Østrig-ungarske Nordpolsekspedition 1872–74

Julius von Payer (til venstre) med Carl Weyprecht (højre) på forsiden af Illustrierte Wiener Extrablatt den 25. september 1874.

Den østrig-ungarske Nordpolsekspedition (af Julius Payer kaldt Østrig-ungarske Nordpolare ekspedition eller Payer-Weyprecht ekspeditionen) begyndte i 1872 under ledelse af Carl Weyprecht og Julius Payer og sluttede i 1874. Den blev gennemført på initiativ af og med økonomisk støtte fra Hans Graf Wilczek for at udforske det nordlige arktiske hav. En anden bidragsyder var Friedrich Schey af Koromla. Ekspeditionens besætning blev rekrutteret fra hele Østrig-Ungarn, men især fra Istrien og Dalmatien.

Rejsens forløb

S/X Admiral Tegetthoff indefrosset i isen.

Rejseruten.

Ekspeditionsskibet "Admiral Tegetthoff" var et sejlskib med hjælpemotor. Det forlod den norske havn Tromsø med en besætning på 24 mand i juli 1872. I slutningen af august blev det nord for Novaja Semlja på 79° 51' frosset fast i isen og drev rundt i områder, der hidtil kun var kendte af sæl- og hvalfangere. Under sin drivsejlads opdagede ekspeditionen den 30. august 1873 den øgruppe, som hidtil var kendt som Rönnebeck land af nogle norske fiskere. Ekspeditionen kaldt den efter kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn "Franz Josefs Land". Den første ø, som ekspeditionen besøgte, opkaldte den efter sin hovedsponsor, grev Wilczek, Wilczek Ø. Forskere foretog i øhavet slædeture og ekspeditioner til fods for at kortlægge området. To vintre blev brugt af ekspeditionsmedlemmerne på det indefrosne skib.

I foråret 1874 besluttede ekspeditionslederen at forlade skibet i pakisen og drage videre på ekspeditioner med kortvarige observationssteder længere nordpå. Mens resten af besætningen forblev på skibet, drog Payer og nogle ekspeditionsmedlemmer videre mod nord for at nå den 82. breddegrad og bryde den næsten 50 år gamle rekord sat af den britiske polarforsker James Clark Ross. (Det var endnu ikke kendt, at Francis Hall i 1871 havde sat ny rekord). Efter en march på 17 dage nåede Payer og hans ledsagere kadet Edward Orel og sømand Antonio Zaninovich den 12. april 1874 det nordligste punkt på øgruppen ved 81° 50' nordlig bredde og kaldte det Kap Fligely. Derefter begyndte de den 300 km lange tur tilbage til skibet. Payer havde rejst mere end 800 km på øgruppen.

Isen forlades (tegning af Eduard Orel).

Julius Payer: Aldrig tilbage! (Museum for Militærhistorie i Wien).

Et par dage efter Payers tilbagekomst forlod ekspeditionen Tegetthoff den 20. maj og begyndte hjemrejsen over isen på slæder og både. Fem af bådene blev pakket på slæder. Alle instrumenter og de optegnelser, som Weyprecht og hans officerer lavede i løbet af to års ophold i isen, blev pakket på vand- og stødsikker måde. Vognene blev trukket over blokke, bump, revner og sprækker i is- og sneørkenen blot for at mandskabet en uge efter kunne konstatere, at de som følge af en nordlig drift af isen og med dem var blevet bragt tilbage igen ved ugunstige vinde fra syd. Så de var den 15. juli næsten på højde med det forladte skib og kunne endda se det. Nogle ønskede at komme om bord for i fortvivlelse at afslutte deres liv. Imidlertid formåede Weyprecht med Bibelen i hånden at flytte det udmattede, sultende og demoraliserede hold sydpå for at redde sig selv. Det blev skildret af Payer i den monumentale oliemaleri "Nie zurück!", som i dag ses i Heeresgeschichtliches Museum i Wien.

Efter en måneds march mod syd var isen afdrift stoppet, og ekspeditionen nåede endelig det åbne hav den 14. august 1874. Desuden var det et held, at isgrænsen var flyttet langt mod nord dette år. Efter seks dages roning blev ekspeditionen taget om bord af to russiske transkonnerter på kysten af Novaja Zemlja ved mundingen af Puhova-floden. Besætningen var beskæftiget med laksefiskeri og rensdyrjagt. Efter hårde forhandlinger blev ekspeditionsdeltagerne fragtet til den norske havn Vardø. (Fiskerne skulle have tre både, to Lefaucheux-rifler og 1.200 sølvrubler herfor).

