabsserien6
1935/36Mesterskabsserien4
1936/37Mesterskabsserien7
1937/38Mesterskabsserien8
1938/39Mesterskabsserien7
1939/40Mesterskabsserien9
1940/41Kreds 15
1941/42Kreds 13
1942/43Kreds 1Semif.
1943/44Kreds 1Kvartf.
1944/45Kreds 12
1945/461. division8
1946/471. division5
1947/481. division4
1948/491. division3
1949/501. division3
1950/511. division3
1951/521. division10
1952/532. division1
1953/541. division7
1954/551. division1Vinder
1955/561. division1Semifinale
1956/571. division1Vinder
19581. division64. runde
19591. division5Finalist
19601. division1Vinder
19611. division5Vinder
19621. division33. runde
SæsonDivision - NavnPlace-
ring
Pokal-
turnering
19631. division54. runde
19641. division2Kvartfinale
19651. division8Vinder
19661. division44. runde
19671. division103. runde
19681. division124. runde
19692. division54. runde
19702. division32. runde
19712. division14. runde
19721. division83. runde
19731. division12Semifinale
19742. division73. runde
19752. division33. runde
19762. division24. runde
19771. division92. runde
19781. division32. runde
19791. division9Kvartfinale
19801. division4Kvartfinale
19811. division4Kvartfinale
19821. division24. runde
19831. division33. runde
19841. division24. runde
19851. division34. runde
19861. division1Kvartfinale
19871. division3Vinder
19881. division8Vinder
19891. division5Kvartfinale
19901. division7Finalist
1991Superligaen33. runde
1991/92Superligaen4Vinder
1992/93Superligaen65. runde
1993/94Superligaen8Semifinale
1994/95Superligaen44. runde
1995/96Superligaen2Vinder
SæsonDivision - NavnPlace-
ring
Pokal-
turnering
1996/97Superligaen35. runde
1997/98Superligaen8Kvartfinale
1998/99Superligaen105. runde
1999/00Superligaen104. runde
2000/01Superligaen84. runde
2001/02Superligaen105. runde
2002/03Superligaen104. runde
2003/04Superligaen84. runde
2004/05Superligaen9Kvartfinale
2005/06Superligaen124. runde
2006/071. division24. runde
2007/08Superligaen104. runde
2008/09Superligaen64. runde
2009/10Superligaen112. runde
2010/111. division1Kvartfinale
2011/12Superligaen54. runde
2012/13Superligaen74. runde
2013/14Superligaen11Kvartfinale
2014/151. division23. runde
2015/16Superligaen10Finalist
2016/17Superligaen11Kvartfinale
2017/18Superligaen73. runde
2018/19Superligaen84. runde
2019/20Superligaen3Semifinale
2020/21Superligaen4Semifinale
2021/22Superligaen104. runde
2022/23Superligaen34. runde
2023/24Superligaen

Europæisk deltagelse

Uddybende Uddybende artikel: Alle AGFs kampe i Europa med målscorere

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup

SæsonRundeModstanderHjemmeUdeSamlet
1955-561. rundeFrankrig Stade de Reims0-22-22-4
1956-57Kvalifik.Frankrig OGC Nice1-11-52-6
1957-58Kvalifik.Nordirland Glenavon FC0-03-03-0
1. rundeSpanien Sevilla FC2-00-42-4
1960-611. rundePolen Legia Warszawa3-00-13-1
2. rundeNorge Fredrikstad FK3-01-04-0
KvartfinalePortugal SL Benfica1-41-32-7
1987-881. rundeLuxembourg Jeunesse Esch4-10-14-2
2. rundePortugal SL Benfica0-00-10-1

UEFA Europa League / UEFA Cup

SæsonRundeModstanderHjemmeUdeSamlet
1979-801. rundePolen Stal Mielec1-11-02-1
2. rundeTyskland Bayern München1-21-32-5
1983-841. rundeSkotland Celtic FC1-40-11-5
1984-851. rundePolen Widzew Łódź1-00-21-2
1985-861. rundeBelgien KSV Waregem0-12-52-6
1997-982. kvalif.Ungarn Ujpesti Dosza3-20-03-2
1. rundeFrankrig FC Nantes2-21-03-2
2. rundeHolland FC Twente1-10-01-1 (U)
2012-132. kvalif.Georgien FC Dila Gori1-21-32-5
2020-211. kvalif.Finland Honka5-25-2
2. kvalif.Slovenien Mura0-30-3

UEFA Europa Conference League

SæsonRundeModstanderHjemmeUdeSamlet
2021-222. kvalif.Nordirland Larne FC1-11-22-3
2023-242. kvalif.Belgien Club Brugge1-00-31-3

