A.C. Højberg Christensen

A.C. Højberg Christensen
Undervisningsminister
Embedsperiode
9. november 1942 – 5. maj 1945
ForegåendeJørgen Jørgensen
Efterfulgt afA.M. Hansen
Formand for Det Danske Spejderkorps
Embedsperiode
1939–1960
Personlige detaljer
Født5. april 1888
Aalborg
Død10. juli 1972
Helsingør
NationalitetDanmark Dansker
Politisk partiRadikale Venstre
Uddannelses­stedAalborg Katedralskole
ProfessionPolitiker, foreningsformand
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Axel Christen Højberg Christensen (5. april 1888 i Aalborg10. juli 1972 i Helsingør) var en dansk minister.

Han blev født i Budolfi sogn som søn af købmand Niels Christian Christensen og Marie Georgine Højberg, Bispensgade 14.[1]

Han blev student fra Aalborg Katedralskole 1907, modtog Københavns Universitets guldmedalje 1911, blev mag.art. i tysk i 1913 og dr.phil. (Studier over Lybæks Kancellisprog fra ca. 1300-1470) i 1918. Han var ansat ved københavnske skoler (N. Zahles Skole, Ingrid Jespersens Skole, Niels Brocks handelsskole, Københavns translatørskole og Statens Lærerhøjskole) og var privatdocent 1919-21. Han blev adjunkt ved Metropolitanskolen 1920, lektor 1921, og var fra 1921 til 1927 rektorOrdrup Gymnasium.

Han var undervisningsminister i Regeringen Scavenius. Formand for Det Danske Spejderkorps 19391960.

Han var også medlem af opgavekommissionen for studentereksamen 1922, formand 1927, formand for Statsskolernes Lærerforening 1924-27, for kommissionen til afholdelse af studentereksamen for privatister fra 1927, for kommissionen til afholdelse af adgangseksamen til civilingeniørstudiet, det farmaceutiske studium og tandlægestudiet fra 1940 og for Pædagogisk Selskab 1933-35, næstformand i Foreningen Nordens skoleudvalg; medl. af skoleradioens arbejdsudvalg og af prøveudvalget for optagelsesprøven til 1. mellemskoleklasse, censor i tysk ved faglærerindeeksamen, censor i tysk og formand for censorerne ved skoleembedseksamen under det filosofiske og det humanistiske fakultet, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening og af bestyrelsen for statens og hovedstadskommunernes kursus til studentereksamen og medlem af bestyrelsen for Den dansk-tyske Forening 1940. Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Kilder

  1. ^ Kirkebog Budolfi sogn folio 68 nr. 50

Eksterne henvisninger


DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker

Medier brugt på denne side

Crystal personal.svg
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man