Den 25. september 1874 ankom ekspeditionsholdet, som kun havde mistet ét medlem, Otto Krisch, på grund af sygdom og død, til Wien ved Nordbanegården og blev hyldet på vej til byens centrum: "Kun skridt for skridt kunne vognene bevæge sig frem fra Nordbanegården [...] og ankomme. [...] Det er ikke for meget at antage, at en kvart million mennesker deltog i hyldesten."^[1]

Julius Payer blev af kejser Franz Joseph I ophøjet i den arvelige adelsstand.

Sen ankomst af flaskepost

Carl Weyprecht sendte i 1874 en flaskepost, efter han overtalte holdet til at holde ud. I brevet beskrev han begivenhederne. Flasken blev fundet 104 år senere i 1978 af en russisk forsker, Vladimir Serov, på øen Lamont i Franz Josef Land. Den kom i 1980 til Wien og er nu ejet af det østrigske videnskabsakademi.^[2][3]

Betydning af ekspeditionens opdagelser

(c) Polarstar, CC BY-SA 3.0

Kap Tegetthoff på Hall-øen opdaget af den østrig-ungarske nordpolsekspedition.

Landets opdagelse og ekspeditionens oplevelser var et stort bidrag til polarforskningen, især opdagelsen af Nordøstpassagen ved Adolf Erik Nordenskiöld. De banede også vejen for Det Internationale Polarår. Således blev vejen ændret fra den sportslige kappestrid mellem individuelle ekspeditioner til et verdensomspændende videnskabeligt samarbejde i udforskningen af polarområderne. Derudover havde Payer og Weyprecht for første gang været på Eurasiens nordligste punkt Cape Fligely og bestridt teorien om et isfrit Arktis med deres ekspedition.

De videnskabelige resultater af nordpols-ekspeditionen (meteorologiske, astronomiske, geodætiske, magnetiske og zoologiske resultater samt polarlys-observationer) blev offentliggjort i 1878 i et memorandum fra Videnskabsakademiet. Desuden skrev Julius Payer redegørelsen om den østrig-ungarske nordpolsekspedition 1872-74, udgivet i 1876, og malede malerier, de eneste der er malet af en polarforsker af sin ekspedition. Det bedst kendte er Aldrig tilbage!; det viser, hvordan sejlerne af ekspeditionslederne blev forhindret i at vende tilbage til det forladte skib efter begyndelsen på den yderst krævende returrejse.

Ekspeditionen på museum

Den østrigsk-ungarske nordpolsekspedition er dokumenteret i detaljer i Marinesaal på Wiens Militære Museum. Der ses adskillige malerier af Julius Payer, herunder det monumentale maleri "Nie zurück", som afspejler situationen dramatiske karakter, som besætningen ønskede at vende tilbage til skibet fanget i isen, hvilket ville have betydet den sikre død. Desuden vises skibsmodeller relateret til ekspeditionen, og den berømte "slange" af Julius von Payer. Disse er refleksioner om sit liv, som Payer nedfældede på papir kort før sin død. Papirlapperne blev limet sammen og resulterede i 24 ruller, "slangen". Flere billeder illustrerer desuden begivenhederne.^[4]

I kunsten

Ekspeditionen blev litterært behandlet i Christoph Ransmayrs roman fra 1984 The Terrors of Ice and Darkness.

