3. Eskadre

3. Eskadre
3. esakdre vaabenskjold
Aktiv1. januar 2019[1]
LandDanmark Danmark
VærnSøværnet
MyndighedsniveauIII
Overordnet myndighedMarinestaben
Størrelse398 årsværk
Del afForsvaret
HovedkvarterFlådestation Frederikshavn, Frederikshavn
Kaldenavn(e)3ESK
Hjemmeside[1]
Ledere
Chef 3. EskadreKD Steen Engelbrecht Pedersen

3. Eskadre har ansvaret for en række nationale opgaver i danske farvande samt overvågning og officersuddannelse. 3. Eskadre er Søværnets yngste og blev etableret 1. januar 2019.[2]

Organisation

HDMS Freja, Dansk patruljefartøj som er en del af 3. eskadre

3. Eskadre er en selvstændig niveau III-myndighed og organiseret med eskadrechef (ECH), stab, Søværnets Overvågningsenhed, patruljefartøjer, skolebåde, miljøenheder samt Kystredningstjenesten.


Eskadrens strukturelle ramme er på 398 års værk.


3. Eskadres operative opgaver er koncentreret om sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene omkring Danmark, herunder overvågning, suverænitets­hævdelse og myndighedsopgaver af permanent karakter i det danske nærområde samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver indenfor hele rigsfællesskabet. Eskadrens operative kapaciteter udgøres af patruljefartøjer, skolefartøjer miljøskibe og -fartøjer samt Kystredningstjenesten med tilhørende materiel og fartøjer.

3. Eskadres overvågningsenhed udgør grundstammen i den maritime overvågning af danske farvande.[3]

Organisationsdiagram for Søværnets 3. eskadre

Nationale militære opgaver

De nationale militære opgaver omfatter f.eks. militært forsvar, farvandsovervågning, suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver som f.eks. eftersøgnings- og redningstjeneste samt almindelig og særlig hjælp til politiet. En væsentlig del af opgaverne omfatter de samme elementer, som der indgår i operationer vedrørende etablering og hævdelse af søherredømme, herunder evnen til magtanvendelse.


3. Eskadre skal:

  • Bidrage til det kollektive forsvar af Danmark med tilstødende områder samt kunne udsende enheder til krisestyring og kollektivt forsvar uden for Danmark og tilstødende områder
  • Deltage i gennemførelse af beredskabsforanstaltninger
  • Yde støtte til det øvrige forsvar og diverse styrelser[3]

Civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver

De civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver omfatter bl.a.:

  • Eftersøgnings- og redningstjeneste
  • Deltagelse i udførelsen af istjeneste
  • Yde støtte til sikker afvikling af skibstrafik
  • Støtte i forbindelse med gennemførelsen af maritim ammunitionsrydning
  • Hjælp og assistance til politiet, SKAT, redningsberedskabet, m.fl.
  • Maritim miljøovervågning, -håndhævelse og forureningsbekæmpelse i Danske farvande

Eskadrestrukturen kan med kort varsel yde støtte til samfundet under naturkatastrofer.[3]

Kystredningstjenesten

Med 21 redningsstationer placeret over hele landet er Kystredningstjenesten en meget vigtig del af beredskabet, når mennesker kommer i nød på havet. Sker ulykken inden for en redningsstations område, er det oftest stationens redningsbåd, der hurtigst kan nå ud til de nødstedte.

Der er omkring 200 redningsmænd i Kystredningstjenesten, og de er alle uddannet til at klare de udfordringer, de møder på havet. De går på havet uanset vejret, og alle brænder for at hjælpe mennesker i nød.

Ofte er hvervet som redningsmand gået i arv gennem generationer, og langt over halvdelen er frivillige, der enten bruger deres fritid eller må gå fra deres arbejde, når alarmen lyder.[4]

Søværnets Overvågningsenhed

Søværnets Overvågningsenhed har ansvaret for kontinuerligt at levere et overblik over den maritime trafik i de danske farvande. Dette gøres ved at opbygge et overfladebillede ved hjælp af observationer fra enheder i land, til vands og i luften. Overfladebilledet bruges blandt andet til at løse maritime myndighedsopgaver, så som søredning og forureningsbekæmpelse.


