ABBA The Museum

ABBA The Museum
ABBA the Museum, winter 2014 01.JPG
ABBA The Museum.
Generelle informationer
TypeMusikmuseum
AdresseDjurgårdsvägen 68, Stockholm, Sverige
Grundlagt7. maj 2013
ArkitektCelsing Arkitekter Rediger på Wikidata
Besøgende269.552 (2015)[1]
Eksterne henvisninger
http://www.abbathemuseum.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

ABBA The Museum, også kendt som Abbamuseet, er et privatejet museum om den svenske musikgruppe ABBA i kvarteret KonsthallenDjurgården i Stockholm. Museet ligger i Kungliga nationalstadsparken.[2]

Bygningen, der for størstedelens vedkommende er optaget af Backstage Hotel, blev tegnet af Johan Celsing og åbnede i foråret 2013.[3] Indtil 2017 husede det desuden museet for musikinitiativet Swedish Music Hall of Fame.

Historie

Projektet blev startet i 2006 af Ewa Wigenheim og Ulf Westman. Planen var først at åbne et museum i Stora TullhusetStadsgården i 2009 (det nuværende museum Fotografiska). Udstillingen blev i stedet først vist på en turné under nye ejere, efter at Wigenheim og Westman havde forladt projektet. Det nye projektnavn blev Abbaworld, der havde premiere i London i januar 2010. Udstillingen kom senere til Melbourne og Sydney i Australien og videre til Ungarn og Tjekkiet, inden den endte permanent i Stockholm.

Museet åbnede i Stockholm 7. maj 2013. Seksten måneder senere havde en halv million besøgt museet.[4]

Bygningen

Byggeansøgningen til at opføre en permanent bygning på pladsen for den tidligere sommerrestaurant Lindgården blev indgivet af Parks & Resorts Scandinavia, der også driver forlystelsesparken Gröna Lund. Planen var til at begynde med, at museet skulle bygges sammen med nye attraktioner på den plads, der nu er Gröna Lunds parkeringsplads.[5]

En tidligere lokalplan blev gennemgået af länsstyrelsen, der anførte i sin beslutning, at det var af "særskilt betydning at en ny bygning harmonerer med helhedsmiljøet, for ellers risikeres at eksisterende kulturhistorisk værdifuldt miljø kan blive skadet". En senere lokalplan, der indebar at den planlagte bygning mindskede i omfang, trådte i kraft i november 2011. Ejerne af den i stedet for den oprindeligt valgte grund var siden 2007 ejendomsselskabet Arcona, der også blev initiativtager til og bygherre for det nye hus.[6]

Bygningen, der skulle blive stedet for et nyt hotel med cirka 50 værelser og "mulighed for at indrette lokaler til kulturformål", påbegyndtes i foråret 2012 efter tegninger fra Johan Celsing Arkitektkontor. Melody Hotel (nu Backstage Hotel) åbnede i april 2013 og museet 7. maj 2013.[7] Bygningen har en L-formet grundplan og står syd for Liljevalchs konsthall. Nærheden til kunsthallen fra 1916 (tegnet af arkitekten Carl Bergsten) stillede ekstra høje krav til udformningen.

Bygningen har tre etager over jorden samt en tagetage. Hver etage er noget tilbagetrukken i forhold til de underliggende, hvilket giver bygningen en karakteristisk struktur. Facadebeklædningen består af malet massiv- og limtræ, der indrammer langsgående terrasser og glaspartier. Taget blev udført fladt og beklædt med sedumvækster. Adgangen til museet sker over gården fra Djurgårdsvägen. Museet disponerer over den indre del af stueetagen og kælderetagen, mens hotellet udnytter de øvrige tager.[8] Husets bruttoareal er cirka 5.500 m².

Attraktioner og udstillinger

Eksempel på rekonstrueret miljø.

ABBA-medlemmet Björn Ulvaeus var aktivt engageret i udvalg, sammensætning og præsentation af udstillingsgenstande, og alle fire medlemmer af gruppen har bidraget med genstande til udstillingerne. Med en audioguide kan de besøgende lytte til medlemmernes beretninger og minder fra karrieren. Manuskriptet til lydguiden er skrevet specielt af Catherine Johnson, manuskriptforfatteren til musicalfilmen Mamma Mia. Samtlige ABBA-medlemmer har desuden mulighed for at ringe til en rød telefon i museet for at tale med besøgende.

Museet viser rekonstruerede miljøer knyttet til gruppen. I miljøerne vises originale genstande fra gruppens karriere, og interaktive indslag giver besøgende mulighed for for eksempel selv at prøve at optræde på scenen med gruppen, synge i studio eller svare på en quiz. Alle resultater kan hentes via en stregkode på entrebilletten. Blandt de rekonstruerede miljøer findes Polar Studios, hvor ABBA indspillede sange fra 1978. Der står et klaver, der er forbundet med et klaver i Benny Anderssons nuværende studio. Når Andersson spiller i sit studio, begynder museets klaver også at spille. Desuden vises der miljøer fra svenske folkeparker, sangskriverhytten Viggsö og Stikkan Andersons kontor i Stockholm.

I tilslutning museet er der en museumsbutik og en restaurant, som tilhører hotellet.

Eksterne henvisninger

Kilder

Noter

  1. ^ Museer 2015 (PDF)Serier , Stockholm: Myndigheten för kulturanalys, 2016, s. 33, ISBN 9789187046315, arkiveret fra originalen (PDF) 2016-12-21
  2. ^ "Schantz, P. 2006. The Formation of National Urban Parks: a Nordic Contribution to Sustainable Development? In: The European City and Green Space; London, Stockholm, Helsinki and S:t Petersburg, 1850-2000 (Ed. Peter Clark), Historical Urban Studies Series (Eds. Jean-Luc Pinol & Richard Rodger), Ashgate Publishing Limited, Aldershot, pp. 159-174". Arkiveret fra originalen 1. juli 2018. Hentet 2. juli 2018.
  3. ^ "ABBA The Museum". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. september 2015.
  4. ^ "Pressmeddelande från ABBA - The Museum" (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-12-05.
  5. ^ "Abbamuseum byggs intill nöjesfältet, Dagens Nyheter, 15. december 2008". Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 21. september 2015.
  6. ^ "Arcona initiativtagare till ABBA The Museum och Melody Hotel". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 21. september 2015.
  7. ^ "Johan Celsing Arkitektkontor". Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 21. september 2015.
  8. ^ "Detaljplan för Konsthallen 2 i stadsdelen Djurgården i Stockholm Dp 2006-19499-54".

Koordinater: 59°19′30″N 18°05′47″Ø / 59.325°N 18.0964°Ø / 59.325; 18.0964

Medier brugt på denne side

ABBA-Logo.svg
Logo der Musikgruppe AꓭBA
ABBA the Museum, winter 2014 01.JPG
Forfatter/Opretter: I99pema, Licens: CC BY-SA 3.0
ABBA the Museum
ABBA- The Museum-2.jpg
Forfatter/Opretter: Frankie Fouganthin, Licens: CC BY-SA 4.0
ABBA: The Museum May 6, 2013.