Noter

Literatur

• Christoph Ransmayr: Die Schrecken des Eises und der Finsternis. Christian Brandstätter Verlag & Edition, 1984, ISBN 3-85447-043-6.
• Enrico Mazzoli und Frank Berger: Eduard Ritter von Orel (1841–1892). Triest 2010, ISBN 978-88-96940-38-9.
• Julius Payer, Carl Weyprecht: Oesterreichisch-ungarische Nordpol-Expedition. 1872 bis 1874. In: M(oritz) A(lois) Becker (Red.): Mittheilungen der k.k. Geographischen Gesellschaft Wien. Band 17.1874. Verlag der Gesellschaft, Wien 1874, S. 389–417. – Volltext online.
• Manfried Rauchensteiner: Die Payerschlange. Die geheimnisvollen Aufzeichnungen eines alternden Genies. In: Viribus Unitis. Jahresbericht 2000 des Heeresgeschichtlichen Museums, Wien 2001, S. 9–40.
• Andreas Pöschek: Skabelon:Webarchiv, Wien 2000
• Johan Schimanski und Ulrike Spring: Passagiere des Eises. Polarhelden und arktische Diskurse 1874. Böhlau Verlag, Wien 2015, ISBN 978-3-205-79606-0.
• Julius Payer: Die österreichisch-ungarische Nordpol-Expedition in den Jahren 1872–1874, nebst einer Skizze der zweiten deutschen Nordpol-Expedition 1869–1870 und der Polar-Expedition von 1871, Alfred Hölder, Wien 1876.
• Ursula Rack: Sozialhistorische Studie zur Polarforschung anhand von deutschen und österreich-ungarischen Polarexpeditionen zwischen 1868–1939. In: Berichte zur Polar- und Meeresforschung. Band 618.2010, ISSN 1618-3193. Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeresforschung, Bremerhaven 2010. – Volltext online (PDF).
• Christoph Höbenreich: Expedition Franz Josef Land. In der Spur der Entdecker nach Norden. Expeditionsbildband über die Payer-Weyprecht-Gedächtnisexpedition 2005, die österreichisch-ungarische Nordpolarexpedition 1872–1874, die Polarreise des Eisbrechers Kapitan Dranitsyn 2006 und einer umfassenden Expeditionschronik. Verlag Frederking und Thaler, München 2007, ISBN 978-3-89405-499-1.
• Frank Berger: Julius Payer. Die unerforschte Welt der Berge und des Eises. Tyrolia-Verlag, Innsbruck /Wien 2015, ISBN 978-3-7022-3441-6.

