A.H. Vedel

A.H. Vedel
Vedel ombord på USS Houston (1946)
Personlig information
Født	1. september 1894 København
Død	9. februar 1981 (86 år) Hellerup
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Søofficer, geograf
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Aage Helgesen Vedel (født 1. september 1894 i København, død 9. februar 1981 i Hellerup) var en dansk søofficer, far til professor Helge Vedel. Som chef for Søværnskommandoen under besættelsen var det Vedel, der tog beslutningen om at sænke flåden i august 1943, så den ikke faldt uskadt i hænderne på værnemagten. Siden var han en habil geograf og blev æresdoktor.

Som søn af underdirektør ved Orlogsværftet Helge Vedel og hustru Charlotte f. Braern var A.H. Vedel født ind i en familie, der var tilknyttet Søværnet. Han blev kadet 1912, sekondløjtnant 1916 (modtog samtidig Henrik Gerner Medaljen), premierløjtnant 1917, kaptajnløjtnant 1923 og orlogskaptajn 1932. Han avancerede til kommandørkaptajn 1939, kontreadmiral 1941 og viceadmiral samme år, hvor han også blev chef for Søværnskommandoen og direktør for Marineministeriet (til 1950). Han var chef for Søværnet fra 1950 til 1958, hvor han tog afsked. Han blev gift 18. december 1921 med Kirsten Lützen (10. august 1899 i Thorshavn – ), datter af købmand, konsul Jacob Lützen (død 1920) og hustru f. Restorff (død 1922).

Under besættelsen kom Vedel til at spille en fremtrædende rolle. Efter augustoprøret brød samarbejdspolitikken sammen, og Forsvarets ledelse var udmærket klar over, at tyskerne kunne finde på at angribe de danske militærinstallationer. Om eftermiddagen lørdag den 28. august 1943 havde forsvarsminister Søren Brorsen og viceadmiral A.H. Vedel et samråd. Resultatet blev, at Søværnskommandoen udsendte ministerens nye ordre til enhederne på Holmen. Den lød: "Besættelse af Skibene paa Holmen maa efter Regeringens Bestemmelser ikke imødegaas med Magt." Men Søværnskommandoen, dvs. reelt Vedel som chef, valgte at handle på egen hånd og tilføjede følgende til ministerens befaling: "Skibene kan efter Omstændighederne sænkes." Tidligt om morgenen dagen efter iværksatte tyskerne den forventede aktion, Operation Safari, mod det danske militær, og Vedels ordre blev fulgt. På Flådestation Holmen lykkedes det mandskabet at sænke eller ødelægge 30 fartøjer, så tyskerne ikke kunne drage nytte af dem. Det lykkedes at sejle 13 skibe til havne i det neutrale Sverige. Billederne af de sænkede skibe på Holmen viste de allierede, at Danmark var på deres side. Vedels ordre til sænkning blev sendt til alle enheder, for eftersom tyskerne havde anbragt kanoner langs bl.a. Langelinie, var det umuligt for de danske skibe at undslippe fra Holmen. Af flådens 52 fartøjer var to på Grønland, mens 32 blev sænket af egen besætning. Fire nåede svensk territorium, og 14 blev erobret uskadte af tyskerne. Tyskerne hævede hovedparten af de sænkede enheder, og femten kom i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde.

Vedel blev kortvarigt interneret, og bagefter blev han i sin egenskab af direktør for Marineministeriet medlem af departementschefstyret. Samtidig var han imidlertid i nær kontakt med modstandsbevægelsens ledelse og de øverste ledere af Søværnets illegale virksomhed og koordinerede den illegale overførsel af våben fra Sverige.

Efter krigen var han i juli 1945 på tjenesterejse til London for i Admiralitetet at forhandle om overtagelse af britisk flådemateriel til påbegyndelse af personeluddannelse og flådens genopbygning. Vedel var optaget af geografisk forskning og præsterede en væsentlig indsats i udforskningen af de arktiske farvande.

Vedel var formand for Søe-Lieutenant-Selskabet 1926-28, medlem af bestyrelsen for Det krigsvidenskabelige Selskab 1929-34 og for stiftelsen Georg Stages Minde 1929-70, formand 1959-70, vicepræsident i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1946-74, formand for den danske delegation af den skandinaviske forsvarskomité 1948, formand for dansk Pearyland-ekspedition 1946-51 og for Dansk Ekspeditionsfond, formand for Major Anders Lassens Mindefond, medlem af komitéen for Galatheaekspeditionen og af komiteen for undersøgelse af spørgsmål vedr. nordisk samarbejde på dybhavsforskningens område samt formand for thai-dansk botanikere på arkæologiske ekspeditioner.

