Łódźghettoen

Łódźghettoen
Ghetto Litzmannstadt
Litzmannstadt Ghetto.jpg
En træbro over ariervejen der løb gennem ghettoen
LandPolen Polen
Tidligere landNazi-Tyskland Warthegau
I byenŁódź
GhettoOprettet efter orddre fra SS-Brigadeführer Johannes Schäfer
Oprindelig anvendelseŁódź gamlebydel
udstedtfebruar 1940
Under ledelse af Nazisten
og Judenältester
Hans Biebow

Chaim Rumkowski
IndsatteJøder 164.000
romaer og sinti 5.007
Deportation til diverse udrydelseslejre16. januar til maj 1942
55.000 jøder, 5.000 romaer
5. til 12. september 1942
12.000 jøder, børn og syge
23. juni til 15. juli 1944
ca. 7.000
9. til 29. august 1944
ca. 70.000
Oversigtskort
Łódźghettoen
Łódźghettoen
Łódźghettoens placering i Polen51°47′12″N 19°27′36″Ø / 51.78667°N 19.46000°Ø / 51.78667; 19.46000Koordinater: 51°47′12″N 19°27′36″Ø / 51.78667°N 19.46000°Ø / 51.78667; 19.46000

  • v
  • d
  • r
Kort over Łódźghettoen

Łódźghettoen (tysk: Ghetto Litzmannstadt, jiddisch: לאדזשער געטאvar (tr. Lodżer geto)) var en ghetto oprettet af de nazistiske okkupationsmyndigheder i Łódź for jøder og romaer. Ghettoen var i funktion fra begyndelsen af 1940, hvor jøder blev tvangsforflyttet fremtil den endelige rydning i eftersommeren 1944, hvor så godt som alle var udryddet. De fleste af de internerede kom fra Łódźområdet. Ghettoen var en af de største og længst eksisterende i det tredje rige.

Historie

Forberedelserne til at oprette ghettoen begyndte i oktober 1939 efter initiativ fra Friedrich Übelhör, guvernøren for det tyskbesatte Kalisz-Łódź-distrikt. Den 8. februar 1940 blev ghettoen åbnet efter ordre fra Johann Schäfer, i byområderne Stare Miasto og Bałuty, som havde en jødisk befolkning på 40 % – 70 %. Ghettoen havde, til at begynde med, et areal på 4,13 km², som blev formindsket til 3,82 km² i 1942. Befolkningstætheden var enorm. I 1942 boede der 42.587 mennesker per 1 km².

I begyndelsen befandt 160.000 jøder sig i ghettoen. Fra 17. oktober til 4. november 1941 blev omkring 40.000 jøder, fordrevet fra Østrig, Tjekkiet, Luxembourg og Tyskland, transporteret til ghettoen, og fra 7. december 1941 til 28. august 1942 ankom omkring 18.000 jøder fra de nedlagte ghettoer i Reichsgau Wartheland.

I andre ghettoer i det tyskbesatte Polen fandtes muligheder for kontakt mellem den jødiske befolkning i gettoen og den ikke-jødiske befolkning uden for, og i praksis kunne mad og andre varer smugles ind. I Łódź var dette praktisk talt umuligt, da enhver kontakt var forbudt. Ghettoens grænser blev yderligere afpatruljeret af tyske politienheder. Inde i ghettoen blev et jødisk politi oprettet for at hindre jøder i at flygte. Enhver jøde, som befandt sig udenfor ghettoen, kunne blive skudt på stedet. Det samme gjaldt for personer, der hjalp jøderne. Ghettoens indbyggere var derfor fuldstændig afhængig af maden, medicinen og andre dagligvarer, der blev leveret af de tyske myndigheder.

Chaim Rumkowski holder tale i ghettoen

Til trods for isolationen og de vanskelige forhold organiserede jøderne i ghettoen en egen administration, skolesystem, post, helse- og socialtjeneste.

Ghettoen rummede 117 fabrikker, værksteder og varehuse, som producerede for tyskerne. I 1941 indbragte ghettoens industriproduktion over 16 millioner Reichsmark, udbetalt af tyskerne i form af slaveløn.[1]

Nedlæggelsen af Ghetto Litzmannstadt begyndte den 23. juni 1944. Frem til den 14. juli sendte nazisterne over 7.000 jøder til Chełmno udryddelseslejr. Fra 9. til 29. august blev omkring 70.000 jøder sendt til Auschwitz-Birkenau. Den sidste transport fandt sted 29. august 1944.

Da Ghettoen blev befriet af sovjetiske tropper den 19. januar 1945, var kun 877 i live, heraf 12 børn[2]. I alt overlevede kun 10.000 af de 204.000 jøder, som var igennem Łódźghettoen gennem krigen. Samtlige romaer var udryddet.

Der var 877 jøder tilbage af de mere end 245.000, der var interneret i ghettoen siden åbningen i 1939

Kilder

  1. ^ Lucy Dawidowicz: The war against the Jews 1933-45, Penguin books 1975
  2. ^ Jennifer Rosenberg (1998). "The Lodz Ghetto". Jewish Virtual Library. Hentet 2013-07-13. 

Eksterne henvisninger


Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Flag of German Reich (1935–1945).svg
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.
Flag of Germany (1935–1945).svg
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.
Rumkowski.JPG
Chairman of the Council of Jewish Elders in Litzmannstadt Ghetto - Chaim Rumkowski is delivering his speech at the so called "fire brigade square" at Lustige Gasse 14 (actually courtyard between buildings 12 and 14 at Zachodnia street in Łódź). Old fire brigade station building and two towers of the church of Assumption of Mary in Łódź are visible in background. Rumkowski- archive picture
Litzmannstadt Ghetto plan.svg
Forfatter/Opretter: Maciek Szostek, Licens: CC BY-SA 4.0
Litzmannstadt Ghetto:
  1. Footbridge
  2. Old Jewish Cemetery (now nonexistent)
  3. Fire brigade
  4. Gestapo
  5. The seat of the Jewish ghetto authorities
  6. The Jewish ghetto police
  7. Market place
  8. Detective/criminal police
  9. Aufräumkommando – living quarters for the Jews (about 600 persons) who ”cleaned” the ghetto after the evacuation (Rembrandtstraße 16, Jakubastraße 16, out of st. Jacob)
  10. Hospital No. 1 (currently ul. Łagiewnicka 36)
  11. One of the camps for people being deported from the ghetto (the former Children's Hospital)
  12. Club (Schneidergasse 3, out of st. Krawiecka)
  13. Prison
  14. Gypsy Camp
  15. Concentration Camp for children (Children commemorated Martyrs Monument)
  16. New Jewish Cemetery
  17. Radegast train station (currently the Heritage Radegast)
  •   Ghetto area
Litzmannstadt Ghetto.jpg
The wooden footbridge over Hohensteiner Straße (act. Zgierska Street) that joined the two parts of the Lodz ghetto during Nazi occupation of Poland. The street itself was not part of the ghetto.