ABC-mordene

ABC-mordene
OriginaltitelThe ABC Murders
ForfatterAgatha Christie
LandEngland
SprogEngelsk
Genre(r)krimi
Udgivelsesdato1935

ABC-mordene er en Hercule Poirotkrimi fra 1935, hvor forfatteren Agatha Christie sætter sin detektiv på sporet af en mulig seriemorder, som benytter alfabetet til sin femgangsmåde ved drabene.

Handling

Poirot modtager et brev med meddelelse om datoen for drabet på "A". Forudsigelsen går i opfyldelse, da Mrs. Asher i Andover bliver myrdet, ligesom "B" og "C" (Betty Barnard i Bexhill-on-Sea og Sir Carmichael Clarke i Churston) bliver ofre for tilsvarende forudsigelser. Brevskriveren, der benytter underskriften ABC må være identisk med morderen, som efterlader The ABC Rail Guide, en køreplan for British Railways på gerningsstederne.[1] Arthur Hastings følger væsentlige dele af opklaringen og beretter herom, men samtidig er der i tredje person en fortælling om Alexander Bonaparte Custs færden. [2] Cust, der lider af stærke migræneanfald og hævder, at han i perioder har hukommelsestab, bliver hurtigt politiets hovedmistænkte; men Poirot følger andre kriminaltekniske spor.

I slutningen af bogen, efter at Poirot endnu engang har vist sig klogere end Scotland Yards Inspector Japp, udbryder Japp: "Det skulle ikke undre mig, hvis De ender med at efterforske deres egen død". Denne bemærkning antyder, at Christie allerede her havde udtænkt plottet til den senere bog Tæppefald.[3] Pointen i romanen afsløres i Agatha Christies fortælleteknik

Efterligninger

Flere romaner og film er stærkt inspirerede af bogen, bl.a. Elizabeth Liningtons Greenmask og Ellery Queens Cat of Many Tails.[4].

Anmeldelser

Handlingens komplekse udformning og den usædvanlige anvendelse af ABC–køreplanen blev af samtiden opfattet som en "genistreg" og også de to bedst kendte Christie-biografier karakteriser romanen som en af Christies bedste.[5] Robert Bernard tilføjer dog: "Gudskelov gennemførte hun ikke planen til 'Z'" [6]

Danske udgaver

  • Hasselbalch, 1938.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 3); 1960.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 3); 1962.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 3); 1967.
  • Lademann; Union; 1979. ISBN 87-15-00946-7
  • Forum Krimie; 1984. ISBN 87-553-1298-5
  • Peter Asschenfeldts Nye forlag, 1998. Bogklubudgave. ISBN 87-7880-278-4
  • Peter Asschenfeldts Nye forlag, 1998. ISBN 87-7880-937-1

Bearbejdning

ABC-mordene indgår i tv-serien Agatha Christie's Poirot, med David Suchet som Poirot[7] og i en tv-miniserie i tre dele fra 2017, med John Malkovich som Poirot.

Noter

  1. ^ Det britiske statsejede jernbaneselskab.
  2. ^ Hastings forklarer i et forord til bogen, at han kan garantere for rigtigheden af de passager, han ikke selv har oplevet; der er ikke nogen egentlig forklaring på, hvorledes han er kommet i besiddelse af disse oplysninger.
  3. ^ Christie morede sig ofte med henvisninger til såvel tidligere udkomne som senere plotsi sine bøger. I ABC-ordene er der således også et hint til Kortene på Bordet.
  4. ^ Jf. Osborne, s. 88-89
  5. ^ Robert Barnard (1980), s. 187, omtaler den som "en klassiker, der er smukt udført". Charles Osborne (1982), s. 88 betegner den som et "mesterværk".
  6. ^ Robert Barnard (1980), s. 187
  7. ^ Premieren fandt sted i januar 1992 som første afsnit i fjerde sæson.

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie, Collins (London)

Medier brugt på denne side

Agatha Christie The A.B.C. Murders first edition cover 1936.jpg
Agatha Christie The A.B.C. Murders first edition cover 1936. According to John Cooper & B. A. Pike's Artists in crime: an illustrated survey of crime fiction first edition dustwrappers, 1920-1970, Scolar Press, 1995, p. 119, the artist is unknown.