v d r Polarekspeditioner Grønlandsekspeditioner Graahs ekspedition 1828-31 Konebåds-ekspeditionen 1883-85 Pearys ekspedition til Grønland 1891-1892 Den østgrønlandske ekspedition 1891-92 Amdrupekspeditionen 1898-1900 Den litterære Grønlandsekspedition 1902-04 Danmark-ekspeditionen Alabama-ekspeditionen 1909-12 1. Thule-ekspedition 1912 2. Thule-ekspedition 1916-18 3. Thule-ekspedition 1919-20 4. Thule-ekspedition 1919 5. Thule-ekspedition 1921-24 6. Thule-ekspedition 1931 7. Thule-ekspedition 1932-33 Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34 British Arctic Air Route Expedition Nordvestpassagen Frobishers ekspeditioner 1576-1578 Davis ekspeditioner 1585-1587 Halls ekspeditioner 1605-1607 Hudsons ekspedition 1610 Jens Munks ekspedition 1619-1620 Coppermine-ekspeditionen 1819–1822 Franklin-ekspeditionen 1845 Rae–Richardsons arktiske ekspedition 1848 McClures arktiske ekspedition 1850 Lady Franklin Bay ekspeditionen 1881-1884 Fram-ekspeditionen 1898-1902 Gjøa-ekspeditionen 1903-1906 Den kanadiske polarekspedition 1913—1918 HMS Terror (1813) Nordøstpassagen Chancellors ekspedition 1553 Stephen og William Boroughs ekspedition 1556 Pets og Jackmanns ekspedition 1580 Barents' 1. ekspedition 1594 Barents' 2. ekspedition 1595 Barents' 3. ekspedition 1596 1. Kamtjatka-ekspedition 2. Kamtjatka-ekspedition Vega-ekspeditionen Maud Nordpolsekspeditioner Tyske Nordpolsekspedition 1869 Polaris-ekspeditionen 1871 Østrig-Ungarnske Nordpolsekspedition 1872–74 Jeannette-ekspeditionen 1879–81 Amundsens nordpolsekspedition Britiske Arktisekspedition 1875-1876 Den norske Nordhavsekspedition 1876-1878 Dijmphna-Ekspeditionen 1882—83 Fram-ekspeditionen 1893-96 (Fram) Jackson-Harmsworth-ekspeditionen 1894-97 Andrées polarekspedition 1896–1897 Zieglers nordpolsekspedition Sydpolsekspeditioner Første russiske antarktisekspedition 1819-21 Challenger-ekspeditionen 1872-76 Dundee-ekspeditionen 1892–93 Antarctic-ekspeditionen 1894-1895 Belgica-ekspeditionen 1897-1899 Valdiva-ekspeditionen 1898-1899 Southern Cross-ekspeditionen 1898-1900 Den svenske antarktisekspedition 1901–03 Gauss-ekspeditionen 1901-1903 Discovery-ekspeditionen 1901-1904 Scotia-ekspeditionen 1902-1903 Charcots første ekspedition 1903–05 Nimrod-ekspeditionen 1907–09 Charcots anden ekspedition 1908–10 Den japanske antarktisekspedition 1910–12 Den australasiatiske antarktisekspedition 1911-14 Fram-ekspeditionen 1910-1912 Terra Nova-ekspeditionen 1910-1913 Den tyske antarktisekspedition 1911–13 Endurance-ekspeditionen 1914-1917 Norvegia-ekspeditionerne 1927-1931 Thorshavn-ekspeditionerne 1931-1937 Byrds 1. ekspedition 1928-1930 Byrds 2. ekspedition 1933-1935 Tyske antarktisekspedition 1938–1939 Danske polarforskere Georg Carl Amdrup Vitus Bering Kaj Birket-Smith Jacob Christian Demant Bloch Jørgen Brønlund Willi Dansgaard Knud Ellitsgaard-Rasmussen Bent Fredskild Peter Freuchen Achton Friis Børge Fristrup Paul Gelting W.A. Graah Preben Gudmandsen Niels Steen Gundestrup Niels Peter Høeg Hagen Godfred Hansen Bent Hasholt Gudmund Hatt Gustav Holm A.P. Hovgaard J.A.D. Jensen Jens Gundahl Knudsen Eigil Knuth Johan Peter Koch Lauge Koch A.N. Kornerup Johannes Krüger Helge Larsen Therkel Mathiassen Jørgen Meldgaard Ejnar Mikkelsen Harald Moltke Ludvig Mylius-Erichsen Jørgen Münter Carl Petersen Didrich Pinning Christian Pingel Alf Erling Porsild Morten P. Porsild Hans Pothorst Knud Rasmussen Hinrich Rink Jens Rosing Hans Peder Steensby K.J.V. Steenstrup Lars Stemmerik William Thalbitzer Jens Vahl A.H. Vedel Theodor Zeilau Norske polarforskere Roald Amundsen Eivind Astrup Andreas Beck Olav Bjaaland Carsten Borchgrevink Lars Christensen Tryggve Gran Helmer Hanssen Sverre Hassel Hjalmar Johansen Erling Kagge Carl Anton Larsen Fridtjof Nansen Børge Ousland Kristian Prestrud Peder Ristvedt Johannes Skolp Jørgen Stubberud Otto Sverdrup Oscar Wisting Gunnar Østrem Amerikanske polarforskere Richard E. Byrd Frederick Cook George W. DeLong Elisha Kane Robert Peary Paul Siple Britiske polarforskere Pelham Aldrich Horatio Thomas Austin George Back William Baffin Frederick William Beechey Edward Belcher Stephen Borough William Borough David Buchan Thomas Button Robert Bylot Richard Chancellor Richard Collinson Samuel Gurney Cresswell Francis Crozier John Cunningham John Davis Luke Foxe John Franklin Martin Frobisher Vivian Fuchs James Hall Henry Parkyns Hoppner Henry Hudson Edward Augustus Inglefield Frederick George Jackson Thomas James Henry Kellett Skeffington Lutwidge George Francis Lyon Albert Hastings Markham Francis Leopold McClintock Robert McClure George Mecham Arthur Fleming Morrell George Nares Erasmus Ommanney Sherard Osborn William Edward Parry Constantine Phipps, 2. baron Mulgrave James Clark Ross John Ross Edward Sabine Robert Falcon Scott Ernest Shackleton Henry Frederick Stephenson H.G. Watkins Hugh Willoughby Svenske polarforskere Hans W:son Ahlmann Alfred Gabriel Nathorst Adolf Erik Nordenskiöld Otto Nordenskjöld Louis Palander Islandske polarforskere Pálmi Hannesson Canadiske polarforskere Trevor Lloyd Vilhjálmur Stefánsson Franske polarforskere Jean-Baptiste Charcot Joseph Paul Gaimard Paul-Émile Victor New Zealandske polarforskere Edmund Hillary Italienske polarforskere Umberto Nobile Russiske polarforskere Fabian Gottlieb von Bellingshausen Mikhail Petrovitj Lazarev Vasilij Vasilevitj Prontjisjtjev Maria Prontjisjtjeva Semjon Ivanovitsj Tsjeljuskin Ferdinand von Wrangel Tyske polarforskere Carl Koldewey Alfred Wegener Nederlandske polarforskere Willem Barents Joris Carpolus Jacob van Heemskerk Jan Huygen van Linschoten Cornelis Corneliszoon Nay Anthur Pet Jan Corneliszoon Rijp Brand Ijsbrantszoon Tetgales Portugisiske polarforskere João Vaz Corte-Real Se også: Inuit