Ѣ
- Dette er en artikel om det kyrilliske bogstav "Ѣ ѣ" (kendt som jat), der ikke må forveksles med et andet kyrillisk bogstav: "Ҍ ҍ", der kendes som det "halvbløde tegn".
Det kyrilliske alfabet | |||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
А | Б | В | Г | Ґ | Д | Ђ | |||||||
Ѓ | Е | Ё | Є | Ж | Ѕ | З | |||||||
И | І | Ї | Й | Ј | К | Л | |||||||
Љ | М | Н | Њ | О | П | Р | |||||||
С | Т | Ћ | Ќ | У | Ў | Ф | |||||||
Х | Ц | Ч | Џ | Ш | Щ | Ъ | |||||||
Ы | Ь | Э | Ю | Я | |||||||||
Ikke-slaviske kyrilliske bogstaver | |||||||||||||
Ӏ | Ә | Ғ | Ҙ | Ҡ | Қ | Ң | |||||||
Ө | Ү | Ұ | Һ | ||||||||||
Udgåede bogstaver | |||||||||||||
Ҁ | Ѹ | Ѡ | Ѿ | Ѻ | Ѣ | Ꙗ | |||||||
Ѥ | Ѧ | Ѫ | Ѩ | Ѭ | Ѯ | Ѱ | |||||||
Ѳ | Ѵ | Ѷ |
Ѣ (udtales jat'; også skrevet som ять ; (Ѣ ѣ; kursiv: Ѣ ѣ)) var det 32. bogstav i den russiske variant af det kyrilliske alfabet frem til 1918, hvor det blev erstattet af bogstavet je, е, som har samme lydværdi.[1][2] Den russiske retskrivningsreform i 1917-1918 afskrev udover bogstavet Ѣ også tegnene Ѳ og Ѵ, hvorved det russiske alfabet blev reduceret til 33 bogstaver.[3][4]
Bogstavet ѣ kunne være betydningsbærende som i есть (at være) og ѣсть (at spise); og i некогда (der er ikke tid) og нѣкогда (ingen ved hvornår), men i de fleste tilfælde var forskellen uden betydning.[1] Før reformen var skolelever derfor tvunget til at lære sig, hvilke ord, der stavedes med е, og hvilke som stavedes med ѣ. Je blev normalt skrevet med е, men i ord med to je-lyde blev den betonede lyd som oftest skrevet med ѣ.
Ѣ i andre slaviske sprog og dialekter
Sammenlignet med andre slaviske sprog, hvor ѣ typisk blev udtalt som je, udtaltes bogstavet i slavo-bulgarske dialekter som enten ja (я / ʲa) eller je (е / ɛ). I 1945 afskaffede den pro-Sovjetiske bulgarske regering bogstavet ѣ i en ortografisk reform, der mindede om den russiske fra 1917,[5] men bulgarske dialekter er den dag i dag delt i to grupper, der kendetegnes ved, hvordan de har udtalt ѣ.[6]
I protoslavisk blev ordet for "brød" således skrevet хлѣбъ, hvor det nu i dialekter i den østlige del af Bulgarien skrives som хляб (udtalt som hlʲab)[7] medens det på moderne bulgarsk, som det tales i Sofia og den vestlige del af landet, udtales som på russisk: хлеб (hlɛb).[8] Et andet eksempel er ordet for "hvid", der på gammel bulgarsk blev skrevet som бѣли, og nu i øst skrives som бял (byal) eller бêл (bȇl; ê udtales som et åbent е) og i vest skrives som бел (bel). Den såkaldte jat sproggrænse, eller isoglos, begynder i Nikopol, passerer gennem Pleven, Lukovit, Lovech, Teteven, Pirdop, Panagyurishte, Ihtiman, Peshtera, Chepino, Razlog, Melnik, Kiklis, og når til Thessaloniki.[6]
Referencer
- ^ a b Berdy, M.A. (2017) The Soviet Language Revolution. Moscow Times, 10. november 2017. Hentet 7. december 2021.
- ^ Rare Russian Beekeeping Works: Navigating Language in the Russian Empire. Cornell University Library. Hentet 7. december 2021.
- ^ Guzewa, A. (2020) How the Bolsheviks revolutionized the Russian language. Russia Beyond, 29. juli 2020. Hentet 7. december 2021.
- ^ Oprindelsen af alfabetet og alfabetet - "Alfabetets historie" (forskningsarbejde). ERKAS. Hentet 7. december 2021.
- ^ Bunčić, D. (2017) Factors Influencing the Success and Failure of Writing Reforms. Studi Slavistici xiv: 21-46. doi: 10.13128/Studi_Slavis-21937.
- ^ a b Kocheva, A. et al. (2020) On the official language of the Republic of Northern Macedonia. Bulgarian Academy of Sciences. Hentet 7. december 2021.
- ^ хляб pronunciation in Bulgarian. FORVO. Hentet 7. december 2021.
- ^ хлеб pronunciation in Russian. FORVO. Hentet 7. december 2021.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Nicolay Sidorov, Licens: CC BY-SA 4.0
Неправильный вариант написания слова "АНТИКВАРИАТ" дореформенной орфографией (АНТИКВАРИАТѢ вместо АНТИКВАРIАТЪ). Россия, г. Тверь
Forfatter/Opretter: Alexageev, Licens: CC0
Страница с буквой Ѣ из книги «Азбуки в картинках» - Александр Николаевич Бенуа 1904г.