Þorvaldur Þorvaldsson

Þorvaldur Þorvaldsson
Født1957 Rediger på Wikidata
Akranes, Island Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTømrer, sanger, baryton, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Þorvaldur Þorvaldsson (født 1957 i Akranes) er en islandsk tømrer, barytonsanger og venstrefløjspolitiker. Han er medstifter og formand for partiet Folkefronten,[1] som han repræsenterede ved partilederunderne forud for altingsvalgene i 2013, 2016 og 2017.

Karriere

Siden 1970'erne har han været aktiv i en lang række organisationer og partier på venstrefløjen, herunder den albansk-islandske venskabsforening (Menningartengsl Albaníu og Íslands), kampgruppen for oprettelsen af et kommunistisk parti (Baráttusamtökin fyrir stofnun kommúnistaflokks), Rauður vettvangur (Rødt område) og Venstrepartiet - De Grønne, som han forlod i 2011, da han mente det havde brudt med sine socialistiske principper ved at acceptere en islandsk ansøgning om EU-medlemskab som en del af socialdemokraten Jóhanna Sigurðardóttirs regering.

Derudover har desuden været aktiv i tømrerforbundets afdeling i Reykjavík (Trésmiðafélag Reykjavíkur), EU-modstanderorganisationen Heimsýn og NATO-modstanderforening Samtök hernaðarandstæðinga (sammenslutningen af krigsførelsesmodstandere).

I firserne redigerede han bladet Rödd byltingarinnar (Revolutionens stemme).

Udover sit politiske arbejde har Þorvaldur optrådt som sanger i en række sammenhænge. Han har desuden været formand for den islandske patientforening for folk med Parkinsons syge, Parkinsonsamtökin.

Þorvaldur Þorvaldsson har fået øgenavnet Albaníu-Valdi (Albanien-Valdi) på grund af sin maoistiske fortid og formandskab for den albansk-islandske venskabsforening.[2]

Familie

Þorvaldur er søn af læreren Ólína Jónsdóttir. Han er far til tre døtre, Heiða Annadóttir, Tinna Þorvaldsdóttir AnnAdóttir og Sóleyja Þorvaldsdóttir og samlevende med Ragnhildur Hallgrímsdóttir.[1]

Noter

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ a b Þorvaldur Þorvaldsson på ruv.is - Hentet 28. februar 2018
  2. ^ Þorvaldur Þorvaldsson á Beinni línu þann 23. apríl klukkan 13:00 Arkiveret 3. marts 2018 hos Wayback Machine DV 23. april 2013. Hentet 2. marts 2018
IslandSpire
Denne biografi om en islænding er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side