Øygarden
| Øygarden | |
| Våben | Kort |
|---|---|
 |  |
| Fakta om Øygarden | |
| Kommunenummer: | 4626 |
| Fylke: | Vestland |
| Kommunesæde: | Tjeldstø |
| Areal: | 65 km² |
| Indbyggere: | 4.852 (1. januar 2016) |
| Politik | |
| Borgmester: | Børge Haugetun (2015-2019)  |
| Sprog: | Nynorsk |
| Websted: | www.oygarden.kommune.no |
 Øygarden på Commons | |
Øygarden kommune er en økommune i Vestland fylke i Norge, bestående af 1.525 øer udenfor Bergen. Øygarden danner en kæde af øer mellem Hjeltefjorden og Raunefjorden mod øst og Nordsøen mod vest, fra Fedjeosen mod nord til Krossfjorden mod syd.[1]
En del af verdens ældste strandlinje
Øygarden er en del af Norges skærgård, som sammen med en del af Canadas vestkyst er verdens ældste strandlinje.[2] Arkæologer fandt i foråret 2020 14 stenalderbopladser i Vikane (= Vigene) på Rongøy, med stenredskaber og affald fra bearbejdelsen af redskaberne for 8.000-12.000 år siden. Havet lå den gang langt højere, og resterne efter bopladserne ligger nu 8-20 meter over dagens havoverflade. Arkæologerne fandt blandt andet knive i flint og en mejsel i grønskifer. Grønskiferen findes ikke lokalt, og stammer sandsynligvis fra stenalderbruddet på Hespriholmen[3] vest for Bømlo.[4]
Historie
1. januar 2020 blev Fjell og Sund kommuner på Sotra slået sammen med Øygarden til Øygarden kommune.[5]
Gamle Øygarden kommune blev oprettet i 1964 af gamle Hjelme kommune og dele af Herdla herad.
- Toftøyna
- Rongøyna
- Blomøyna
- Ona
- Alvøyna
- Seløyna
- Hellesøyna
På Ona (også kaldet Oøy) ligger bygderne Oen og Breivik, samt Statoils gasværk på Kollsnes. Anlægget blev åbnet i 1996 for at behandle gassen fra Trollfeltet, senere også fra Kvitebjørn-, Visund- og Fram-feltene.[6]
Blomvåg var blandt de fire steder i Norge, der fik licens til at oprette hvalstation. Blomvåg indstillede dog hvalfangsten i 1930.[7] To små udskårne figurer, af en hval og af en gås, 6.000-7.000 år gamle og udført i klæbersten, blev fundet ved udgravninger i juni 2012.[8]
Kystmuseet i Øygarden og Nordsjøfartmuseet i Telavåg udgiver sammen tidsskriftet Havstrilen.[9] (En stril er en betegnelse for en person af bonde- og fiskerbefolkningen på Strilelandet omkring Bergen, især på øerne (havstril).)[10]
Blomvågfundet
På Blomøyna ligger bygden Blomvåg med kirke. 22. november 1941 meldte Bergens Tidende, at geologen Isak Undås (1890-1974)[11] mente at have fundet 120.000 år gamle knogler fra hval og rester efter en boplads før sidste istid - i så fald det ældste spor efter mennesker i Norge. Fundet blev gjort af arbejdere, der gravede dreneringsgrøfter til den nye kirkegård. På Bergen historiske museum opbevares de fire stykker flint, der blev fundet. Det er omdiskuteret, om flinten er bearbejdet af mennesker, eller formet ved naturlige processer.[12] Isak Undås fastslog, at benene lå under et jordlag bestående af ler, sand og sten, som han tolkede som en moræne, afsat på bunden af indlandsisen. Ud fra datidens kendskab til istiden, mente geologen, at hvalen måtte have levet før sidste istid; men da kulstof 14-datering blev opfundet, blev benene i 1960'erne dateret til at være mellem 14.200 og 14.600 år gamle. Det blev igen tolket til, at der var en kort, isfri periode ved slutningen af sidste istid, og at gletsjeren voksede ind over Blomvåg og afsatte morænen over knogleresterne. Men i 2016 kom en ny tolkning af Blomvågfundet. Mange nye dateringer påviser, at de benførende jordlag blev afsat gennem lang tid, for 14.800-13.200 år siden. Blomøy blev isfri for 14.800 år siden. Der var dermed ikke tale om en moræne afsat af bræen, men sandsynligvis dannet af isbjerge og havis, der drev ind over land.[13]
Noter
- ^ Øygarden – Store norske leksikon
- ^ [1] "Fant 14 steinalderboplasser i planlagt boligområde", NRK 7. juni 2020
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
- ^ [2] "Fant 14 steinalderboplasser i planlagt boligområde", NRK 7. juni 2020
- ^ Vedtak 800 i Endringer i kommunestrukturen
- ^ "Gassco". Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
- ^ Hefter: Hval, veid, fangst og norske kyster: Etterkrigstid: Fiskeripublikasjoner
- ^ (Aftenposten 10.6.12) Fant unik steinalderkunst | Universitetsmuseet i Bergen | UiB
- ^ "havstrilen.no | Kulturhistorisk Årbok". Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
- ^ stril – Store norske leksikon
- ^ [3] Arne Danielsen: Skrædder blev videnskabsmand, 1983
- ^ "Blomvågfunnet – veid og funnet for lett - Norark - Norsk arkeologi : Norark – Norsk arkeologi". Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
- ^ Blomvågen | Grind - Ei reise gjennom natur og kultur i Vestland
Eksterne henvisninger
- Kystmuseet i Øygarden Arkiveret 30. maj 2009 hos Wayback Machine
- Vestnytt, lokalavis for Fjell, Sund og Øygarden
- Kultur i Øygarden på kort fra http://Kulturnett.no Arkiveret 15. februar 2013 hos Wayback Machine
- [4] Glimt fra livet i Øygarden
| ||||||||
Koordinater: 60°35′29″N 4°50′20″Ø / 60.59139°N 4.83889°Ø
Medier brugt på denne side
Kommunevåpenet til Sund kommune i Hordaland fylke.
Forfatter/Opretter: Jay1279, Licens: CC0
Map of Øygarden municipality in Vestland county, Norway
Coat of arms for Vestland county, Norway
Forfatter/Opretter: James St. John, Licens: CC BY 2.0
Auriferous greenschist (8.5 cm across) from the Homestake Mine, town of Lead, northern Black Hills, western South Dakota, USA. Two small masses of native gold (Au) are visible near the bottom margin.
The largest gold mine in the Americas was the long-lived Homestake Mine in the town of Lead (pronounced “Leed”), South Dakota, USA. Located in the Lead Window of the northern Black Hills Uplift in western South Dakota, the Homestake Mine produced about 40 million ounces of gold. The gold at Homestake is almost exclusively confined to the Homestake Formation, a Paleoproterozoic (~1.9-2.0 billion years) sedimentary unit that originally consisted of interbedded Mg-rich siderite iron formation and marlstones.
The Homestake Formation has been strongly deformed & multiply metamorphosed, and many of the original rocks were converted to greenschists (cummingtonite schists). The gold has been interpreted as having been originally deposited with the iron formation sediments by seafloor volcanogenic exahalative processes. Slight metamorphic gold mobilization and tight structural folding has resulted in the formation of auriferous greenschist pods along fold axes.