Pokalvindernes Europa Cup

SæsonRundeModstanderHjemmeUdeSamlet
1961-621. rundeTyskland Werder Bremen2-30-22-5
1965-661. rundePortugal Vitória Setubal2-12-14-2
2. rundeSkotland Celtic FC0-10-20-3
1988-891. rundeNordirland Glenavon FC3-14-17-2
2. rundeWales Cardiff City4-02-16-1
KvartfinaleSpanien FC Barcelona0-10-00-1
1992-931. rundeSverige AIK Stockholm1-13-3(U)4-4
2. rundeRumænien Steaua Bukarest3-21-24-4(U)
1996-971. rundeSlovenien Olimpija Ljubljana1-10-01-1(U)

Intertoto Cup

SæsonRundeModstanderHjemmeUdeKommentar
1995-96GruppespilPolen Górnik Zabrze4-1x-
GruppespilTyskland Karlsruher SCx0-3-
GruppespilSchweiz FC Basel2-1x-
GruppespilEngland Sheffield Wednesdayx1-3AGF blev nr.4 i gruppen
2001-021. rundeSlovenien Publikum Celje1-01-7

Klubrekorder

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[28]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[29]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

Resultater
  • Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
  • Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
  • Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
  • Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
  • Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
  • Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
  • Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
  • Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)
Tilskuere
  • Tilskuerrekord hjemmebane: 23.990. AGF – Esbjerg fB 0-4, 23. oktober 1962
  • Tilskuerrekord udebane: 39.700. KB – AGF 4-0, Idrætsparken, København. 13. november 1949
  • Tilskuerrekord Europa Cup hjemmebane: 22.400. AGF – SL Benfica 1-4, 30. marts 1961
  • Tilskuerrekord Europa Cup udebane: 57.100. SL Benfica – AGF 3-1, Estadio da Luz, Lissabon. 8. marts 1961
  • Tilskuerrekord venskabskamp udebane: 102.300. Ferencvarosi TC – AGF 10-0, Nep Stadion, Budapest. 28. juli 1956
Spillere

Fankultur

AGFs officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, der blev stiftet 9. november 1992 som en af de første fanklubber i Danmark.[30] I 2018 havde den ca. 900 medlemmer.[31] Desuden har der i tidens løb været en række andre, mere uofficielle fangrupperinger. Blandt de større af disse er Nysir, der også driver initiativet "Samlet for Aarhus",[31] der bl.a. ligesom AGF Fanclub Aarhus arrangerer ture til klubbens udekampe.[32] Tidlgere har den højreradikale hooligangruppering af AGF-fans White Pride vakt opsigt.[33][34] I 2003 opstod den uofficielle galgenhumoristiske fanfraktion "Galehuset", der lavede flere utraditionelle happenings for at støtte klubben. De uddrev således onde ånder fra Fredensvang, når spillertruppen var plaget af for mange skader, og samlede ved en lejlighed ind til en glad aften for spillerne i byen, så de for en stund kunne lægge de dårlige resultater bag sig.[35][36] Navnet tog de, fordi klubben selv blev omtalt som et galehus i en periode i 2000- og 2010-årene, hvor der var uro på de indre linjer.[37]

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",[38] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).[39]

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.[40]

Af sange har AGF-fans særligt taget "I troede vi var døde og borte" til sig. Desuden Thomas Helmigs "Malaga", som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.[41]

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 1990'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2.[42]