Desuden medlem af tilsynsrådet for Bikuben fra 1947 og af bestyrelsen for A/S Det Østasiatiske Kompagni 1955-72, præsident for Arktisk Instituts råd fra 1955, formand for Orlogsmuseets komité 1956-70, medlem af bestyrelsen for Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og for foreningen Dansk Samvirke 1956-70, dr.phil. h.c. ved Københavns Universitet 1956, æresmedlem af Søe-Lieutenant-Selskabet og Søofficers-Foreningen 1958, af Det Grønlandske Selskab 1966, formand for udvalget vedr. besejlingen af Grønland 1959, præsident for The Intergovernmental Conference on Oceanographic Research, København 1960 og medlem af Dansk Nationalråd for Geografi 1946-74.

Han blev tildelt Galathea Medaillen og Vitus Bering Medaillen 1974 og bar Fortjenstmedaljen i sølv. 1949 blev han Storkorsridder af Dannebrog, og han var Dannebrogsmand og ridder af flere udenlandske ordener. 1976 modtog han fra Ebbe Muncks mindefond og H.M. Dronningen Ebbe Munck-plaketten for sin indsats 29. august 1943 samt for sit årelange organisatoriske arbejde for geografisk udforskning. Han var siden ungdommen ven med kong Frederik den 9.. I 1993 blev der i 40-året for begivenhederne i 1943 på Orlogsmuseet indviet et mindesmærke over A.H. Vedel, udført af Knud Nellemose. Han er begravet på Hørsholm Kirkegård.

Kilder

• A.H. Vedel i Modstandsdatabasen Arkiveret 2. april 2019 hos Wayback Machine
• Kraks Blå Bog 1974 Arkiveret 1. marts 2012 hos Wayback Machine
• Mindesmærket over A.H. Vedel Arkiveret 1. august 2016 hos Wayback Machine
• A.H. Vedel hos Flådens Historie Arkiveret 11. februar 2019 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