Overgågningsenheder på land

Under Søværnets Overvågningsenhed hører ti landbaserede enheder, som næsten alle er døgnbemandede. Maritimt Overvågningscenter i Frederikshavn har fem underlagte kystudkigsstationer i Drogden, Hammer Odde, Kegnæs, Røsnæs og Skagen. Derudover findes marineudkigsstationer i Føllesbjerg og Hellebæk.


Sikker gennemsejling ved broerne

Ud over opbygningen at det maritime overfladebillede, har Søværnets Overvågningsenhed også til opgave at kontinuerligt at sikre den sikre gennemsejling ved Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dette gøres ved Vessel Traffic Service centrene VTS Storebælt og VTS Øresund.[5]

Flådestation Korsør

Flådestation Korsør (FLS KOR), er en myndighed, der ligger under 3. eskadre og er placeret på Flådestation Korsør. Denne udgør Søværnets operative logistiske beredskab sammen med søsterorganisationen Flådestation Frederikshavn. Beredskabet fungerer døgnet rundt for alle Søværnets enheder til lands og til vands uanset, hvor de befinder sig i verden. FLS KOR servicerer således landinstallationer, såsom radaranlæg og Vessel Traffic Servicecentre samtidig med, at FLS KOR holder Søværnets skibe sejlende.[6]

Flådestation Frederikshavn

Flådestation Frederikshavn (FLS FRH) er én af flådens to støttepunkter og logistiske operatører. Deres opgaver er både at sikre og drive en operativ velfungerende flådestation og sammen med Flådestation Korsør at støtte Søværnets operationer med logistiske ydelser.[7]

Historisk

Søværnets skibe har igennem tiderne været organiseret på mange forskellige måder afhængigt af det forsvarspolitiske klima, hvilke opgaver der var i fokus samt hvilke skibstyper Søværnet rådede over. Således var der en 3. eksadre i årene 1979-2005, indtil 1992 blot benævnt Mineskibseskadren (MSE)[8][9]. Eskadren bestod af fire minelæggere (4 × Falster-klassen), to kabelminelæggere (2 × Lindormen-klassen) og syv minestrygere (7 × Sund-klassen)[10].

Referencer

  1. ^ https://www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Skarperefokusp%C3%A5nationaleopgaver.aspx
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 14. juni 2019. Hentet 28. august 2019.
  3. ^ a b c "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juli 2019. Hentet 28. august 2019.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 22. september 2020.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 22. september 2020.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 22. september 2020.
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 22. september 2020.
  8. ^ "Våbenskjold for 3. Eskadre". Arkiveret fra originalen 1. august 2016. Hentet 28. august 2019.
  9. ^ "De5eks-2.avi - YouTube".
  10. ^ Søværnet
MyndighedSpire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Naval Ensign of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
3. esakdre vaabenskjold.png
Forfatter/Opretter: Royal Danish Navy, 3. eskadre, Licens: CC BY-SA 4.0
Ankeret er Søværnets symbol – og våbenfiguren betegner fællesnævneren for det store antal af forskelligartede landtjenestesteder, som sammen med de mange og meget nonkonforme sejlende enheder – danner 3. ESKADRE.

Ankeret symboliserer (udover håbet) både styrke og sikkerhed – og det tilken- degiver 3. ESKADRES betydning som det egentlige samlingspunkt for alle be- sætningerne i eskadren under udførelse af det mangesidige virke, som i sær- deleshed omfatter den maritime sikkerhed – overalt i de nationale danske far- vande.

Den afrevne løvepote henviser til våbendyret i det danske rigsvåben – på samme måde som den heraldiske søløve, der anvendes i skjoldhovedet på alle våbener for søværnets eskadrer – og for 3. ESKADRE understreges dermed de nationale og mangeartede opgaver, som samtlige af eskadrens enheder medvirker til at løse – for et mere sikkert Danmark.
3ESK ORG.png
Forfatter/Opretter: SVNPL, Licens: CC BY-SA 4.0
Organisationsdiagram der beskriver Søværnets 3. eskadre
Danish Vessel P521.jpg
Forfatter/Opretter: Marcusroos, Licens: CC BY-SA 3.0
Danish navy vessel HDMS Freja (P521) in Gothenburg, Sweden