Østerland-Før
Østerland-Før (på nordfrisisk Uasterlun Feer) er betegnelsen for den østlige del af den nordfrisiske ø Før. Geografisk omfatter Østerlandet landsbyerne Alkersum, Midlum, Øvenum, Niblum og flækken Vyk. Området kaldtes også for Før Øster Herred. Allerede i Kong Valdemars jordebog[1] fra 1231 skelnedes mellem øens østlige og vestlige del (Føør østerhæreth et wæstærhæreth)[1][2], der ydede 54 mark rent sølv.[3]
Østerlandet hørte indtil 1864 til Tønder Amt og dermed til Hertugdømmet Slesvig, mens Vesterlandet hørte til Ribe Amt.
Antallet af frisisktalende i Østerlandet er lidt mindre end i Vesterlandet. Der er også små dialektale forskelle mellem de to herreder. Den før-frisiske variant i Østerlandet kaldes for aasdring.
Noter
- ^ a b Nielsen, s. 18
- ^ Slesvigland 3/1992: Det delte Før (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Nielsen, s. 106
Litteratur
- O. Nielsen: Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog; G.E.C. Gads forlag, København 1873
Medier brugt på denne side
Detail fra: J. H. Mansa: Nörrejylland 1863 - Anden omarbeidede og forbedrede Udgave, 1858-1859