A.W. Nielsen

Anthon Wilhelm Nielsen (født 10. januar 1909 på Frederiksberg, død 2. november 1982 i København)[1] var en dansk bryggeridirektør.

A.W. Nielsen kom i lære som mejerist, men valgte efter et ophold på Dalum Landbrugsskole at uddanne sig i handel i stedet. Efter udlandsrejser blev han i 1930 direktør for Åshøj Mejeri A/S på Sjælland og købte sig allerede året efter ind i mejeriet, som han slutteligt overtog fuldstændigt. Han solgte mejeriet i 1951 til Storkøbenhavns Mejeriers Likvidationsselskab. Samme år opfordrede statsminister Erik Eriksen efter inspiration fra Grosserer-Societetets komité ham til at søge stillingen som direktør for Den Kongelige Grønlandske Handel. Han fik stillingen og stod i spidsen for en reorganisering af selskabet.[1]

Han vendte i 1956 retur til den sydlige del af kongeriget for at blive administrerende direktør for Carlsberg, hvor han stod i spidsen for fusionen med Tuborg til De forenede Bryggerier i 1970. Han stoppede som direktør i 1974, men fortsatte i bestyrelsen frem til 1980. Årene under hans ledelse var præget af ekspansioner i Europa og opførelse af nye bygninger herhjemme. Han blev omtalt som en "hård negl", men var respekteret for sin viden og handlekraft.[1]

Han var desuden formand for Bryggeriforeningen 1959-1976, medlem af Atomenergikommissionen 1964-1974, medlem af Industrirådets bestyrelse 1961-1972, medlem af bestyrelsen i Akademiet for de Tekniske Videnskaber og bestyrelsesformand for Den Danske Bank fra 1965 og en overgang også formand for Hedeselskabets bestyrelse.[1]

A.W. Nielsen blev i 1952 ridder af Dannebrog, i 1956 ridder af første grad, i 1965 kommandør, i 1971 kommandør af første grad og i 1979 storkommandør af Dannebrog.[1]

A.W. Nielsen er begravet på Randlev Kirkegård ved Odder.[2]

Referencer

  1. ^ a b c d e Lauridsen, Finn H. (18. juli 2011). "A.W. Nielsen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 13. marts 2024.
  2. ^ A.W. Nielsen – Dansk bryggeridirektør på gravsted.dk (Randlev Kirkegård)