Se også

Kilder

  1. ^ "Aarhus Elite - AGF Fodbold". Aarhus Elite. Arkiveret fra originalen 3. november 2011. Hentet 2011-02-11.
  2. ^ a b c AGF får bronze trods nederlag til Brøndby, DR, Ritzau, 26. juli 2020, arkiveret fra originalen 28. juli 2020, hentet 28. juli 2020
  3. ^ "Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950" (PDF). Jyskfodboldhistorie.dk. Arkiveret (PDF) fra originalen 2. februar 2014. Hentet 2011-02-11.
  4. ^ "Mindernes Allé". www.agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 17. juni 2009. Hentet 2011-02-11.
  5. ^ "AGFs unikke rekord". Aarhus Stiftstidende. 29. april 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2018. Hentet 5. marts 2018.
  6. ^ "Ungarsk magi på banen". Århus Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 8. marts 2014. Hentet 2011-02-11.
  7. ^ "Verdens bedste kom forbi". Agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 2011-02-11.
  8. ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
  9. ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
  10. ^ a b AGF-spillere kaldte det skandale: Nu reagerer AGF-boss på kritikken Arkiveret 1. oktober 2017 hos Wayback Machine, BT 30. september 2017
  11. ^ "Duncan skifter til polsk klub". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 31. januar 2018. Hentet 31. januar 2018.
  12. ^ David Nielsen, 2017/2018, superstats.dk, hentet 15. juni 2022
  13. ^ David Nielsen, 2018/2019, superstats.dk, hentet 15. juni 2022
  14. ^ Europa: AGF slår OB i playoff og er klar til europæisk fodbold, tv3sport.dk, Ritzau, 29. juli 2020, hentet 15. juni 2022
  15. ^ Nielsen, Allan (18. september 2020), "Europa Rundt: Danmark førte 11-3, men så lavede AGF en sjælden flovmand", Politiken, hentet 15. juni 2022
  16. ^ Petersen, Jacob Qvirin (28. maj 2021), AGF tager europæisk billet efter straffedrama, tv2.dk, hentet 15. juni 2022
  17. ^ Andersen, Thomas N. (29. juli 2021), "Nordirere sender sensationelt AGF ud af Conference League", Ekstra Bladet, hentet 15. juni 2022
  18. ^ Bagger, Sebastian Taarsted (18. maj 2022), AGF fyrer David Nielsen, dr.dk, hentet 15. juni 2022
  19. ^ Highlights: David Nielsen sagde farvel til AGF med remis mod FC Nordsjælland, campo.dk, 21. maj 2022, hentet 15. juni 2022
  20. ^ Sådan vil David Nielsen gerne huskes efter elendig afslutning, tv2.dk, Ritzau, 21. maj 2022, hentet 15. juni 2022
  21. ^ Madsen, Nicolai Margon (14. juni 2022), Officielt: AGF præsenterer ny træner, tv2ostjylland.dk, hentet 15. juni 2022
  22. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (29. juli 2017), "Kunstgræsbane i fokus før AGF indvier nyt stadion i Silkeborg", Aarhus Stiftstidende, arkiveret fra originalen 25. august 2017, hentet 12. september 2019
  23. ^ Foldager, Emil Føns (4. maj 2018), "Endelig: AGF's nye klubhus er taget i brug", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
  24. ^ Christensen, Ole (5. maj 2018), "Efter års venten: AGF vil lave fodboldakademi for unge talenter", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
  25. ^ Hold, AGF.dk, hentet 9. februar 2024
  26. ^ AGF's spillertrup – 2022-23, agf-statistik.dk, hentet 31. august 2022
  27. ^ "Martin Jørgensen får sin kamp nummer 100". Arkiveret fra originalen 3. november 2010. Hentet 29. januar 2011.
  28. ^ "Rangliste 1927-2012". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 8. august 2010.
  29. ^ "Danmarksturneringen, Evighedstabel". Danskfodbold.com. Arkiveret fra originalen 26. november 2011.
  30. ^ Om AFA. AGF Fanclub Aarhus' hjemmeside, besøgt 3. august 2021.
  31. ^ a b AGF Fanclub Aarhus har plads til alle slags fodboldfans. Artikel på Jyllands-Posten.dk 21. oktober 2018.
  32. ^ Fans & publkum. AGF's hjemmeside, besøg 3. august 2021.
  33. ^ "Politiet strammer grebet om White Pride". Jyllands-Posten. 5. august 2008.
  34. ^ Hun infiltrerede det århusianske nazimiljø. Artikel på Information.dk 25. oktober 2010.
  35. ^ Galehuset lukker. Artikel på bold.dk 25. september 2007.
  36. ^ Galehuset galer igen. Artikel på stiften.dk 27. april 2014.
  37. ^ Træner-kirkegården AGF: 12 trænere på kun 14 år. ARtikel på sport.tv2.dk 30. maj 2014.
  38. ^ "Den århusianske drøm om næst' år". berlingske.dk. 5. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 8. februar 2019.
  39. ^ Tributen 2004 Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine bibliotek.dk. Hentet 04-12-2018
  40. ^ Historien bag UltraTwitterAGF Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. superliga.dk. Hentet 04-12-2018
  41. ^ Runden rundt: Hvordan kan Thomas Helmig og søn se en AGF-kamp på stadion under coronanedlukning? Artikel på Politiken.dk 21. februar 2021.
  42. ^ Stemningsafsnit flytter permanent Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. agf.dk. Hentet 04-12-2018

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Kit left arm.svg
Part of football kit based on Kit body.svg.
Kit socks long.svg
Football kit template socks
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Ulster banner.svg
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Flag of Northern Ireland (1953–1972).svg
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Atletion.jpg
Forfatter/Opretter: user:Nico-dk / Nils Jepsen, Licens: CC BY 2.5
Atletion eller NRGi park i Århus tidligere Århus Idrætspark.
Kit body agf2.png
Forfatter/Opretter: Nastictarragona, Licens: CC BY-SA 3.0
Kit body.
Kit body agf.png
Forfatter/Opretter: Nastictarragona, Licens: CC BY-SA 3.0
Kit body.
Soccerball current event.svg
Forfatter/Opretter: Pumbaa80 (soccer ball), Anomie (clock hands), David Vignoni (clock face/ring), David Göthberg (putting it all together, making the clock red, shadows)., Licens: LGPL
Football with clock to represent a "current sports or football event".
AGF team 1960.jpg
The 1960 AGF team that won the Danish championships. Standing from left: Chairman Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John? Jensen, Aage Rou Jensen, Peter Kjær Andersen, coach Geza Toldi. Seated, from left: Erik Jensen, Erik? Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen and Hans Christian Nielsen.