• A.H. Vedel på gravsted.dk

v d r Polarekspeditioner Grønlandsekspeditioner Graahs ekspedition 1828-31 Konebåds-ekspeditionen 1883-85 Pearys ekspedition til Grønland 1891-1892 Den østgrønlandske ekspedition 1891-92 Amdrupekspeditionen 1898-1900 Den litterære Grønlandsekspedition 1902-04 Danmark-ekspeditionen Alabama-ekspeditionen 1909-12 1. Thule-ekspedition 1912 2. Thule-ekspedition 1916-18 3. Thule-ekspedition 1919-20 4. Thule-ekspedition 1919 5. Thule-ekspedition 1921-24 6. Thule-ekspedition 1931 7. Thule-ekspedition 1932-33 Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34 British Arctic Air Route Expedition Nordvestpassagen Frobishers ekspeditioner 1576-1578 Davis ekspeditioner 1585-1587 Halls ekspeditioner 1605-1607 Hudsons ekspedition 1610 Jens Munks ekspedition 1619-1620 Coppermine-ekspeditionen 1819–1822 Franklin-ekspeditionen 1845 Rae–Richardsons arktiske ekspedition 1848 McClures arktiske ekspedition 1850 Lady Franklin Bay ekspeditionen 1881-1884 Fram-ekspeditionen 1898-1902 Gjøa-ekspeditionen 1903-1906 Den kanadiske polarekspedition 1913—1918 HMS Terror (1813) Nordøstpassagen Chancellors ekspedition 1553 Stephen og William Boroughs ekspedition 1556 Pets og Jackmanns ekspedition 1580 Barents' 1. ekspedition 1594 Barents' 2. ekspedition 1595 Barents' 3. ekspedition 1596 1. Kamtjatka-ekspedition 2. Kamtjatka-ekspedition Vega-ekspeditionen Maud Nordpolsekspeditioner Tyske Nordpolsekspedition 1869 Polaris-ekspeditionen 1871 Østrig-Ungarnske Nordpolsekspedition 1872–74 Jeannette-ekspeditionen 1879–81 Amundsens nordpolsekspedition Britiske Arktisekspedition 1875-1876 Den norske Nordhavsekspedition 1876-1878 Dijmphna-Ekspeditionen 1882—83 Fram-ekspeditionen 1893-96 (Fram) Jackson-Harmsworth-ekspeditionen 1894-97 Andrées polarekspedition 1896–1897 Zieglers nordpolsekspedition Sydpolsekspeditioner Første russiske antarktisekspedition 1819-21 Challenger-ekspeditionen 1872-76 Dundee-ekspeditionen 1892–93 Antarctic-ekspeditionen 1894-1895 Belgica-ekspeditionen 1897-1899 Valdiva-ekspeditionen 1898-1899 Southern Cross-ekspeditionen 1898-1900 Den svenske antarktisekspedition 1901–03 Gauss-ekspeditionen 1901-1903 Discovery-ekspeditionen 1901-1904 Scotia-ekspeditionen 1902-1903 Charcots første ekspedition 1903–05 Nimrod-ekspeditionen 1907–09 Charcots anden ekspedition 1908–10 Den japanske antarktisekspedition 1910–12 Den australasiatiske antarktisekspedition 1911-14 Fram-ekspeditionen 1910-1912 Terra Nova-ekspeditionen 1910-1913 Den tyske antarktisekspedition 1911–13 Endurance-ekspeditionen 1914-1917 Norvegia-ekspeditionerne 1927-1931 Thorshavn-ekspeditionerne 1931-1937 Byrds 1. ekspedition 1928-1930 Byrds 2. ekspedition 1933-1935 Tyske antarktisekspedition 1938–1939 Danske polarforskere Georg Carl Amdrup Vitus Bering Kaj Birket-Smith Jacob Christian Demant Bloch Jørgen Brønlund Willi Dansgaard Knud Ellitsgaard-Rasmussen Bent Fredskild Peter Freuchen Achton Friis Børge Fristrup Paul Gelting W.A. Graah Preben Gudmandsen Niels Steen Gundestrup Niels Peter Høeg Hagen Godfred Hansen Bent Hasholt Gudmund Hatt Gustav Holm A.P. Hovgaard J.A.D. Jensen Jens Gundahl Knudsen Eigil Knuth Johan Peter Koch Lauge Koch A.N. Kornerup Johannes Krüger Helge Larsen Therkel Mathiassen Jørgen Meldgaard Ejnar Mikkelsen Harald Moltke Ludvig Mylius-Erichsen Jørgen Münter Carl Petersen Didrich Pinning Christian Pingel Alf Erling Porsild Morten P. Porsild Hans Pothorst Knud Rasmussen Hinrich Rink Jens Rosing Hans Peder Steensby K.J.V. Steenstrup Lars Stemmerik William Thalbitzer Jens Vahl A.H. Vedel Theodor Zeilau Norske polarforskere Roald Amundsen Eivind Astrup Andreas Beck Olav Bjaaland Carsten Borchgrevink Lars Christensen Tryggve Gran Helmer Hanssen Sverre Hassel Hjalmar Johansen Erling Kagge Carl Anton Larsen Fridtjof Nansen Børge Ousland Kristian Prestrud Peder Ristvedt Johannes Skolp Jørgen Stubberud Otto Sverdrup Oscar Wisting Gunnar Østrem Amerikanske polarforskere Richard E. Byrd Frederick Cook George W. DeLong Elisha Kane Robert Peary Paul Siple Britiske polarforskere Pelham Aldrich Horatio Thomas Austin George Back William Baffin Frederick William Beechey Edward Belcher Stephen Borough William Borough David Buchan Thomas Button Robert Bylot Richard Chancellor Richard Collinson Samuel Gurney Cresswell Francis Crozier John Cunningham John Davis Luke Foxe John Franklin Martin Frobisher Vivian Fuchs James Hall Henry Parkyns Hoppner Henry Hudson Edward Augustus Inglefield Frederick George Jackson Thomas James Henry Kellett Skeffington Lutwidge George Francis Lyon Albert Hastings Markham Francis Leopold McClintock Robert McClure George Mecham Arthur Fleming Morrell George Nares Erasmus Ommanney Sherard Osborn William Edward Parry Constantine Phipps, 2. baron Mulgrave James Clark Ross John Ross Edward Sabine Robert Falcon Scott Ernest Shackleton Henry Frederick Stephenson H.G. Watkins Hugh Willoughby Svenske polarforskere Hans W:son Ahlmann Alfred Gabriel Nathorst Adolf Erik Nordenskiöld Otto Nordenskjöld Louis Palander Islandske polarforskere Pálmi Hannesson Canadiske polarforskere Trevor Lloyd Vilhjálmur Stefánsson Franske polarforskere Jean-Baptiste Charcot Joseph Paul Gaimard Paul-Émile Victor New Zealandske polarforskere Edmund Hillary Italienske polarforskere Umberto Nobile Russiske polarforskere Fabian Gottlieb von Bellingshausen Mikhail Petrovitj Lazarev Vasilij Vasilevitj Prontjisjtjev Maria Prontjisjtjeva Semjon Ivanovitsj Tsjeljuskin Ferdinand von Wrangel Tyske polarforskere Carl Koldewey Alfred Wegener Nederlandske polarforskere Willem Barents Joris Carpolus Jacob van Heemskerk Jan Huygen van Linschoten Cornelis Corneliszoon Nay Anthur Pet Jan Corneliszoon Rijp Brand Ijsbrantszoon Tetgales Portugisiske polarforskere João Vaz Corte-Real Se også: Inuit