A.F. Olsen

A.F. Olsen
Født9. februar 1868 Rediger på Wikidata
Død15. november 1960 (92 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDiplomat, forretningsdrivende Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adolf Frederik Olsen (9. februar 1868 i Kongens Lyngby15. november 1960) var en dansk direktør, vicekonsul og radikal folkevalgt borgmester for Aalborg Købstadskommune i fire år fra 1921 til 1925.

Han var søn af partikulier Jeppe Olsen (død 1909) og hustru Bengta f. Cavling (død 1922), lærte teglværksfaget på Hakkemose Teglværk og i Tyskland, var forvalter på Gammel Antvorskov Teglværk 1887-88, på Birkerød Teglværk 1889, på Folkestorp Tegelbruk i Ystad 1890-92, forpagter af Haraldsby TeglværkÅland 1892-97, bestyrer af Hedehus-Teglværket 1897-1903 og direktør for De forenede nordjyske Teglværker 1903-1938.

A.F. Olsen var medlem af Aalborg Byråd 1913-1937 og folkevalgt borgmester i Aalborg 1921-25 og svensk vicekonsul i denne by 1927-1939. Selvom de Radikale kun vandt et mandat ved byrådsvalget i 1921 lykkedes det at erobre borgmesterposten, da de to andre partier delte resten imellem sig. Både Socialdemokraterne og de Konservative vandt 11 mandater.

Han efterfulgte P. Hansen i 1921 og efterfulgtes i 1925 af socialdemokraten Marinus Jørgensen.

Olsen var desuden formand for Teglværksforeningen for Jylland 1916-50, derefter foreningens æresmedlem, formand for repræsentantskabet for Nordjysk Bank til 1953, formand for den lokale sammenslutning af arbejdsgivere i Aalborg, Nørresundby og omegn til 1949, medlem af bestyrelsen for Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 og for A/S Volstrup Teglværk, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening 1920-45 og i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1927-50, æresmedlem af hovedbestyrelsen for Det radikale Venstre og medlem af bestyrelsen for A/S Dagbladet Politiken 1933-55.

Han blev gift 2. april 1894 med Ida Wilhelmine Grüttner (1. juni 1867 – 1922), datter af købmand W. Grüttner i Sæby (død 1872) og hustru f. Bech (død 1872).

Foregående:Borgmester i Aalborg
19211924
Efterfølgende:
P. HansenMarinus Jørgensen

Henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker

Medier brugt på denne side

Crystal personal.svg
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man