18. maj-urolighederne

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

18. maj-urolighederne (1993) henviser til de begivenheder der udspillede sig på Nørrebro i København om aftenen d. 18. maj 1993 efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe mellem politiet og uromagere begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter og mindst 113 pistolskud blev affyret,^[1] hvilket resulterede i at 11 borgere efterfølgende blev behandlet for skudsår.^[2]

Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer:^[2]

	Skyd efter benene

Urolighederne resulterede i at 80 politibetjente blev såret.^[3]

Baggrund

2. juni 1992 havde afstemningen om Maastricht-traktaten resulteret i et nej og de danske politikere var derfor gået i gang med at finde en løsning på det problem som nej'et betød. Dette resulterede i Edinburgh-aftalen, der gav Danmark de 4 forbehold i forhold til traktaten. Denne nye afstemning betød at mange nej-sigere følte sig "snydt" fordi man ikke ville godtage deres stemme, men i stedet forsøgte at få et ja. Den nye afstemning blev fastsat til 18. maj året efter.

Den 22. april anmeldte Antifascistisk Aktion (AFA) en demonstration til gennemførelse 18. maj på Blågårds Plads. Politiet antog at demonstrationen ville gå mod Christiansborg og koncentrerede derfor deres indsats i dette område.^{[kilde mangler]}

På Nørrebro, hvor der havde været et stort antal nej-sigere i 1992, havde man på Blågårds Plads opsat en storskærm, hvor man fulgte med i resultatet af afstemningen. De 27 betjente, der på grund af demonstrationsanmeldelsen var udstationeret på pladsen, overværede den fredelige demonstration og da resultatet begyndte at pege på et ja, ebbede festlighederne ud. Betjentene opfangede ikke nogle farlige signaler fra gruppen og blev derfor sendt hjem ved 21-tiden.^[4]

Efterspillet

I dagene efter godtages politiets udlægning af begivenhederne og demonstrationen fordømmes og politiets brug af våben forsvares.^[2] Dog gennemføres der flere demonstrationer i dagene efter og venstrefløjen tager bl.a. kontakt til Amnesty International.^{[kilde mangler]} Efter pres fra forskellige lokalpolitikere og organisationer beslutter justitsminister Erling Olsen sammen med regeringen d. 25. maj, at der skal gennemføres en uvildig undersøgelse af begivenhederne. Undersøgelsen skal gennemføres af rigsadvokat Asbjørn Jensen, der dog i første omgang prøver at undgå dette hverv.

Dette bliver dog kun den første af i alt seks undersøgelser i løbet af de følgende syv år. De første 5 undersøgelser – to fra politiet selv, to fra Rigsadvokaten, og en fra ombudsmanden – kritiseres for ikke at være grundige eller uvildige nok.

1996-undersøgelsen

Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Der udpeges derfor i 1996 3 jurister til en kommission, der er fire år om en ny undersøgelse og først er færdig den 28. august 2000.

Referencer

Eksterne henvisninger

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

• Tema Arkiveret 13. september 2009 hos Wayback Machine på dr.dk
• Artikel i Pågaden.dk
• Resume: UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN fra Politiforbundet
• Lov om undersøgelse af Nørrebrosagen Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine

Denne artikel om en begivenhed kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.